Familierådslagning skaber børn i trivsel

1156 gange siden 2014 har Esbjerg Kommune holdt familierådslagninger, fordi der har været bekymring for trivslen hos børn eller unge. Det betyder, at 6287 børn, forældre og personer fra familier og netværk har deltaget i rådslagningerne sammen med 750 socialrådgivere, lærere eller pædagoger.

Esbjerg Kommunes gode erfaringer med metoden bakkes nu op af omfattende forskning, som kommunen i de seneste år har foretaget i tæt samarbejde med UC SYD. Forskningen dokumenterer, at det har en tydelig positiv effekt på det enkelte barns situation, når forældre, bedsteforældre, familie og netværk bliver inddraget i udfordringer og løsninger.

Fælles planer giver trivsel og udvikling
Undersøgelsens tal taler nærmest for sig selv. I 97% af de 1156 rådslagninger er det lykkedes at udarbejde en plan for at få barnet i øget trivsel, og 88,6% af børn, forældre, familie og netværk er tilfredse med deres plan. Allervigtigst er det, at 75% af børnene eller de unge og deres familier vurderer, at barnet eller den unge er kommet i høj trivsel og udvikling.

”Undersøgelsen er unik og viser med al tydelighed, at Esbjerg Kommunes arbejde med at implementere, udvikle og kvalitetssikre familierådslagning har båret frugt. Der er meget fine positive resultater. Kommunen har udviklet og perfektioneret børneperspektivet, og der er opbygget en betydelig faglig kapacitet”, fortæller docent og ph.d. Bo Morthorst Rasmussen fra UC SYD, der har stået for rapporten.

Børnene føler sig hørt
Familierådslagning som metode tegner en lige linje til Esbjerg Kommunes fokus på altid at tage udgangs-punkt i situationen for det enkelte barn og sætte løsninger i værk, der passer til de konkrete behov. Samti-dig er det afgørende at inddrage forældrene og anerkende deres ansvar. Her fungerer familierådslagningen godt, både i forebyggende indsatser og når der er sociale udfordringer eller konflikter i spil.

”Tallene ligger meget højt, når det handler om, at børnene og de unge kommer i fokus og føler sig hørt, og de oplever samtidig en større forståelse fra deres egen familie og de professionelle. Det fortæller os, at vi har fat i det rigtige, fordi det giver børnene og de unge bedre mulighed for aktivt at handle i deres egen familie og forbedre deres situation,” siger Anne-Mette Sandgaard, koordinator for Familierådslagning i Es-bjerg Kommune.

Fra rådslagning i familien til rådslagning i klassen
I Esbjerg Kommune er der ingen tvivl om, at familierådslagning er en succes, og derfor fortsætter indsatsen med at få børn og unge tilbage i trivsel. Der er stort potentiale i metoden, som nu bliver videreudviklet til klasserådslagning for at støtte inklusionen i skoleklasserne.

”Klasserådslagning kan styrke elevernes indflydelse, læring og trivsel i klassen og samtidig sikre, at foræl-drene bliver inddraget i deres barns og klassens fællesskab,” siger Anne-Mette Sandgaard.

Fakta om familierådslagning
Når der opstår bekymringer om et barns sundhed, trivsel eller udvikling, er familierådslagning en metode, hvor man samler ressourcerne i og omkring barnets familie. Barnet er hovedperson i familierådslagningen, hvor forældre, bedsteforældre, familie og netværk inddrages på møder med tydelige rammer og på forhånd definerede spørgsmål, som en initiativtager (socialrådgiver, pædagog eller lærer) og en samordner koordi-nerer. Samtalerne bringer familie og netværk tættere sammen omkring en løsning, som familien får indfly-delse på og ansvar for.

Læs mere hos Esbjerg Kommune: https://www.esbjerg.dk/boern-og-unge/stoette-og-raadgivning/familieraadslagning

For mere viden om tværfagligt samarbejde se f.eks Tværprofessionelt og tværfagligt samarbejde | UC SYD eller om at arbejde med børneperspektiver: Børneperspektiver | UC SYD

Citater fra børnene i familierådslagning
Ludvig, 12 år: ”Nogle gange tror de voksne, at de ved, hvad der er bedst, men det ved de ikke”,

Alma, 11 år: ”Det var bedre at være mig og bedre at være Alma efter familierådslagningen”.

Hugo, 14 år: ”Dem, som jeg var mest knyttet til og bedst kunne tale med, det blev mormor, stedfar, far, on-kel, tre hjemmefra og moster. Jeg var ikke i tvivl.”

Amalie Louise, 15 år: ”Nu forstår de voksne, hvordan det er at være mig, og hvordan jeg har det.”
Amalie Louise, 15 år: ”Det var godt hun kom med – jeg har fået min mormor tilbage”.

Fakta om rapporten
Rapporten
• Handler om børns øget trivsel, deltagelse og forståelse fra familie og netværk
• Er en større kvantitativ analyse af familierådslagning i Esbjerg Kommune 2014-2020
• Udgør tre delrapporter:
o Del 1: Familierådslagning i Esbjerg Kommune (Rasmussen og Sandgaard, 2018)
o Del 2: Børnefokus, barnets perspektiv og børneperspektiver i familierådslagning (Ras-mussen & Sandgaard, 2019)
o Del 3: Øget trivsel, deltagelse og forståelse fra familie og netværk. En større kvantitativ analyse af familierådslagning i Esbjerg Kommune, 2014-2020 (Rasmussen og Sand-gaard, 2021)

• Udført af docent og ph.d. Bo Morthorst Rasmussen fra UC SYD og Anne-Mette Sandgaard, Koordinator for Familierådslagning i Esbjerg Kommune
• Data bygger på 1156 familierådslagninger og opfølgende rådslagninger i Esbjerg Kommune i perioden 2014-2020 med kvantitative svar fra i alt 6287 deltagere (børn, forældre, familie og netværk) og 750 professionelle (socialrådgivere og samordnere), samt en række dokumenter, interview og andre kvalitative data fra hele perioden på 6 år.