Familier har råd til de fleste huse i provinsen - hovedstaden er tæt på lukket land
Vil en dansk familie købe hus, har de gode muligheder for at finde noget, de også har råd til at købe. Det viser en ny opgørelse fra Boligsiden, der har fået Nordea Kredit til at regne ud, hvad en familie med to børn, hvor forældrene er sygeplejerske og lærer, kan låne til at købe hus i hver enkelt af landets 98 kommuner.
På baggrund af udregningerne viser opgørelsen, at familien har råd til at købe fire ud af fem af de huse, der er til salg i Danmark netop nu. I 59 kommuner kan de tilmed vælge mellem mere end 80 procent af de huse, der er til salg i kommunen. Det gælder for eksempel i Fredericia, Kolding, Vejle, Horsens, Esbjerg og Randers.
Rykker de til Lemvig, Tønder, Morsø, Langeland eller Skive, er der næsten frit valg på alle hylder.
”I Jylland er det reelt kun i Aarhus, det kan blive en udfordring at finde et hus, som vores familie kan betale. Til gengæld er der mange andre muligheder, hvis de er lidt fleksible med beliggenheden. Skal familien bo tæt på Aarhus, kan de for eksempel kigge mod Odder eller Syddjurs. Her kan de desuden få mere hus for de penge, de har. Det er en fordel, hvis familien på et tidspunkt bliver større,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.
Københavnsområdet tæt på lukket land
Overvejer familien derimod, at deres kommende hus skal ligge i hovedstadsområdet, er mulighederne til gengæld forsvindende lille.
I kommunerne Frederiksberg, Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Dragør og København har de råd til mellem nul og seks procent af de udbudte huse, og går familien en lille smule på kompromis med kravet til beliggenhed, er der yderligere 18 kommuner på Sjælland, hvor de kan vælge imellem mindre end 50 procent af husene.
”Det kan være svært at realisere drømmen, hvis ønskesedlen lyder på et hus i cykelafstand til København. Også selv om man har gode ben, en mellemlang uddannelse og styr på økonomien. I stedet må man søge længere væk og enten pendle eller finde et nyt job,” siger Lise Nytoft Bergmann, der er chefanalytiker og boligøkonom hos Nordea Kredit.
Er familien klar til at flytte bare lidt længere væk fra hovedstaden, kunne de for eksempel rykke til Køge, Stevns eller Faxe syd for København, hvor familien har råd til mellem 65 og 90 procent af husene på markedet.
Her har familien råd til flest af de udbudte huse:
Kommune |
Det kan de købe hus for (i kr.) |
Huse til salg |
Huse de har råd til |
Andel i procent |
Lemvig |
3.050.000 |
227 |
226 |
99,6 % |
Tønder |
3.190.000 |
383 |
380 |
99,2 % |
Morsø |
3.270.000 |
232 |
228 |
98,3 % |
Langeland |
3.010.000 |
311 |
305 |
98,1 % |
Skive |
3.160.000 |
394 |
386 |
98,0 % |
Her har familien råd til færrest af de udbudte huse:
Kommune |
Det kan de købe hus for (i kr.) |
Huse til salg |
Huse de har råd til |
Andel i procent |
Frederiksberg |
3.440.000 |
34 |
0 |
0 % |
Gentofte |
3.440.000 |
302 |
1 |
0,3 % |
Lyngby-Taarbæk |
3.440.000 |
186 |
3 |
1,6 % |
Rudersdal |
3.390.000 |
410 |
11 |
2,7 % |
Dragør |
3.320.000 |
98 |
4 |
4,1 % |
Sådan ser det ud i de store byer:
Kommune |
Det kan de købe hus for (i kr.) |
Huse til salg |
Huse de har råd til |
Andel i procent |
København |
3.440.000 |
409 |
25 |
6,1 % |
Aarhus |
3.340.000 |
1.006 |
469 |
46,6 % |
Aalborg |
3.270.000 |
1.177 |
910 |
77,3 % |
Odense |
3.450.000 |
799 |
627 |
78,5 % |
Esbjerg |
3.320.000 |
576 |
503 |
87,3 % |
(Beløbene familien kan købe hus for er udregnet af Nordea Kredit på baggrund af en række forudsætninger, som er opstillet herunder. Data for udbuddet af huse er trukket den 10. september 2019. Kilde: Nordea Kredit og Boligsiden)
Se et kort over alle kommuner på Boligsiden.
Forudsætninger for udregningerne:
- Forældrene i familien er i midten af 30’erne og består af en sygeplejerske og en lærer med 8-10 års joberfaring.
- To børn i henholdsvis vuggestue og børnehave.
- Opsparing på 200.000 kroner, der kan bruges som indskud. Derudover har familien sparet op til advokat, flyttemand, ejerskifteforsikring, lettere istandsættelse af huset med videre.
- Billån 200.000 kroner, der afdrages over syv år.
- Cirka 25.000 kørte kilometer per år.
- Køber et hus med et gennemsnitligt energimærke og i en gennemsnitlig stand.
- Ønsket rådighedsbeløb per måned 15.500 kroner (lidt mere end Finanstilsynets minimumsbeløb, men familien skal stadig passe på pengene). Rådighedsbeløbet skal dække mad, rengøringsmidler, personlig pleje, frisør, tandlæge, briller, ferier, udflugter, gaver, aviser, eventuelle TV-pakker, opsparing til større ting som cykler, TV, mobiltelefoner, computere og så videre.
- Rådighedsbeløbet skal til gengæld ikke dække faste udgifter som blandt andet forsikringer, fagforening, A-kasse, licens, telefon, daginstitutioner, boligskatter, el, vand, varme, renovation og vedligeholdelse.
(Der vil være mange forhold i beregningen, der kan se anderledes ud i den enkelte familie. Ved den endelige kreditvurdering tager Nordea derfor altid udgangspunkt i den konkrete familie og dennes behov og ønsker. Kilde: Nordea Kredit)
Nøgleord
Kontakter
Har du brug for yderligere kommentarer eller tal for de(n) kommune(r), du dækker. Kontakt kommunikationsdirektør Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk. Telefon: 21210284
Billeder
Links
Information om Boligsiden
Hvem er Boligsiden.dk?
På Boligsiden.dk gør vi det nemt for boligkøbere at finde den bolig, de er på jagt efter. Selskabets aktionærer er ejendomsmæglere, ejendomsmæglerkæder og Dansk Ejendomsmæglerforening. Boligsidens Markedsindeks viser aktuelle nøgletal om boligmarkedet, og statistikkerne er baseret på indberetninger fra samtlige af ejendomsmæglernes boligsalg. Boligsiden.dk udgiver løbende artikler om boligmarkedet på www.boligsiden.dk/nyheder og udsender hver måned en række faste pressemeddelelser med udgangspunkt i udviklingen i handelsaktiviteten, salgspriser, salgstid, nedslag og boligudbud.
Følg pressemeddelelser fra Boligsiden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Boligsiden
Antallet af bolighandler ramte ny top i oktober21.11.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Oktober er indtil videre den måned, hvor der er blevet handlet flest boliger i 2024. Ikke siden marts 2022 er der solgt så mange boliger på en måned. Det viser ny opgørelse over boligsalget fra Boligsiden.
Huspriserne stiger og nærmer sig toppen14.11.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nye tal fra Boligsidens Markedsindeks viser, at huspriserne steg fra september til oktober. Salgspriserne har taget et solidt nøk opad seneste år og nærmer sig pristoppen fra 2022.
I disse områder er der kommet markant flere huse til salg7.11.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et aktivt boligmarked har fået mange husejere til at sætte boligen til salg. I Midtjylland og Nordjylland er udbuddet steget markant det seneste år. Det viser nye tal fra Boligsiden.
Markant stigning i salg af huse med gode energimærker1.11.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Andelen af solgte huse med de bedste energimærker A, B og C har været i markant fremgang siden 2019. Tilskudsordninger til energiforbedringer og corona har skubbet boligmassen i en mere energivenlig retning.
Ejerlejligheder brød prisloft i september25.10.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang nogensinde ligger den gennemsnitlige salgspris på en ejerlejlighed på over tre millioner kroner. Det viser tal fra Boligsiden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum