Familien skal med, når børn i Fredensborg Kommune lærer om naturen

Fredensborg Kommune afprøver de næste fire år et nyt koncept for naturformidling i to store dagtilbud. Projektet hedder Børn Formidler Natur og bliver støttet af Friluftsrådet og Novo Nordisk Fonden. Her skal børn i børnehaver og vuggestuer lave aktiviteter med f.eks. vind, luft, dyr, planter osv. Hvert emne afsluttes med en familieevent hvor børnene formidler aktiviteterne til deres familier.
”Det er et super spændende koncept, som jeg ser frem til at følge”, siger Per Frost Henriksen, der er formand for Børne- og Skoleudvalget, og fortsætter:
”Mange forældre vil gerne følge med i, hvad deres børn laver i løbet af dagen i vuggestuen og børnehaven. Og de fleste børn vil også gerne fortælle om, hvad de har lært. Med Børn Formidler Natur skaber vi nogle rigtige gode rammer for, at børnene kan vise deres familier, hvad og hvordan de lærer. Samtidig håber jeg, at projektet også kan være med til at give børnene en mere grundlæggende forståelse af naturen og hvordan vi alle kan være med til at passe bedre på den”.
Projektet arbejder ud fra hypotesen om, at det styrker børnenes egen forståelse at skulle forklare det, de har lært, og at det styrker læringen, hvis familierne engagerer sig.
Når børnefamilierne skal ud i naturen sammen, er det også for at styrke kendskab og tilhørsforholdet til den lokale natur. I den forbindelse vil projektet gerne samarbejde med lokale foreninger, som er interesserede i at give naturoplevelser og formidling til børn og deres familier.
Dennis Langelund Clemmensen, daglig leder i Frugthaven, Børnehusene Humlebæk fortæller: ”Noget vores pædagoger allerede nu tager med fra projektet er, at den gode formidling ikke nødvendigvis handler om at stable storstilede og overraskende eksperimenter på benene, men mere om at give børnene konkrete og vedkommende erfaringer med naturen omkring os. På den måde mærker vores børn og pædagoger udbytte gennem oplevelser med naturfænomener som de ser eksempler på i dagligdagen inde og ude.”
Baggrunden for projektet er at alle daginstitutioner ifølge Den styrkede pædagogiske læreplan skal arbejde med temaerne natur, udeliv og science. Projektet Børn Formidler Natur vil afprøve en ny måde at sikre en langsigtet forankring af læring om natur, udeliv og science hos børn i daginstitutioner, hos deres familier og hos pædagoger i daginstitutionen.
Projektet starter de to første år i Humlebæk og Nivå, og skal udbredes til resten af Fredensborg Kommune i efteråret 2021.
Læs mere her https://www.fredensborg.dk/borger/boern-og-unge/boern-formidler-natur
Kontakter
Udvalgsformand Per Frost Henriksen (A), tlf. tlf. 25 13 62 99
Projektleder og naturvejleder Anne Hjerrild Rønning, tlf.: 40 47 65 48
Billeder
Information om Fredensborg Kommune
Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Unge fra Fredensborg Kommune kan få musikalske oplevelser for livet til musikfestival i Finland7.5.2025 08:29:30 CEST | Pressemeddelelse
Til sommer får unge fra Fredensborg Kommune chancen for at opleve musik, fællesskab og kulturudveksling i særklasse
Nye kunstgræsbaner på vej til Karsemosegård og Fredensborg6.5.2025 08:56:39 CEST | Pressemeddelelse
Fritids- og Idrætsudvalget har valgt at bruge en ny type gummigranulat til renovering af banerne
Foreningen Kulturhuset Fredensborg Gamle Bio og Fredensborg Kommune har indgået ny driftsaftale6.5.2025 08:40:59 CEST | Pressemeddelelse
Rammerne for den fortsatte drift af Kulturhuset Fredensborg Gamle Bio er nu på plads med ny aftale
Kongelig Sommerballet vender tilbage til Fredensborg Slotshave30.4.2025 15:41:34 CEST | Pressemeddelelse
Igen i år får Fredensborg Slotshave besøg af danserne fra Den Kongelige Ballet, når de tirsdag den 17. juni optræder under åben himmel. Det Kongelige Teater forvandler plænen foran Frederik 9.s mindesten, tæt ved Esrum Sø, til en udendørsscene og inviterer publikum til en gratis forestilling i smukke, historiske omgivelser
Kom til gratis foredrag om modstandskampens kvinder, når vi fejrer Danmarks Befrielse7.4.2025 10:12:02 CEST | Pressemeddelelse
Den 4. maj inviterer Kulturudvalget til en hyggelig aften, når vi traditionen tro fejrer Danmarks Befrielse. I år byder programmet på foredrag med journalist og historiker Niels-Birger Danielsen, der fortæller om modstandskampens kvinder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum