Mission Øst

Familie overlevede sult, landminer og Islamisk Stat

Del

Omar og hans familie flygtede fra Islamisk Stat og zigzaggede mellem landminer, inden de nåede i sikkerhed. Nu får de mad og husly i en lejr, hvor Mission Øst uddeler fødevarer til 4500 personer.

Børn i Nazrawi-lejren, som er sluppet helskindet ud af Islamisk Stat-kontrollerede områder.
Børn i Nazrawi-lejren, som er sluppet helskindet ud af Islamisk Stat-kontrollerede områder.

- Ingen mad, intet rent drikkevand, ingen strøm. Det var forfærdeligt at leve under Islamisk Stat. Livet i flygtningelejren er langt bedre. Mission Øst uddelte mad i lejren på det helt rigtige tidspunkt. Vi var så sultne. Nu har vi mad nok til tre uger…

Det fortæller Omar, der for nylig ankom til lejren uden for den irakiske by Kirkuk med kone og børn.

Mission Øst har i to uger uddelt mad i lejren, så 735 familier - omkring 4500 - personer nu kan spise sig mætte. FN bad Mission Øst stå for uddelingen, da FN havde et hul i fødevareforsyningen til lejren.

Kummerlige forhold under IS

Hver dag ankommer nye sunnimuslimske flygtninge til Nazrawa-lejren i Kirkuk. Ligesom Omar og hans familie kommer de fleste fra IS-kontrollerede områder.  

- De fleste familier i landsbyen kunne ikke finde noget at spise, drikkevandet var forurenet, og der var ingen strøm. Vores situation var desperat, fortæller Omar.

IS-krigere tvinger familiernes unge drenge i kamp, og de forbyder bønderne at dyrke deres marker, fordi al energi skal bruges i krigen.

- Da amerikanske fly angreb landsbyen, gemte IS-krigerne sig under jorden, fortsætter Omar sin dramatiske beretning. - Vi greb chancen og løb afsted hen over områder med landminer, indtil vi nåede de irakiske styrker. Da vi nåede deres check point, havde vi flygtet i tre dage.

Mission Øst kom i rette tid

Omar og hans familie har været væk fra deres hjem i seks måneder. De var heldige at komme helskindet ud af IS-områderne – for mange bliver enten dræbt af landminer eller taget til fange af IS-krigere. Nogle kommer frem til lejren med skudsår fra IS-krigernes kugler, men de fleste kommer dog helskindet frem.

Omar og hans familie er nu i sikkerhed i Nazrawa-lejren, og selv om forholdene er svære, er de glade for at være sluppet ud af de IS-kontrollerede områder.

- Mission Øst kom og uddelte mad på det helt rigtige tidspunkt. Vi var så sultne, og der var stor fødevaremangel i lejren. Maden er god, og der er nok til min familie i tre uger.

Fødevarepakkerne indeholder bl.a. ris, hvedemel, linser, olie, tomatpuré, sukker, salt og te. Mission Øst har også hjulpet med at samle de fordrevne fra hærens check points og transportere dem i sikkerhed i flygtningelejren. Indsatsen er finansieret af Udenrigsministeriet.

Nøgleord

Kontakter

Pressekoordinator Svend Løbner, mobil 28 707 703, E-mail: svend.lobner@missioneast.org Web: www.missioneast.org.

Billeder

Børn i Nazrawi-lejren, som er sluppet helskindet ud af Islamisk Stat-kontrollerede områder.
Børn i Nazrawi-lejren, som er sluppet helskindet ud af Islamisk Stat-kontrollerede områder.
Download
Mission Øst uddelte fødevarer i rette tid, fortæller Omar, der nu har mad nok til sin familie i tre uger.
Mission Øst uddelte fødevarer i rette tid, fortæller Omar, der nu har mad nok til sin familie i tre uger.
Download

Information om Mission Øst

Mission Øst
Mission Øst
Postboks 149, Skt. Lukas Vej 13
2900 Hellerup

39 61 20 48http://www.miseast.org/

Mission Øst er en international hjælpeorganisation, der med afsæt i Danmark yder akut nødhjælp og langsigtet udviklingshjælp i Østeuropa og Asien. Mission Øst hjælper årligt flere hundrede tusinde nødlidende i Afghanistan, Armenien, Burma, Irak, Nepal, Nordkorea, Rumænien, Syrien og Tadsjikistan. Mission Øst er støttet af Danida, de norske og tyske Udenrigsministerier samt EU og FN.

Følg pressemeddelelser fra Mission Øst

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra Mission Øst

Ny leder for Mission Østs Irak-program11.8.2017 09:41pressemeddelelse

Anders Andersen er ny programleder for Mission Østs humanitære arbejde i Irak. Fra sit kontor i Mission Østs operationelle hovedkvarter i Bruxelles står han for rapportering til store donorer som Danida, EU og FN, mens han samtidig tilser Mission Østs store nødhjælps- og udviklingsprogram i Irak. I det krigshærgede land er over 80 medarbejdere i fuld sving med at uddele nødhjælp til fordrevne familier fra bl.a. Mosul. Andre steder hjælper de hjemvendte familier til at genopbygge deres huse og virksomheder. Sammen med en hær af frivillige driver medarbejderne desuden seks børnecentre, hvor børn og unge får hjælp til at komme sig over krigens traumer og lære basale skolefag og få faglige færdigheder. Anders Andersen er uddannet i europæisk politik og international udvikling med en kandidat fra Roskilde Universitet. Han har erfaring med hjælpearbejde fra engagement i Dansk Flygtningehjælp, Danmark mod Landminer, Danish Demining Group og ICBL (International Campaign to Ban Landmines). I Mi

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum