Danmarks Statistik

Faldet i personskader i forbindelse med færdselsuheld er gået i stå siden 2014

Del

Siden 2002 er antallet af registrerede personskader i færdselsuheld faldet fra 50.000 til 35.000 i 2017. Særligt skader på hoved og hals er der blevet færre af. Men den faldende tendens gik i stå i 2014.

I 2002 registrerede politi, skadestuer og sygehuse tilsammen over 50.000 personskader i færdselsuheld. Det er det højeste antal siden 2001, hvor Danmarks Statistik første gang registrerede skader på skadestuer og sygehuse. Siden da er antallet af skader i færdselsuheld generelt blev færre år for år. Men fra 2014 og frem har antallet af personskader ligget stabilt på omkring 35.000.

Siden 2002 er antallet af tilskadekomne faldet relativt mest blandt andre trafikanter, fx knallerter, fodgænger, motorcykler og lastbiler. Her kom 56 pct. færre til skade i 2017 end i 2002. Blandt personbiler var faldet 26 pct., mens 20 pct. færre kom til skade på cykel. I 2017 kom 16.300 til skade på cykel, 13.000 kom til skade i bil og 5.400 andre trafikanter kom til skade i færdselsuheld.  

personskade ved færdselsuheld figur 1

Kilde: Danmarks Statistik; http://www.statistikbanken.dk/moerke 

SÆRLIGT ANTAL SKADER PÅ HOVED OG HALS ER FALDET

Den del af kroppen, der er mest udsat for skader ved trafikuheld, har ændret sig siden 2002. I 2002 var de mest udsatte legemsdele hoved og hals. I 2017 var det skulder, arm og hånd. Ændringen skyldes et kraftigt fald i skader på hoved og hals fra over 15.000 i 2002 til under 8.000 i 2017. I samme periode er antallet af skader på skulder, arm og hånd blot faldet fra 12.000 til knap 10.000.

Personskade efter type figur 2

Kilde: Danmarks Statistik; http://www.statistikbanken.dk/moerke

BILISTER SLÅR HOVED OG HALS - CYKLISTER KOMMER TIL SKADE OVER HELE KROPPEN

Både blandt bilister og cyklister er antallet af skader på hoved og hals faldet kraftigt siden 2002, mens faldet i de andre skadestyper er mindre.

”For cyklisternes vedkommende kan det store fald skyldes, at en større andel af cyklisterne kører med cykelhjelm nu end tidligere,” siger fuldmægtig, Henning Christiansen, med henvisning til Rådet for Sikker Trafiks cykelhjelmstælling.

 Typen af skader er forskellig for bilister og cyklister. Generelt er antallet af skader på skulder, arm og hånd samt hofte, ben og fod højere blandt cyklister end blandt bilister. Omvendt pådrager flere bilister sig såkaldt øvrige skader end cyklister.

personskade bil cykel figur 3

Kilde: Danmarks Statistik; http://www.statistikbanken.dk/moerke

FLEST UNGE KOMMER TIL SKADE I TRAFIKKEN 

Både i 2002 og i 2017 kom flest unge til skade i trafikken. Omkring en fjerdedel af de tilskadekomne var 15-24 år, mens cirka 18 pct. var 25-34 år og 14 pct. var 35-44 år. Generelt falder antallet af skader, jo ældre aldersgrupperne er. Det hænger for de ældre aldersgrupper bl.a. sammen med, at der er færre personer i disse grupper.

I forhold til 2002 kom relativt flere i de ældre aldersgrupper til skade i trafikken i 2017. Andelen, der kom til skade under 45 år, var mindre i 2017 end i 2002, mens andelen af personerne, der kom til skade, som var over 44 år var større i 2017 end i 2002. Denne udvikling er ikke korrigeret for udviklingen i befolkningens alderssammensætning.

personskade efter alder figur 4

Kilde: Danmarks Statistik; http://www.statistikbanken.dk/moerke

FLEST TRAFIKULYKKER SKER OM EFTERMIDDAGEN

De fleste trafikuheld sker i timerne omkring myldretiden, mens få uheld finder sted efter kl. 19 og før kl. 7. Særligt i timerne fra 14 til 18 sker der relativt mange trafikuheld. I 2017 var antallet med 231 uheld højest i timen fra 15 til 16.

Tallene for tidspunkt på ulykkerne dækker trafikuheld, men ikke tilskadekomne, og kun de uheld, som politiet har registreret. I 2017 drejede det sig om 2.789 uheld. Tallene tidligere i artiklen omhandler tilskadekomne i trafikuheld, som myndighederne tilsammen registrerede, og altså ikke antallet af trafikuheld.

klokkeslet figur 5

Kilde: Danmarks Statistik; http://www.statistikbanken.dk/uheld4 
Anm.: Denne figur bygger på uheld, som politiet har registeret, hvorfor det samlede antal er langt mindre end i de andre figurer i artiklen, som dækker personskader registreret både hos politiet og på skadestuer og sygehuse.

FÆRREST UHELD OM VINTEREN

Antallet af trafikuheld svinger over året, så færrest kommer til skade i vintermånederne og flest i månederne fra maj til oktober med et fald i juli. I 2017 var antallet med 162 uheld lavest i februar og med 272 højest i maj og august med oktober som den måned med tredje flest trafikuheld (271).

”De færre uheld om vinteren kan skyldes, at færre cykler og kører på motorcykel om vinteren og derfor i mindre omfang kommer til skade ved uheld, mens de få uheld i juli kan skyldes, at mange er på ferie i denne måned,” siger fuldmægtig, Henning Christiansen, Danmarks Statistik. 

måned figur 6

Kilde: Danmarks Statistik; http://www.statistikbanken.dk/uheld4 
Anm.: Denne figur bygger på uheld, som politiet har registeret, hvorfor det samlede antal er langt mindre end i de andre figurer i artiklen, som dækker personskader registreret både hos politiet og på skadestuer og sygehuse.

Spørgsmål til tallene i denne artikel kan rettes til fuldmægtig, Henning Christiansen, 39 17 33 05, hch@dst.dk.

Nøgleord

Kontakter

Fuldmægtig, Henning Christiansen, 39 17 33 05, hch@dst.dk.

Links

Information om Danmarks Statistik

Danmarks Statistik
Danmarks Statistik
Sejrøgade 11
2100 København Ø

39 17 39 17http://www.dst.dk

Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik. Vores opgave er at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om det danske samfund.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Statistik

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Statistik

Tal om udenlandske dimittender16.11.2018 12:22pressemeddelelse

3.900 ud af de 62.200 personer, der fuldførte en videregående uddannelse i 2014, var udenlandske studerende. Udenlandske studerende er personer, der har haft studie som opholdsgrundlag i Danmark. Hver femte (20 %) af de udenlandske dimittender i 2014 var ikke i befolkningen tre måneder de fuldførte deres uddannelse. Efter 21 måneder var tallet 31 pct. Blandt statsborgere fra vestlige lande var 33 pct. ikke længere i befolkningen 21 måneder efter fuldført uddannelse i 2014. For statsborgere fra ikke-vestlige lande var det 23 pct., som ikke længere var i befolkningen. 38 pct. af de udenlandske studerende med statsborgskab fra ikke-vestlige lande var i beskæftigelse 21 måneder efter fuldført uddannelse. For statsborgere fra vestlige lande var 22 pct. i beskæftigelse. Tallene omfatter også de studerende, som ikke længere er i befolkningen. Fordelt på uddannelser er der forskel på, hvor stor en andel af dimittenderne, der får job i Danmark. Blandt de udenlandske dimittender fra lange videre

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum