Region Hovedstaden

Faldende ventetid for børn og unge i psykiatrien

Del
Opdaterede tal fra Region Hovedstadens Psykiatri viser, at kurven for ventetider er knækket. Udredningsretten for mennesker med fysiske sygdomme er markant forbedret

Nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstadens Psykiatri stadig har udfordringer med at overholde udredningsretten, der siger, at patienter skal være udredt eller have en udredningsplan inden for 30 dage. Tallene viser, at udredningsretten i 1. kvartal 2018 blev overholdt for 40% af patienterne, hvilket er et godt stykke fra regionens ambition om 100%. Men opdaterede tal fra Region Hovedstadens Psykiatri tegner en mere positiv udvikling. 

”Vi ser mange flere børn og unge inden for 30 dage, og det betyder, at kurven er knækket og det går i den rigtige retning. Så vi er der, hvor vi nu kan sige, at hovedparten af de nyhenviste børn i dag får en tid inden for 30 dage,” siger centerchef for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Kresten Dørup.

Den positive udvikling kan også aflæses i de aktuelle ventetider på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center. For små børn fra 0-7 årsalderen er ventetiden 3 uger, for større børn mellem 7 og 14 år er den 4-6 uger, mens den for unge på 14-17 år er 3 uger.

Flere medarbejdere og klarere målgruppe
I løbet af det seneste år har regionsrådet bevilget 11,6 mio. kr. til børne- og ungepsykiatrien. Disse midler er primært gået til at ansætte psykologer og sygeplejersker, for at reducere ventetiden til udredning og behandling.

Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) glæder sig over, at der tilføres 200 mio. kr. til psykiatrien i den netop indgåede økonomiaftale mellem regionerne og Finansministeriet, men konstaterer også, at det næppe er nok på længere sigt, når man ser på de udfordringer, som især børne- og ungdomspsykiatrien vil stå overfor i de kommende år:

”Det kalder også på et tættere samarbejde om indsatserne i kommunerne for at undgå den meget store stigning i antallet af børn, der ikke får hjælp hurtigt nok, og som følge heraf henvises til behandling. I regionerne har vi 30 dages udrednings- og behandlingsret, men tilsvarende rettigheder har forældrene til et barn, der mistrives ikke i kommunerne. Og det bør ministeren se nærmere på i en kommende psykiatriplan. For ellers vil endnu flere børn for brug for at blive behandlet.”

Udredningsretten
Den seneste opgørelse fra Danske Regioner viser, at udredningsretten i Region Hovedstaden bliver overholdt for 69 % nyhenviste patienter med fysiske sygdomme.

”Opgørelserne viser, at overholdelsen gennem det seneste halve år er steget fra 46 % til 69% i 4. kvartal 2017. De igangsatte initiativer til forbedring af overholdelsen har haft effekt, og vi er på vej i den rigtige retning. Men vi er ikke tilfredse. Uanset hvor syg du er, skaber det utryghed, hvis du skal vente på at få at vide, om du fejler noget. Politisk og ledelsesmæssigt er det en central sag for os, at vores patienter skal udredes hurtigt. Alle hospitaler og afdelinger arbejder systematisk med at sikre hurtigere udredning af patienterne. Vores task force for udredningsret, følger udviklingen tæt, og sætter fokus op hvordan vi i fællesskab kan løfte os,” siger Sophie Hæstorp Andersen.

FAKTA - børnepsykiatrien

  • Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstadens Psykiatri (BUC) har ansat flere psykologer og sygeplejersker og samtidig øget effektiviteten. I de første måneder af 2018 er der set 26 pct. flere patienter sammenlignet med samme periode sidste år. Samtidig er centeret blevet klarere på primært at hjælpe børn og unge med alvorlige symptomer på psykisk sygdom eller patienter, hvor en tidlig indsats tæt på hjemmet har været forsøgt uden effekt.

 

FAKTA – hospitalerne

  • Den nationale monitorering viser, at udredningsretten bliver overholdt for 79 % af patienterne på landsplan og 69 % i Region Hovedstaden. Overholdelsen er gennem det seneste halve år steget fra 46 % til 69% i 4. kvartal 2017. De igangsatte initiativer til forbedring af overholdelsen har haft effekt, og vi er på vej i den rigtige retning.
  • 14 % af patienter henvist til udredning ikke får et tilbud om udredning inden for 30 dage fordi hospitalerne ikke har tilstrækkelig kapacitet.
  • Regionsrådet har besluttet, at der i 2018 skal oprettes garantiafdelinger på fem områder. Garantiafdelingerne har et udvidet ansvar for at levere ekstra kapacitet, så flere patienter kan færdigudredes inden for 30 dage.

 

Læs mere om udredning og behandling af børn og unge på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center her: https://www.psykiatri-regionh.dk/centre-og-social-tilbud/Psykiatriske-centre/Boerne-og-Ungdomspsykiatrisk-Center/Sider/default.aspx


Yderligere info

  • Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) via pressevagten i Region Hovedstaden på presse@regionh.dk eller 70209588
  • Centerchef Kresten Dørup via pressevagten i Region Hovedstadens Psykiatri, Thomas Hovmøller Ris 21674143

Billeder

Information om Region Hovedstaden

Region Hovedstaden
Region Hovedstaden
Kongens Vænge 2
3400 Hillerød

38 66 50 00http://www.regionh.dk/

Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden

Region Hovedstaden ophæver kontrakt med totalentreprenør på byggeriet af et nyt akuthus på Bispebjerg Hospital15.3.2024 12:00:00 CET | Pressemeddelelse

Efter gentagne forsinkelser og usikkerhed om økonomien har Region Hovedstaden i dag ophævet kontrakten med den italienske totalentreprenør Rizzani de Eccher. Totalentreprenøren har været tilknyttet byggeriet af et nyt akuthus på Bispebjerg Hospital. Regionen går nu i gang med at undersøge, hvordan byggeriet kommer hurtigst muligt tilbage på sporet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye