Falck

Falck indgår i europæisk alliance på vejhjælpsområdet

Del

Falck Assistance Nordic er gået sammen med de velanskrevne internationale assistanceudbydere RAC (Storbritannien), VHD (Holland) og Europ Assistance (Frankrig) om at indgå i samarbejdet ERA.

Falck Assistance Nordic er gået sammen med de velanskrevne internationale assistanceudbydere RAC (Storbritannien), VHD (Holland) og Europ Assistance (Frankrig) om at indgå i samarbejdet ERA.

En stor del af væksten på vejhjælpsområdet ligger hos de store europæiske bilproducenter og hos forsikringsselskaber, som tilbyder kunder global og europæisk vejhjælp. Succes i fremtidens vejhjælpsmarked vil samtidig være afhængig af effektive services og innovation på IT-området.

CEO i Falck Assistance Nordic, Lars Vester Pedersen, siger:

”Denne alliance er vigtig for Falck Assistance Nordic, fordi den gør det muligt for os at indgå i paneuropæiske udbud på vejserviceområdet. Det er vigtigt for os, at vi har mulighed for at tilbyde vores services til en potentielt større kundekreds, og det er vigtigt for nordiske bilejere, at Falck bliver mere synlige for Europas store bilproducenter”.

Med den samlede erfaring fra sine fire partnere kan ERA tilbyde et meget højt teknisk niveau, samt dækning i 45 europæiske lande. ERA vil tilbyde services til bilproducenter, forsikringsselskaber, leasingfirmaer og virksomheder.  

Foruden en forbedret kundeoplevelse og styrket leverancesikkerhed i Europa for eksisterende kunder, indeholder alliancen et strategisk partnerskab som blandt andet indeholder erfaringsudvekslinger om bl.a. digitale løsninger, telekommunikation og digital kundehåndtering.

”Erfaringsudvekslingen med vores dygtige partnere i ERA bliver særdeles værdifuld. Dels for Falck, som kan dele viden med nogle af de bedste på det internationale marked, men i særdeleshed også for vores kunder. Det bliver en fordel både for dem der producerer bilerne – og for dem, der kører i dem”, siger Lars Vester Pedersen.  

For yderligere information, kontakt Falcks pressetelefon på 7022 0307.

Nøgleord

Kontakter

Jesper Jakobsen, 4244 0480

Information om Falck

Falck
Falck
Polititorvet
1780 København V

70 10 20 31http://www.falck.dk/

Følg pressemeddelelser fra Falck

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Falck