Falck

Falck: Grill sikkert med gas og kul

Del

Det gælder om at grille med omtanke, hvis man ikke vil sætte fut i andet end kullene. Derfor giver Falck en række gode råd til brugen af både almindelig udendørsgrill og gasgrill.

•	Hav en vandslange med vandforstøver, en vandkande eller en spand med vand stående nær grillen. Foto: Shutterstock
• Hav en vandslange med vandforstøver, en vandkande eller en spand med vand stående nær grillen. Foto: Shutterstock

Når augustsolen endelig skruer op for temperaturen, er det en af de sidste muligheder for fyre op under kullene, mens aftensolen stadig varmer. Sensommertid er grilltid. Men grilltid er desværre også lig med grillulykker. For når glæden over solens tilbagekomst overstiger forsigtigheden ved grillen, kan det hurtigt ende galt. Og så er det ikke kun kullene, der går ild i.

”Desværre oplever vi hvert år, at det, der skulle være en hyggelig aften med god mad, ender galt. Men det kan let forhindres med få forholdsregler og lidt omtanke”, siger Falcks vicebrandchef Henning Schreiber.

Uanset om man bruger en almindelig grill eller en gasgrill, gælder det om at holde opsyn med grillen, når den er tændt, og aldrig lade børn være alene med den. Mange grillulykker går ud over børn, fordi de ikke ved, hvor varm den er.

Stil ikke grillen i sandet
En anden kategori af grillulykker sker på de danske strande. Selvom det er hyggeligt at grille på stranden, skal man ikke stille grillen direkte i sandet. Sandet bliver flere hundrede grader varm, og den skoldhede varme fortsætter længe efter, man har fjernet grillen. Derfor skal man heller ikke begrave en engangsgrill i sandet efter brug.

”Vi har haft mange udrykninger til forbrændingsulykker, hvor forbipasserende har brændt deres fødder i sandet. Også hunde med forbrændte poter er blevet kørt til behandling efter sådanne ulykker”, forklarer Henning Schreiber.

Da grillkullene fortsætter med at være varme i mange timer, må man heller ikke slutte grillaftenen af med at smide kullene i skraldespanden. Inden man forlader grillen, skal man sørge for, at kullene ikke gløder mere.

Førstehjælp ved grillulykker
Hvis en person får forbrændinger ved en grillulykke, kan man yde førstehjælp ved at skylle det forbrændte sted med tempereret vand (ca. 15-20 grader).

”Det er vigtigt, at man skyller så hurtigt som muligt, så temperaturen nedsættes. Mens man skyller, bør man fjerne løstsiddende tøj og få en anden person til at tilkalde hjælp - om nødvendigt ambulance og brandvæsen over 1-1-2. Der skal skylles så længe, der er smerter, dog mindst 30 minutter”, siger Henning Schreiber.

Almindelig grill: Falck anbefaler

  • Placer grillen på et fast og jævnt underlag, inden den tændes
  • Hav en vandslange med vandforstøver, en vandkande eller en spand med vand stående nær grillen
  • Brug grilloptændingsvæske eller endnu bedre grillbriketter til at tænde op med
  • Sørg for, at gløderne er slukket, når du forlader grillen


Gasgrill: Falck anbefaler

  • Hav altid en pulverslukker i nærheden og brug den i stedet for vand, hvis uheldet skulle være ude - gasgrillen samler meget fedt, og hvis det kommer i kontakt med vand, kan det give voldsomme dampeksplosioner
  • Placer altid grillen på et fast underlag og i god afstand fra brandbare bygningsdele og i et godt ventileret område - mange ulykker opstår ved, at varmen spreder sig til et halvtag eller andet brandbart materiale.
  • Gasflasken skal altid stå oprejst og være fastgjort - opbevar aldrig reserve- gasflasker eller andre brandfarlige væsker i nærhed af grillen
  • Sørg for at gassen er afbrudt ved regulatoren, når grillen ikke benyttes

Falck fraråder:

  • Brug aldrig sprit eller benzin som optændingsvæske, da begge dele udvikler dampe, som kan eksplodere, når man sætter en tændstik til
  • Sprøjt aldrig tændvæske på en tændt grill
  • Bliv i nærheden og hold opsyn med grillen, når den er tændt man må aldrig lade børn være alene ved en tændt grill
  • En grill må aldrig tændes op indendørs og heller ikke flyttes ind, selv om regnen pludselig vælter ned, for afbrænding udvikler kulilte, som i værste fald kan være dræbende, og selvom man hverken kan se eller lugte det, kan der udvikles kulilte fra grillen i op til 24 timer


For yderligere information kontakt Falcks kommunikationsafdeling på 70 22 03 07 eller Henning Schreiber på 40 26 10 03.

Billeder

•	Hav en vandslange med vandforstøver, en vandkande eller en spand med vand stående nær grillen. Foto: Shutterstock
• Hav en vandslange med vandforstøver, en vandkande eller en spand med vand stående nær grillen. Foto: Shutterstock
Download

Information om Falck

Falck
Falck
Polititorvet
1780 København V

70 10 20 31http://www.falck.dk/

Følg pressemeddelelser fra Falck

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Falck

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum