Falck

Falck giver kunder mulighed for at betale med MobilePay

Del

Nødstedte bilister får nu mulighed for at få professionel hjælp i vejsiden, selv hvis ikke de har kreditkort eller kontanter ved hånden. Falck lancerer betaling via MobilePay.

Uheld kommer som bekendt sjældent belejligt. Det ved enhver bilist, der har oplevet at få sin rejse forstyrret af motorstop, punktering eller et svigtende bilbatteri. Derfor lancerer Falck nu muligheden for at betale for autoassistance via MobilePay, så kunderne kan komme endnu hurtigere videre igen.

”Falck-redderne møder danskerne, når de har brug for hjælp. Den hjælp forsøger vi at yde så hurtigt og så effektivt som muligt, og derfor er vi glade for, at vi nu også kan gøre betalingen så let som mulig. Det mindsker besværet for vores kunder, så vi hurtigere kan få vendt en skidt situation til noget godt”, siger autochef i Falck, Morten Svith Rosenlund.

Falck-abonnenter vil naturligvis fortsat modtage dækning som hidtil, men med implementeringen af MobilePay har Falck nu endnu bedre mulighed for at hjælpe de øvrige kunder, der af forskellige årsager strander i vejsiden.

MobilePay indgår som betalingsform på lige fod med andre muligheder, således at kunden med et enkelt tryk på telefonen kan afregne køb af startbatteri, motorolie, tanktømning eller andre services fra Falck, påpeger Morten Svith Rosenlund.

”Derved får de kunder, der foretrækker den mobile løsning, naturligvis også en ekstra mulighed og forhåbentlig en øget oplevelse af service fra vores reddere”, siger han.

MobilePay blev lanceret i 2013 og er i dag den førende danske løsning til betaling via telefon, idet app’en findes på over 2,9 mio. danskeres smartphones.

Chef for MobilePay Mark Majgaard Wraa-Hansen, Danske Bank, glæder sig over aftalen med Falck.

”For begge virksomheder handler samarbejdet om at forbedre kundens oplevelse. MobilePay gør det nemmere for Falck at hjælpe nødstedte bilister hurtigt videre, når de har brug for hjælp”, siger Mark Majgaard Wraa-Hansen.  

Om MobilePay

MobilePay omfatter fire betalingsløsninger, der gør det nemt for erhvervsdrivende at modtage penge uden at benytte kortterminaler.  Løsningen hos Falck er en specielt udviklet løsning, hvor Falck sender en anmodning ud til den nødstedte. 

For yderligere information kan du kontakte: 

Autochef i Falck, Morten Svith Rosenlund: 2320 3120 eller Falcks pressetelefon 7022 0307

Pressemedarbejder i Danske Bank, Peter Kjærgaard: 25424202

Nøgleord

Kontakter

Falck Pressetelefon: 70220307

Information om Falck

Falck
Falck
Polititorvet
1780 København V

70 10 20 31http://www.falck.dk/

Følg pressemeddelelser fra Falck

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Falck

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum