Fakta Tyskland hitter med Dick Kaysø-film
7.5.2018 10:58:34 CEST | Coop Danmark A/S | Pressemeddelelse
En film for Fakta Tyskland er det reklamespot, der har klaret sig bedst på YouTube DK i årets første kvartal.
På den seneste opgørelse over de mest populære danske reklamespots på YouTube, ”YouTube Ads Leaderboard* 1. kvartal 2018,” er Fakta Tyskland-filmen ”Signe og Farfar” nummer 1.
Filmen https://www.youtube.com/watch?v=y8Ko68CIV2w adskiller sig fra mange andre populære reklamefilm ved at være produceret meget enkelt og meget billigt.
I hovedrollen er skuespilleren Dick Kaysø som ”Grænsehandleren,” der glæder sig over, hvor nemt det er at handle i Fakta Tyskland.
”Vi har skabt filmen, lige som vi driver Fakta: Enkelt og billigt,” siger Per Boesen, salgsdirektør i Fakta Tyskland.
Filmen er produceret uden assistance fra hverken et stort mediebureau eller et stort kreativt reklamebureau. Den eneste samarbejdspartner har været et en-mands firma, Stefan Kragh Film, som arbejder ud fra en ”keep it simple”-tankegang.
Stefan Kragh fortæller, at han sammen med Dick Kaysø og Per Boesen selv skrev manuskript til filmen.
Per Boesen glæder sig til at fortsætte samarbejdet: ”Vi er i den grad stolte af resultatet, og vi har besluttet at arbejde videre i samme univers sammen med Dick Kaysø,” siger han.
Den næste Fakta film har premiere på YouTube 7. maj.
Fakta Tyskland, der er ejet af Fakta og Coop i Danmark, driver 3 grænsehandelsbutikker i Harrislee, Süderlügum og Aventoft.
Yderligere information: Salgsdirektør Per Boesen, +49 151 44 56 57 77
*YouTube Ads Leaderboard er en liste over de mest populære reklamespots på YouTube i Danmark. For at et spot kan optræde på listen, skal en vis andel af visninger stamme fra ikke betalte kilder, eksempelvis ved at spottet deles organisk via de sociale medier.
Information om Coop Danmark A/S
Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Købstædernes Forsikring indgår partnerskab med Coop24.4.2026 10:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Købstædernes Forsikring og Coop indgår et nyt partnerskab, der styrker Coop Forsikringer og tilbyder trygge og konkurrencedygtige forsikringsløsninger med mulighed for endnu mere bonus til medlemmerne.
FDB Møbler vender underskud til overskud22.4.2026 11:22:56 CEST | Pressemeddelelse
Efter flere år med underskud er FDB Møbler nu tilbage i plus. Årsregnskabet viser en markant forbedring af bundlinjen og markerer et vigtigt vendepunkt for den danske møbelvirksomhed. Fra minus 6.3 mio. før skat i 2024 til plus 1.5 mio. i 2025. Udviklingen er resultatet af en række målrettede strategiske tiltag. En central ændring var ophøret af samarbejdet med Coop om salg via coop.dk. Det har givet FDB Møbler mulighed for at etablere sin egen online salgskanal og styrke sit selvstændige brand. Den nye tilgang har haft en tydelig positiv effekt på både omsætning og indtjening. Samtidig har virksomheden skærpet sit fokus på det danske marked og optimeret sin fysiske tilstedeværelse ved at opgradere placeringen af de butikker, der videreføres. Derudover har et vedvarende fokus på omkostninger og et opgør med tidligere arbejdsgange bidraget til en mere effektiv forretning. “Det her resultat er først og fremmest skabt af vores medarbejdere, som har løftet niveauet i takt med, at vi har se
Med ny plan vil Coop gøre danskernes hverdag grønnere22.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
”Sammen om din & min bæredygtige fremtid”. Det er titlen på Coops nye omfattende bæredygtighedsstrategi frem mod 2030, som bygger på nogle af samfundets største udfordringer.
Maria Rørbye Rønn indtræder i Coop Danmarks bestyrelse9.4.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den tidligere generaldirektør i DR, Maria Rørbye Rønn, er nyt bestyrelsesmedlem i Coop Danmark. Hun afløser Kristine Martin Berg, der har siddet i bestyrelsen siden 2024.
Coop forbedrer driftsindtjeningen med 350 millioner kr.9.4.2026 10:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Coop Danmark A/S præsenterer i dag årsregnskab for 2025. Det viser, at driftsindtjeningen (EBITDA) for året ender på 313 millioner kr. Det er en forbedring på 350 millioner kr. i forhold til 2024 og en samlet forbedring på 731 millioner kr. i forhold til 2023. Coop står i dag på et solidt fundament og er foran den økonomiske plan, der blev lagt ved ejerskiftet i 2024.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
