Fakta om studiestart fra Danmarks Statistik
26.8.2019 10:00:00 CEST | Danmarks Statistik | Pressemeddelelse
Langt flere fuldfører en uddannelse end for ti år siden
I 2018 fuldførte 73.000 en videregående uddannelse. Det er 51 pct. flere end for ti år siden.
https://www.dst.dk/nyt/28345#9
En ud af fire følger forældres uddannelse
For en ud af fire af dem, der begyndte på en videregående uddannelse i 2018, lå uddannelsen inden for samme fagområde som mindst en af deres forældres højest fuldførte uddannelse. 17 pct. af de nystartede studerende tog en uddannelse inden for samme fagområde som deres mor og 10 pct. inden for samme fagområde som deres far.
Superstudenter vælger traditionelle uddannelser
I 2018 var der 560 superstudenter med et karaktergennemsnit på 11 eller højere, som valgte at starte på en anden uddannelse med det samme. Disse superstudenter valgte overvejende traditionelle uddannelser som jura, psykologi og medicin. I 2018 var disse tre uddannelser de største for studenter med de meget høje gennemsnit.
Samlet set valgte 83 pct. af superstudenterne i 2018 at starte på en bacheloruddannelse med det samme, mens 9 pct. af superstudenterne fra årgang 2018 valgte at læse en erhvervsfaglig uddannelse med det samme. Det er en stigning på 5 procentpoint i forhold til 2013.
Personer med højere karakterer fuldfører oftere videregående uddannelser
89 pct. af de 30-35-årige med et karaktergennemsnit på over 9 fra deres gymnasiale uddannelse havde i 2018 fuldført en videregående uddannelse. Til sammenligning gjaldt det samme for 79 pct. af personer med et karaktergennemsnit på mellem 5 og 9, og for 60 pct. af dem med et karaktergennemsnit på under 5. Et lavere karaktergennemsnit øger både sandsynligheden for, at man afbryder en videregående uddannelse, og at man aldrig går i gang i med en. 24 pct. af 30-35-årige med et karaktergennemsnit på under 5 har aldrig påbegyndt en videregående uddannelse, mens 12 pct. har afbrudt en. De tilsvarende tal for personer med et karaktergennemsnit på over 9 er 3 pct. aldrig påbegyndte og 4 pct. afbrudte.
https://www.dst.dk/ nyt/ 28597#10
Stadig flere studenter tager sabbatår, inden de begynder på en anden uddannelse
Andelen af studenter, der vælger at tage to sabbatår, er steget markant gennem de seneste fem år. Ud af de studenter, der blev færdige i 2017, er 52 pct. endnu ikke påbegyndt en ny uddannelse. Til sammenligning var andelen, der valgte to sabbatår tilbage i 2012, kun 34 pct. Den samme udvikling gør sig gældende for andelen af studenter, der vælger et sabbatår. Her er andelen oppe på 85 pct. for studenterne fra 2018, og den var til sammenligning nede på 70 pct. for studenterne i 2012.
Læs mere om, hvem der holder sabbatår i denne artikel.
Du kan desuden finde oplysninger og fx forskellige aldersgruppers uddannelsesniveau, udenlandske studerende og betydningen af forældrenes uddannelse i dette faktaark om uddannelse.
Du kan finde tabeller om uddannelsesstatistik i Statistikbanken.
Nøgleord
Kontakter
Nikolaj Kær Schrøder Larsen, 39 17 32 59, nkl@dst.dk.
Information om Danmarks Statistik
Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik. Vores opgave er at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om det danske samfund.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Flere værnepligtige bliver i Forsvaret9.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end hver fjerde er ansat i Forsvaret to år efter aftjent værnepligt.
Vi brugte 161 kg plastik pr. indbygger i 20248.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I 2024 brugte vi i gennemsnit 161 kg plastik pr. indbygger, hvilket er 43 kg mere end i 2010. En stor del af det var plastemballage.
Psykiatriske og somatiske patienter oplever forskellig livskvalitet21.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse giver indblik i livskvaliteten for forskellige befolkningsgrupper, herunder mennesker med forskellige sundhedsforhold. Især personer med kontakt til psykiatrien angiver at have en lavere livskvalitet end resten af befolkningen.
Knap 10 pct. af Danmarks import af råvarer og halvfabrikata er sårbar over for eventuelle kriser20.4.2026 10:17:19 CEST | Pressemeddelelse
Der er forskel på, hvor sårbare værdikæderne i de nordiske lande er over for forstyrrelser i international handel, viser ny analyse.
Ti koncerner står for størstedelen af industrikoncerners overskud fra global samhandel13.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har overskud på betalingsbalancen. Det skyldes især industriens eksport og i særdeleshed landets ti største industrikoncerner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
