Haderslev Kommune

Fakkeltog til lysfesten går nye veje

Del

Haderslev Butikkerne tænder levende lys langs ruten. Alle kan deltage i det stemningsfyldte fakkeloptog.

Flere end 400 har nu tilmeldt sig årets fakkeltog, som også i år begynder fra tre startsteder: Museet, Hertug Hans Kirken og som noget nyt i år også fra Bispen. Det betyder, at de, der deltager i aftenens lysfestarrangementer på Teatret Møllen og på biblioteket, har mulighed for at deltage i fakkeltoget, når de samles omkring kl. 20.45.

Musikken leveres af Sønderborg Pipes and Drums, Green Forrest Pipe Band og Haderslev Tambourkorps som alle tidligere har deltaget i Haderslev Lysfest.

Fakkeloptogene ankommer, efter blandt andet en tur i den gamle bydel, til Gravene omkring kl. 21.15, hvor de tilslutter sig den traditionelle Tappenstreg, der med Slesvigske Musikkorps - SMUK i spidsen går gennem byen til Haderslev Kaserne.

Som et nyt indslag har Haderslev Butikkerne sørget for, at der langs ruten er opsat 300 levende lys, til at skabe den rette stemning og til at vise ruten fakkeltoget går gennem byen på vej til kasernen.

Der er fakler nok til alle, der ønsker at deltage i fakkeltoget fra enten Bispen eller Hertug Hans Kirken. Mødetidspunktet er senest kl. 20.45.

Tilmelding til fakkeloptoget er ikke nødvendig.



Kontaktinformation:

Kulturkoordinator, Thor Lange, telefon 74 34 17 44/ 40 20 63 02, mail thla@haderslev.dk

Billeder

Information om Haderslev Kommune

Haderslev Kommune
Haderslev Kommune
Gåskærgade 26
6100 Haderslev

http://www.haderslev.dk/

Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Sønderjyske storrygere får hjælp til at kvitte tobakken11.1.2018 08:00pressemeddelelse

Sundhedsprofilundersøgelsen ”Hvordan har du det” fra 2013 viste, at andelen af storrygere i de fire sønderjyske kommuner ligger over landsgennemsnittet på 8,2 procent. I Sønderborg Kommune er den 9,0 procent, 9,8 procent i Haderslev Kommune, 10,3 procent i Aabenraa Kommune og 10,8 procent i Tønder Kommune. I 2014 besluttede de fire sønderjyske kommuner, at det skulle der ændres på. De indledte et tæt samarbejde om en fokuseret og målrettet tobaksforebyggelsesindsats, der skulle gøre flere sønderjyske storrygere røgfrie. Samarbejdet hedder ”Sønderjylland knækker tobakken sammen” og omfatter også Sygehus Sønderjylland og de praktiserende læger i de fire sønderjyske kommuner. Sundhedsstyrelsen har støttet projektet med 3,4 mio. kr. Fra 2015 og frem til udgangen af 2017 har storrygere, der har deltaget i et rygestopforløb i de fire sønderjyske kommuner, fået tilbud om tilskud til nikotinprodukter i op til otte uger. ”Min oplevelse med rygestopkurset er gået over al forventning. Jeg har ald

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum