Fagforeningsformand drømmer om langt mere fritvalg i overenskomster
8.9.2019 21:23:58 CEST | HK Privat | Pressemeddelelse

Langt mere frit valg. Det er drømmen hos Simon Tøgern, formand de privatansatte HK-medlemmer, når han på vegne af sine medlemmer skal forhandle ny overenskomst efter nytår. På HK/Privats ordinære kongres i Kolding, der løber af stablen i denne weekend og frem til på tirsdag, gjorde Simon Tøgern det klart, at lønmodtagerne efter hans opfattelse bør gå efter at få indbetalt ”markant mere” på den såkaldte fritvalgskonto.
I dag får lønmodtagerne på en lang række overenskomst indbetalt fire procent af lønnen på en konto, som de kan bruge efter eget ønske. Men den andel skal være endnu større, lød det fra formanden for de 110.000 medlemmer af HK/Privat. Samtidig vil han have udvidet, hvad kontoen skal kunne bruges til, så den bliver til en reel ”arbejdslivskonto”:
- Vi er forskellige - og vi har forskellige behov på forskellige tidspunkter i vores liv. I HK/Privat skal vi være med til at udvikle fritvalgskontoen til at være en ”arbejdslivskonto” - en ordning, hvor vi via de kollektive overenskomster sikrer den enkelte større frihed, lød det fra Simon Tøgern i sin beretning på kongressen:
- ’Vil jeg have penge her og nu, eller når jeg skal på pension? Er det frihed her og nu, eller er det mere frihed til at efteruddanne sig?’ Det skal vi ikke som fagforening afgøre. Det skal arbejdsgiverne slet ikke afgøre. Det skal den enkelte!
Konto skal fordobles igen
Ved overenskomstforhandlingerne i 2017 blev fritvalgskontoen fordoblet fra to til fire procent, som i dag kan bruges til enten at indbetale mere på pensionen, få udbetalt i forbindelse med ferie eller købe senior- og børneomsorgsdage. For Simon Tøgern er drømmen, at kontoen fremover også skal kunne bruges til at købe flere fridage samt til at købe sig efteruddannelse, hvis de eksisterende efteruddannelsesrettigheder allerede er opbrugt:
- På baggrund af medlemmernes knap 20.000 input og vores TR-træf om OK20 i juni, så er der ét krav, som nærmest bliver sagt i kor. Mere på fritvalgskontoen. Markant mere. Det er det krav, vi skal gå forrest med i forhold til CO-industri og i forhold til den øvrige fagbevægelse, slog Simon Tøgern fast fra talerstolen.
Ifølge HK/Privats formand skal fritvalgskontoen suppleres af andre krav. Men det bør kunne finde bred opbakning på tværs af fagbevægelsen, mener Simon Tøgern:
- Vi – kollektivet – skal sikre rettighederne og rammerne. Men det er op til den enkelte at fylde ud; at vælge det, der passer bedst til ens liv.
Kontakter
Presseansvarlig i HK/Privat Troels Gadegaard Frølich: tlf. 26 58 80 43 / 44tgf@hk.dk.
Billeder

Information om HK Privat
HK/Privat er den største sektor i HK Danmark. Vi er cirka 110.000 medlemmer, og sammen med sektoren HK HANDEL(butiksområdet) dækker vi alle HK’ere på det private arbejdsmarked.
Et godt arbejdsmiljø og ordentlige muligheder for efter- og videreuddannelse er to af vores andre kerneopgaver.
Følg pressemeddelelser fra HK Privat
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Privat
Ny undersøgelse peger på flere gevinster ved en stresspolitik på arbejdspladsen11.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
HK Privat efterlyser stresspolitikker på langt flere arbejdspladser.
Arbejdet er den primære årsag til stresssygemeldinger blandt privatansatte HK'ere29.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Knap hver 5. HK Privat-medlem har været sygemeldt med stress inden for de seneste 3 år. HK Privat efterlyser mere forebyggelse på arbejdspladserne.
HK Privat: Højesteretsdom efterlader hul i beskyttelsen af vikarer18.6.2026 13:35:44 CEST | Pressemeddelelse
Principiel dom betyder, at medarbejdere fortsat kan være udsendt som vikarer hos samme virksomhed i flere år uden den beskyttelse, som fastansatte kolleger nyder godt af.
HK fælder Det Faglige Hus for CPR-sjusk: Skal betale 10.000 kr. til medlem21.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Faglige Hus har behandlet personoplysninger ulovligt, da de forsøgte at overflytte medlem fra HK A-kasse til Det Faglige Hus A-kasse. Medlemmet selv anede intet og har aldrig talt med Det Faglige Hus.
HK Privat lancerer lønkampagne: Flere skal rustes til at banke på chefens dør19.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
HK Privat er nu klar med en række ekstraordinære tilbud, der skal styrke medlemmerne i deres lønforhandlinger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum