Fagforening fylder 120 år

September-forliget markerede afslutningen på Danmarks til dato mest omfattende arbejdskamp, der udspillede sig fra maj til september 1899. Forliget lagde grunden for spilleregler på arbejdsmarkedet. En sejr for arbejderne, der fra starten af 1870’erne havde organiseret sig på socialistisk vis efter Karl Marx’ forbillede.
Den socialistiske ideologi med sin iboende religionskritik havde kort forinden ansporet en gruppe kristne til at grundlægge et fagforbund på egne værdier. D. 10. marts 1899 stiftedes Kristeligt Dansk Fællesforbund. Det, der i dag er kendt som Krifa, og som er landets fjerdestørste fagforening.
”Vi har aldrig lagt skjul på, at vi er noget andet end de traditionelle fagforeninger. Det ligger i vores DNA, at vi ikke identificerer os med hårdt optrukne fjendebilleder mellem arbejdstagere og arbejdsgivere, men anerkender den indbyrdes afhængighed,” siger Krifas formand Søren Fibiger Olesen, der tror på tvungen voldgift frem for lockout og strejker. Akkurat som stifterne gjorde.
Nye løsninger bygget på de gamle værdier
Krifa virker stadig ud fra de grundprincipper, man vedtog i 1899: ”At hævde al samvittighedsfrihed, modarbejde organisationstvang og ikke stille sig i noget politisk partis tjeneste.”
På toppen af de værdier står Krifas indsatser på et moderne arbejdsmarked, der har rykket sig milevidt siden 1899 og nu står over nye udfordringer. Søren Fibiger Olesen nævner i flæng tiltagende stress, dårlig ledelse, work life balance og mobning.
”Som fagforening vil vi levere løsninger på de problemer. Vi vil pålægge alle arbejdspladser at udforme og udleve en stresspolitik. Krifa har foreslået, at ledelsesretten skal kunne tages fra dårlige chefer. Vi mener også, at psykiske overgreb fra chef og kolleger skal ligestilles med fysisk vold. Der er mange steder, fagforeningerne kan sætte ind, for at forbedre forholdene for lønmodtagerne.” siger Søren Fibiger Olesen.
En vigtig samfundsindsats
I disse år fokuserer Krifa aktivt på at øge danskernes arbejdslyst og skabe høj trivsel blandt egne medarbejdere, medlemmer og i samfundet. Senest har Krifa i 2019 givet alle danskere adgang til sit online stresshåndteringsredskab, lige som man bl.a. har udviklet og udbyder en certificeret uddannelse i bedre trivsel og arbejdslyst på arbejdspladsen, som snart mere end 350 danskere har taget.
Nøgleord
Kontakter
Formand, Søren Fibiger Olesen, 25444008, sfo@krifa.dk
Pressekoordinator, Fie Rødkjær Møller, 51381898, frn@krifa.dk
Billeder
Information om Krifa
Krifa er en tværfaglig organisation for danske lønmodtagere og har mere end 185.000 medlemmer. Krifa arbejder hver dag for at fremme arbejdslysten blandt medlemmer, medarbejdere og i samfundet generelt – og det er integreret i alt, hvad organisationen gør. Krifa arbejder mod at blive en moderne arbejdslivsbevægelse ved at se det enkelte medlem og udfordre den klassiske opfattelse af en fagforening og a-kasse.
Følg pressemeddelelser fra Krifa
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Krifa
Krifa og ITD Arbejdsgiverforening indgår fleksibel 3-årig transportoverenskomst1.7.2025 06:12:00 CEST | Pressemeddelelse
Fleksibilitet, smidighed og lokal medbestemmelse er omdrejningspunktet for en ny treårig overenskomst på transportområdet mellem Krifa og ITD Arbejdsgiverforening.
Krifa: Aftale om udenlandsk arbejdskraft er en skinmanøvre for at beskytte FH-fagbevægelsen30.6.2025 13:46:33 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens aftale med Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) om udenlandsk arbejdskraft handler om politisk beskyttelse af den nødlidende fagbevægelse organiseret under FH og ikke om virksomhedernes reelle muligheder for udenlandsk arbejdskraft. Det vurderer Krifas formand, Jane Heitmann.
Krifa: Nye tal forstærker billedet af den danske model som en mindretalsmodel19.5.2025 12:52:47 CEST | Pressemeddelelse
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) mistede i 2024 igen tusindvis af medlemmer, mens især de frie og uafhængige lønmodtagerorganisationer uden for hovedorganisationerne tilsammen havde stor fremgang med 15.897 flere medlemmer end året før. En medlemsudvikling der er velkendt.
Krifa: Vigtigt princip om individuel indsats til ledige knæsættes9.4.2025 12:39:18 CEST | Pressemeddelelse
Den netop indgåede aftale om en ny beskæftigelsesreform indeholder en banebrydende og meget principiel ændring i beskæftigelsesindsatsen. For første gang introduceres en individuel tilrettelagt beskæftigelsesindsats, der tager udgangspunkt i den lediges egne forudsætninger for hurtigt at komme tilbage på arbejdsmarkedet, pointerer Jane Heitmann, formand for Krifa.
Regeringen vil ikke digitalisere og sender milliardregning til a-kassemedlemmerne20.3.2025 14:40:49 CET | Pressemeddelelse
Digitale samtaler er lige så effektive som fysiske, når det gælder om at få dagpengemodtagerne tilbage på arbejdsmarkedet. Alligevel fastholder regeringen i sit udspil til de igangværende forhandlinger om fremtidens beskæftigelsessystem, at dagpengemodtagernes første samtale med a-kassen skal gennemføres som et gammeldags fysisk møde. Det politiske krav om fysiske møder med alle ledige dagpengemodtagere tvinger a-kasserne til at opretholde et fintmasket net af filialer, hvilket koster op mod 400 millioner kroner årligt i mistede produktivitetsgevinster, viser ny Krifa-analyse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum