Med folketingsvalg i november og regeringsdannelse langt ind i december blev finansloven for i år noget forsinket, og regeringens forslag fremstår da også stramt og driftsorienteret.

Men der er heldigvis blevet plads til enkelte gode elementer. Vigtigst er, at der bliver sat 1,3 milliarder kroner af til en ny arbejdsmiljøaftale. Den skal over de næste fire år skabe ro om Arbejdstilsynet og sikre en effektiv kontrol, der gør op med farligt og nedslidende arbejdsmiljø, herunder nedbringe det historisk høje antal alvorlige arbejdsulykker.

”Det er et område, skiftende regeringer har ignoreret med katastrofale følger. Alt for mange danskere har et dybt kritisabelt fysisk og/eller psykisk arbejdsmiljø, blandt andet fordi kontrollen har været underfinansieret på midlertidige bevillinger. Det er på høje tid, der bliver sat politisk vilje bag at tackle det her problem,” siger Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).

Også kontrollen med social dumping var truet af udløbende finansiering, men den holder regeringen ligeledes hånden under i oplægget til arbejdsmiljøaftalen.

”Vi har historisk mange udenlandske kolleger i Danmark. Derfor er det virkelig godt, at overenskomstparterne har taget vigtige skridt i kampen mod social dumping i de forlig, der er indgået over de seneste uger. Og det er også godt, at regeringen nu tager sin del af ansvaret ved at sikre en fortsat økonomi til kontrol med arbejdspladserne,” siger Lizette Risgaard.

Dagpenge til uddannelsesløft skal gøres permanent

Finanslovsforslaget indeholder også en genindførelse af uddannelsesløftet, så ufaglærte og faglærte på over 30 år kan tage en uddannelse til et mangelområde med 110 procent af den højeste dagpengesats. Det er aktuelt 21.700 kroner.

”Erfaringen med ordningen er, at den virker. Derfor er det rigtig godt, at den i første omgang kommer tilbage i andet halvår af 2023. Der er dog behov for, at regeringen prioriterer uddannelse og specielt til dem, som har de korteste uddannelser. Og det, når vi skal sikre en arbejdsstyrke med de rette kompetencer. Derfor er det også rigtig ærgerligt, at tilgangen til ordningen har været sat på pause første halvdel af 2023, og det er afgørende, at regeringen gør alvor af at permanentgøre ordningen ved førstkommende lejlighed og ikke fortsætter med ’stop and go’-løsninger,” siger Lizette Risgaard.DAGPENG

Fra august 2020 til august 2022 var der næsten 4.000 ufaglærte, der påbegyndte et uddannelsesløft. Og en undersøgelse har fastslået, at muligheden for at få 110 procent dagpenge er en forudsætning for ni ud af ti, der starter.

Med andre ord er ordningen helt afgørende for, at ufaglærte videreuddanner sig til for eksempel SoSu, elektriker, industritekniker eller en anden funktion, vi har akut mangel på.

Løft af FGU

Endnu et positivt element i regeringens finanslovsforslag, og noget fagbevægelsen har arbejdet for skulle ske, er det økonomiske løft af forberedende grunduddannelse (FGU). Det blev der inden valget indgået en politisk aftale om.

”Jeg er glad for, at finansloven løfter FGU-skolernes økonomi fra 2023. Navnlig, fordi det jo har vist sig, at FGU siden starten i 2019 har været underfinansieret. Det er helt afgørende for FGU-eleverne, der ikke følger den direkte vej igennem uddannelsessystemet, at de får et solidt tilbud og med den støtte, de har brug for,” fastslår Lizette Risgaard.