Fagbevægelsen: Statsministeren bygger et fint hus på et forkert fundament
17.1.2023 15:08:56 CET | FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation | Pressemeddelelse
Der er mange gode og rigtige ambitioner i det, statsminister Mette Frederiksen har præsenteret som SVM-regeringens fokuspunkter i den kommende tid.
”Jeg er meget glad for, at statsministeren har et stærkt fokus på krisen i vores sundhedsvæsen, flere penge til velfærd og psykiatri og en ny inflationspakke til dem, der har mest brug for den. For bare at nævne nogle af emnerne. Det er også godt, at den grønne omstilling fylder meget, ikke mindst med fokus på at skaffe flere faglærte,” siger Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation.
Mette Frederiksen sagde blandt andet fra talerstolen, at der skal gøres meget mere for at rekruttere og fastholde medarbejdere i sundhedsvæsenet, og at der skal være bedre muligheder for at gå fra deltid til fuldtid.
”Det er præcis nogle af de ting, der er brug for for at komme krisen i sundhedsvæsenet i møde. Vi skal have en national handlingsplan for sundhedsvæsenet, og det håber jeg, at regeringen vil indkalde til trepartsforhandlinger om så hurtigt som muligt,” siger Lizette Risgaard.
Helt forkert at finansiere med helligdag
Men rosen til regeringens planer ophører desværre, når det kommer til finansieringen. En samlet fagbevægelse fordømmer planerne om at tage en fridag, tillæg eller lignende fra lønmodtagerne – rettigheder, de har betalt for i overenskomstforhandlingerne.
Og specielt, når regeringen vil afskaffe store bededag og i samme sætning understreger, at man også vil gennemføre omfattende skattelettelser, som statsministeren gjorde fra talerstolen.
”Forklaringen på, at man vil tage en helligdag fra lønmodtagerne og dermed lave et overgreb af historiske dimensioner på den danske model, er, at vi skal have råd til et bedre forsvar. Men det klinger godt nok hult, når man med den anden hånd vil lette skatten – ikke mindst for dem, der tjener mest. Det er jo helt forrykt,” siger Lizette Risgaard.
Af samme grund har fagbevægelsen i dag opfordret til, at der skal gennemføres en folkeafstemning om store bededag, ligesom der er sat gang i en underskriftsindsamling på www.bevarstorebededag.dk, hvor alle kan give deres utilfredshed med planerne til kende.
Kontakter
FH's pressetelefon
Tlf:26119710Links
Information om FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Følg pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Morten Skov Christiansen er genvalgt som FH-formand30.10.2026 12:06:31 CET | Pressemeddelelse
FH’s kongres har netop valgt Morten Skov Christiansen, Nanna Højlund og Flemming Grønsund som formand og næstformænd for de kommende fire år. Dermed fortsætter de i spidsen for 1,3 millioner medlemmer.
FH med opfordring til regeringen: Bekæmp uligheden og let skatten i bunden29.10.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Regeringen skal her og nu gøre noget ved den stigende ulighed. Det er budskabet, når Fagbevægelsens Hovedorganisation i dag slår dørene op til kongres.
FH: Vismændene sætter vigtigt fokus på alvorlig stress i arbejdslivet20.10.2026 12:05:51 CEST | Pressemeddelelse
Det har markante konsekvenser for både lønmodtagere, arbejdsmarkedet og økonomien, når mennesker bliver ramt af alvorlig stress. Det konkluderer de økonomiske vismænd i deres nye rapport. Fagbevægelsens Hovedorganisation opfordrer til mere fokus på forebyggelse.
FH: Gode takter i finanslovsforslag9.10.2026 08:18:35 CEST | Pressemeddelelse
Det er et ansvarligt finanslovsforslag med vigtige investeringer i velfærd og tilbagetrækning, regeringen netop har præsenteret. Sådan lyder vurderingen fra Fagbevægelsens Hovedorganisation. Et forslag møder dog skarp kritik.
FH: En stærkere grundskole skal give flere unge en vej til uddannelse og job3.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere timer med to fagpersoner, flere penge til kommuner med de største udfordringer og mere systematisk brug af juniormesterlære. Det er blandt forslagene i et nyt udspil fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
