FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation

Fagbevægelsen: Både ris og ros til statsministerens nytårstale

Del
Statsminister Mette Frederiksen har netop holdt sin nytårstale. Ifølge Lizette Risgaard var den i høj grad præget af gentagelser fra regeringsgrundlaget, og fagbevægelsen ser fortsat kritisk på forslaget om at afskaffe en helligdag.

Mette Frederiksen, statsminister i den nye SVM-regering, har for kort tid siden holdt årets nytårstale fra Marienborg.

- Der er mange flotte ord i talen. Men mest af alt er det en gentagelse af det, der blev sagt ved præsentationen af regeringsgrundlaget i december måned. Jeg savner konkrete tiltag til de fremlagte prioriteringer af fx sundhedsområdet, uddannelserne og for de 45.000 unge uden uddannelse og job, siger Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation.

I talen nævnte Mette Frederiksen endnu engang forslaget om at afskaffe Store Bededag, hvilket har fået alarmklokkerne til at ringe i fagbevægelsen.

- Den nye regering vil tage en helligdag fra lønmodtagerne for at fremrykke investeringer i forsvaret. Jeg forstår godt, at forsvaret skal opprioriteres, men jeg forstår ikke, at det ensidigt skal være de danske lønmodtagere, der skal betale for det. Det var en dårlig idé i regeringsgrundlaget, og den bliver ikke bedre af at blive gentaget i nytårstalen, siger Lizette Risgaard og fortsætter:

- Det er paradoksalt, at man vil fjerne en helligdag for at skaffe flere penge til forsvaret samtidig med, at man vil dele skattelettelser ud for milliarder. Det hænger simpelthen ikke sammen. Og derfor mener jeg, at man i stedet burde droppe de skattelettelser, som giver den største skattelettelse til dem, der i forvejen tjener mest. 

Dog vil Lizette Risgaard gerne kvittere for statsministerens fokus på behovet for flere faglærte og værdien af godt håndværk, investeringer i velfærdssamfundet samt ambitionerne om et klimaneutralt Danmark i 2045 og deraf flere grønne arbejdspladser og flere efter- og videreuddannede lønmodtagere i den grønne omstilling. 

Endelig lægger Lizette Risgaard op til trepartsforhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter efter forårets overenskomstforhandlinger for at få løst de presserende samfundsmæssige udfordringer.

- Jeg vil fortsat opfordre til, at vi – regeringen, arbejdsgiverne og fagbevægelsen – sætter os sammen ved forhandlingsbordet for at få løst de udfordringer, vi ser ind i i 2023 og frem. Vi skal blandt andet have forbedret og udviklet både professionsuddannelserne og erhvervsuddannelserne, og vi skal have en national handlingsplan for vores særdeles udfordrede sundhedssystem, siger Lizette Risgaard.

Nøgleord

Kontakter

Information om FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation

FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Islands Brygge 32D
2300 København S

35 24 60 00https://fho.dk

 

Følg pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation

Finanslov 2026: Tak til regeringen for at lytte til lønmodtagernes bekymringer29.8.2025 11:03:08 CEST | Pressemeddelelse

Regeringens forslag til finansloven for 2026 fortjener stor ros. Det koster på de offentlige budgetter, når der kommer flere ældre, der får brug for pleje, og vi også gerne vil sikre kvaliteten i vuggestuerne. Og det koster på det private husholdningsbudget, når fødevarepriserne stikker af. Og så koster det selvfølgelig også, når verdensfreden er truet. Derfor er det glædeligt, at regeringen i sit forslag til finansloven for 2026 lægger op til et solidt løft af den nære velfærd og massive investeringer i forsvaret. Det er helt afgørende, at der er rum til begge dele, så vi kan investere i kvaliteten af f.eks. ældrepleje, daginstitutioner og sundhedsvæsen, og at der samtidig er fokus på, at den enkelte families budget skal hænge sammen, mener Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH). »Dette finanslovsforslag tager nogle vigtige skridt i den rigtige retning. Regeringen har tydeligvis lyttet til bekymringer fra lønmodtagere over hele landet – om prisstigninger, geopolitisk uro og en velfærd,

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye