Færre virksomhedshandler i første halvår 2022
8.7.2022 06:00:00 CEST | PwC | Pressemeddelelse

PwC’s nye analyse viser, at selvom aktiviteten inden for virksomhedshandler er aftaget i første halvår af 2022, er den blot faldet til det mere almindelige aktivitetsniveau, vi så før pandemien, som i gennemsnit var ca. 25.000 handler globalt pr. halvår.
Der var således 24.924 handler globalt i første halvår af 2022, hvilket svarer til et fald på 25 % fra sidste halvår af 2021, hvor der var 33.144 handler. I EMEA faldt antallet af handler med 16 % fra 11.537 i sidste halvår af 2021 til 9.647 i 2022. Globalt faldt værdien af virksomhedshandlerne fra et rekordniveau i sidste halvår af 2021 på 2.63 bio. US dollars til 2 bio. US dollars i 2022.
“Vores analyse viser ikke overraskende, at udviklingen er gået stærkt de senest seks måneder. I starten af 2022 var aktivitetsniveauet rekordhøjt og på bagkant af det bedste år nogensinde for det globale marked for virksomhedshandler med mere end 60.000 transaktioner til en rekordhøj transaktionsværdi,” fortæller Jan Hetland Møller, partner og leder af Deals i PwC.
M&A fortsat vigtig for virksomheders vækststrategi
På trods af nye udfordringer med bl.a. stigende inflation og renter forventer PwC, at virksomhedshandler vil spille en stadig vigtigere rolle i virksomhedernes vækststrategier.
“Der kan være gode grunde til at gennemføre virksomhedstransaktioner på trods af en mere usikker tid og nye udfordringer, herundre stigende renter, prisstigning på råvarer og energi, fortsatte udfordringer med visse forsyningskæder - og en overordnet bekymring for recession,” fortæller Jan Hetland Møller og uddyber:
"Det er dog helt nødvendigt med et stærkt fokus på de nye udfordringer, herunder vurdere den enkelte virksomheds robusthed i forhold til førnævnte udfordringer. I hvilket omfang kan prisstigninger videreføres, hvordan er priselasticiteten, vurdering af supply sikkerhed samt eksponering overfor lavere privatforbrug. Det handler i høj grad om at få klarhed over, hvor robust den enkelte virksomhed er, og det kan betyde, at nogle salgsprocesser tager lidt længere tid.”
Private equity-fonde har rekordhøj kapital til rådighed
Analysen viser desuden, at private equity-fonde fortsat har en stærk købekraft og den globale private equity investeringskapacitet ligger på 2,3 billion US-dollars i 2022, hvilket er på et rekordhøjt niveau og en tredobling sammenlignet med begyndelsen af den globale finanskrise. Private equity fonde er dog heller ikke immune overfor øget volatilitet i markedet og den voksende usikkerhed:
“Private equity virksomheder står også over for de samme udfordringer fra stigende omkostninger og renter, faldende forbrugertillid mv. For fortsat at sikre sig et relevant afkast, er de nødt til at fokusere på stadig mere sofistikerede strategier for værdiskabelse, såsom digital transformation, bæredygtighed samt et meget stærkt fokus på at håndtere de omkostninger, som inflationen bringer med sig,” forklarer Jan Heltland Møller.
Branchetrends:
Teknologi, medier og telekommunikation (TMT): Tilpasning til nye teknologier er fortsat en prioritet med hensyn til investeringer i virksomhedshandler. TMT tegner sig for over en fjerdedel af virksomhedshandlerne og en tredjedel af handlernes værdi i første halvår af 2022. Vi forventer, at efterspørgslen efter teknologi vil skabe muligheder inden for software og teknologier såsom 5G, datacentre og metaverset og dets tilhørende teknologier i andet halvår af 2022.
Finansielle services (FS): FS-branchens behov for digitale kapaciteter kombineret med løbende, ny lovgivning og disruption fra platforme og fintech betyder, at virksomhedshandler fortsat vil være en drivkraft for transformation. FS tegner sig for næsten en fjerdedel af handelsværdien i første halvår af 2022. Et fortsat fokus på teknologi, den voksende efterspørgsel efter bæredygtige investeringsmuligheder og lavere værdiansættelser vil sikre en høj aktivitet i andet halvår af 2022.
Forbrugsvarer: I de kommende måneder vil aktivitetsniveauet være tæt knyttet til, hvordan de usikre økonomiske udsigter påvirker forbrugernes tillid og forbrug. Ændringer i forbrugernes adfærd vil fortsætte med at skabe muligheder for virksomhedshandler, da virksomheder søger at transformere forretningsmodeller og repositionere sig til fremtidig vækst.
Industrielle virksomheder og bilindustrien: Det fortsatte fokus på teknologi og digitalisering af forretningsmodeller, investering i forsyningskæder og arbejdsstyrke vil skabe muligheder for virksomhedshandler inden for de industrielle virksomheder og bilindustrien.
Energi og forsyning: Den fortsatte acceleration af energiomstillingen og et voksende fokus på forsyningskædesikkerhed vil drive virksomhedshandlerne inden for områderne kritiske mineraler og national energiforsyning i andet halvår af 2022.
Pharma og biotek/medico: Stor efterspørgsel efter biotek og innovative teknologier – såsom mRNA, genterapi og telesundhedsløsninger tiltrækker investorernes interesse. For at opnå uorganiske vækstmål vil virksomheder inden for pharma sandsynligvis foretage et større antal mindre transaktioner for at undgå kontrol og den kompleksitet i lovgivningen, som større handler kan medføre.
Læs mere om analysen og branchetrends her.
Nøgleord
Billeder

Information om PwC
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
Sommerferien er højsæson for svindel: AI gør direktørsvindel sværere at afsløre6.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerferien er en stille periode i erhvervslivet, men højsæson for målrettet svindel mod virksomheder. Med AI kan svindlere bl.a. bruge voice cloning til at efterligne virksomhedens ledelse. Det øger behovet for klare verifikationsprocedurer og skærpede kontroller i en periode med lavere bemanding og ændrede arbejdsgange, anbefaler PwC.
Det danske forsvarsøkosystem står foran en markant vækst – samarbejde og kompetencer bliver afgørende1.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det danske forsvarsøkosystem befinder sig i en historisk omstilling. Et ændret sikkerhedspolitisk landskab, stigende investeringer og hastig teknologisk udvikling skaber nye muligheder for både Forsvaret, myndigheder, virksomheder og investorer. Det viser PwC's Defence Survey 2026, der bygger på interviews med 38 centrale aktører på tværs af det danske forsvarsøkosystem.
Betal restskat inden fristen og spar penge24.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år ender mange danskere med at betale restskat. Nu er det ved at være sidste udkald til at betale, hvis du vil undgå ekstra høje renter.
Gå ikke glip af fradrag: Husk at indberette investeringer i udenlandske depoter22.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. juli er sidste frist for at indberette investeringer i udenlandske depoter. Det er vigtigt at huske, ellers risikerer du at miste retten til fradrag for tab, lyder opfordringen fra PwC’s skatteekspert.
Overvejer du at sælge dit sommerhus? Pas på denne skatteregel1.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerhuse kan i udgangspunktet sælges skattefrit, men to betingelser kan spænde ben. Særligt ét krav overses af mange, påpeger PwC’s skatteekspert.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum