Boligsiden.dk

Færre tror på stigende huspriser      

Del

Trods optimisme på boligmarkedet og en overvejende tro på stigende huspriser er forventningerne til de helt store prisstigninger faldet, viser ny undersøgelse fra Boligsiden.dk.

Foto: David Buchmann
Foto: David Buchmann

Der er stadig optimisme blandt de boliginteresserede, og 60 procent af brugerne på Boligsiden.dk tror da også, at prisen på et almindeligt parcelhus vil være steget om et halvt år. Det viser resultatet af en undersøgelse blandt Boligsiden.dk’s brugere. 27 procent tror på uændrede priser, og 13 procent forventer faldende priser et halvt år ude i fremtiden.

Dermed er der sket et synligt fald fra april, hvor 70 procent troede på stigende priser, 20 procent regnede med uændrede priser og knap 11 procent forventede lavere priser. Samtidig er andelen af dem, der forventer en stor prisstigning på over 4 procent, faldet med syv procentpoint.

”Vi kan se, at brugernes forventninger til prisudviklingen i høj grad afspejler boligmarkedet, som det er på det tidspunkt, vi spørger. Da det gik rigtig stærkt i foråret, havde de høje forventninger, mens de nu kølnet lidt af”, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk.

Efter en periode med stigende salgspriser for villaer og rækkehuse stod prisudviklingen stille i juli, og salgspriserne faldt i august og september, viser tal fra Boligsidens Markedsindeks. Det er formodentlig denne opbremsning i prisudviklingen, der har betydet, at færre tror på en prisstigning på over fire procent om et halvt år.

Prisudviklingen kommer før optimismen

Boligsiden har siden 2012 gennemført undersøgelser om brugernes forventning til prisudviklingen på et almindeligt parcelhus et halvt år ude i fremtiden. Og i takt med at salgspriserne på et parcelhus er steget, er forventningerne også steget. Dog skal stigningen allerede være sket, før optimismen slår igennem.

”Meget tyder på, at Boligsidens brugere følger godt med i, hvad der foregår på boligmarkedet; men de spår ikke om fremtiden”, siger Birgit Daetz.

Der er nemlig et tæt sammenfald mellem den aktuelle prisudvikling og den udvikling, brugerne siger, de forventer et halvt år ude i fremtiden.

For yderligere information kontakt kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk, mobil: 21210284

Nøgleord

Kontakter

Kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk, mobil: 21210284

Billeder

Foto: David Buchmann
Foto: David Buchmann
Download

Links

Information om Boligsiden.dk

Boligsiden.dk
Boligsiden.dk
Kronprinsensgade 6, 2
1114 København K

7027 4999http://www.boligsiden.dk/
Boligsiden.dk er Danmarks mest besøgte boligsite. Boligsiden.dk har Danmarks mest opdaterede boligstatistikker og modtager indberetninger direkte fra ejendomsmæglere i hele landet, når bolighandlerne indgås. Boligsidens Markedsindeks udkommer i starten af hver måned og indeholder de nyeste og mest aktuelle tal om boligmarkedet til og med måneden før.

Følg pressemeddelelser fra Boligsiden.dk

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra Boligsiden.dk

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum