Det Kriminalpræventive Råd

Færre tager ting fra deres arbejdsplads uden tilladelse

Del
Selvom færre gør det, så har knap halvdelen af danskerne taget ting med hjem fra deres arbejde uden at levere det tilbage. Det viser en ny undersøgelse fra Det Kriminalpræventive Råd. Hensigten er sjældent at stjæle, men skyldes hjemmearbejde, glemsomhed og sjusk. Problemet kan afhjælpes med klare regler på arbejdspladsen.

Kontorartikler er det, flest danskere har taget med hjem uden at levere det tilbage. I alt 45 procent af danskerne har taget noget med hjem uden at levere det tilbage, og det er lidt færre end i 2008, hvor 53 procent angav at have taget noget med hjem. Det viser rapporten ’Tyverier og svind fra arbejdspladser’, som er foretaget af Epinion for Det Kriminalpræventive Råd.

- At knap halvdelen af danskerne har taget ting med hjem uden at levere det tilbage, kan umiddelbart lyde som mange, men undersøgelsen viser, at de færreste har til hensigt at stjæle fra arbejdspladsen. Hjemmearbejde er den primære begrundelse for, at folk tager noget med hjem fra deres arbejde. Derudover skyldes det glemsomhed eller sjusk, siger specialkonsulent Anders Young Rasmussen fra Det Kriminalpræventive Råd.

Mindre acceptabelt blandt kolleger

Rapporten viser også, at accepten af arbejdspladstyveri og svind er faldet siden 2008, både med hensyn til, hvorvidt det opfattes som i orden, at kollegaer tager ting med hjem, og om man selv gør det.

De varer, som der er højest accept af, at folk tager med hjem, er kontorartikler og restvarer. Accepten af at tage fødevarer med hjem er steget lidt fra 2008 til 2017. Dette kan skyldes et stigende fokus på madspild.

- Hvis man som arbejdsgiver vil undgå tvivlstilfælde for, hvornår det er okay at tage noget med hjem, anbefaler vi, at man laver nogle klare regler for, hvad man må, og hvad man ikke må. Alternativt kan man lave en udleveringsordning for fx kontorartikler, så de ansatte ikke selv kan tage dem, siger specialkonsulent i Det Kriminalpræventive Råd Anders Young Rasmussen.

I undersøgelsen ses det, at kun 22 procent har en aftale om, at det er tilladt at tage kontorartikler med hjem til privat brug.


Fakta:

  • 45 procent angiver at have taget ting med hjem fra arbejdspladsen uden at levere det tilbage. I 2008 var den tilsvarende andel 53 procent.
  • 60 procent har taget ting 1-2 gange, mens det kun er 2 procent, der har gjort det mere end 10 gange.
  • 38 procent angiver, at den væsentligste årsag er hjemmearbejde. 21 procent siger, at det skyldes sjusk og glemsomhed.
  • Af de, der har taget noget fra arbejdspladsen, har:
    • 72 procent taget kontorartikler som kuglepenne, papir og frimærker
    • 10 procent har taget genstande, der indgår i det arbejdspladsen producerer eller sælger
    • 9 procent har taget fødevarer, fx kaffe og sodavand
    • 8 procent har taget restvarer
    • 5 procent har taget rengøringsartikler
    • 1 procent har taget mindre EDB-udstyr, fx mus og tastatur
    • 1 procent har taget større EDB-udstyr fx skærme, printere og computere
    • 12 procent har taget andre ting

Undersøgelsen:

  • Undersøgelsens datagrundlag består af 1.506 gennemførte spørgeskema-interview med et repræsentativt udsnit af personer i beskæftigelse mellem 15 og 65 år.
  • Formålet er at afdække omfanget og karakteren af arbejdspladstyveri og svind fra danske arbejdspladser, samt at undersøge svarpersonernes holdninger til arbejdspladstyveri og svind.
  • Undersøgelsen omhandler både de situationer, hvor medarbejdere stjæler genstande med et berigelseshenblik og de situationer, hvor genstande bliver brugt i en privat sammenhæng.

Kontaktoplysninger:

Anders Young Rasmussen, specialkonsulent i Det Kriminalpræventive Råd ayr@dkr.dk, 91 35 76 11

Charlotte Ruge, pressemedarbejder i Det Kriminalpræventive Råd, cru@dkr.dk, 41 74 73 80

Kontakter

Billeder

Vedhæftede filer

Information om Det Kriminalpræventive Råd

Det Kriminalpræventive Råd
Det Kriminalpræventive Råd
Artillerivej 55
2300 København S

45 15 36 50http://www.dkr.dk

Det Kriminalpræventive Råd arbejder for at forebygge kriminalitet og skabe et tryggere samfund.

Følg pressemeddelelser fra Det Kriminalpræventive Råd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Det Kriminalpræventive Råd

Stor Christiansborg-konference: Bandekriminalitet knækkes med øget forebyggelse7.2.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse

Rockere og bander står bag drab, vold og narkohandel, og de seneste års strafskærpelser har langt fra løst problemerne. Derfor skal der satses meget mere på forebyggelse i bl.a. kommuner og foreninger. Det Kriminalpræventive Råd samler i dag justitsministeren, retsordførere, borgmestre, politiet og eksperter til en konference om, hvordan rocker- og bandekriminalitet forebygges mest effektivt, så færre unge ender i kriminelle miljøer.

Samtykke på skoleskemaet skal bidrage til færre overgreb10.1.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse

Siden 2021 har samleje uden samtykke været en voldtægt, men mange unge er i vildrede med, om de har fået ja eller nej til sex – de efterspørger viden om samtykke. Det Kriminalpræventive Råd lancerer derfor nyt undervisningsmateriale, der skal sætte gang i diskussioner om grænser, signaler og samtykke. Alle unge – og ikke kun gymnasieelever – bør undervises i grænser og samtykke, lyder opfordringen.

150.000 ofre for it-kriminalitet: Danskerne overvurderer egne digitale evner22.11.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse

Omkring 150.000 danskere udsættes hvert år for it-kriminalitet, viser en netop offentliggjort offerundersøgelse, som Justitsministeriet, Rigspolitiet og Det Kriminalpræventive Råd står bag. Danskerne overvurderer egne evner til at spotte digital svindel, og det fører til store økonomiske tab. Tag dig god tid, når du færdes online og gør en aktiv indsats for at undgå online svindel, lyder det fra Det Kriminalpræventive Råd.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye