Færre skoler er socialt blandede - det gælder især privatskoler
ELEVFORDELING
Danske skolebørn møder i mindre grad børn fra andre sociale lag, når de går i skole, end de gjorde for ti år siden.
Det viser tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der ud fra forældrenes indkomstoplysninger i Danmarks Statistiks registre, har analyseret, hvordan elevfordelingen ser ud på den enkelte skole og i kommunerne. Kun skoler med minimum 100 elever, heraf mindst 10 elever i aldersgruppen 7-12 år, er analyseret.
I 2010 var 42 procent af de danske grundskoler socialt blandede. I 2020 var der kun 27 procent.
“En blandet skole er vigtig for sammenhængskraften, fordi børnene i højere grad vokser op og interagerer med børn fra andre samfundslag end deres eget. Det er enormt vigtigt for den sociale mobilitet og for forståelsen af andre menneskers livsbetingelser,” siger Sune Caspersen, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
En skole er defineret som blandet, hvis der er en ligelig fordeling af elever fra alle indkomstlag i samfundet. Alle landets skolebørn er opdelt i fem lige store grupper ud fra forældrenes indkomst. En skole tæller som blandet, når den har mellem 10 og 30 procent af eleverne i samtlige af de fem indkomstgrupper.
Særligt privatskoler bliver mindre og mindre blandede
Andelen af blandede skoler er faldet mest for de private skoler.
I 2010 var andelen af henholdsvis blandede folkeskoler, 42 procent, og blandede privatskoler, 41 procent, nærmest lige store. Siden er privatskolerne, som også omfatter friskoler, markant mindre blandede end folkeskolen.
Kun 22 procent af privatskolerne er blandede, mens andelen for de offentlige skoler er 29 procent.
“Ofte hører man i den offentlige debat, at de private skoler skam er for alle. Men tallene fortæller en anden historie og afspejler, at private skoler i højere grad er for børn med forældre i toppen af indkomstskalaen,” siger Sune Caspersen.
Analysen viser også, at der blandt alle private skole er en overvægt af elever med rige forældre. Det gælder for knap hver anden privatskole.
Det omvendte billede tegner sig blandt folkeskoler. Her er knap hver anden skole med en overvægt af børn fra den fattigste femtedel.
“De private skoler er i høj grad der, hvor ressourcestærke forældre sender deres børn hen, mens folkeskolen løfter et tungere socialt ansvar,” siger Sune Caspersen.
Analysens hovedkonklusioner
- Når en skole har omtrent lige mange elever fra alle indkomstlag, kategoriseres den som blandet. Det er tilfældet for 27 procent af grundskolerne i landet.
- Offentlige skoler, altså folkeskolen, er i højere grad blandet end private skoler. Det er 29 procent af folkeskolerne, der er blandede, mens andelen blot er 22 procent blandt de private skoler, der også omfatter friskoler.
- For bare ti år siden var der langt flere blandede skoler. Fire ud af ti skoler var dengang blandede. Udviklingen sætter altså sine tydelige spor i de skoler, vores børn går i.
- Der er særligt få blandede skoler i kommuner nord for København som Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Hørsholm, Allerød og Egedal. Det var dog også tilfældet for ti år siden.
Andelen af blandede skoler er faldet i perioden 2010-2020
Tabellen viser, hvordan andelen af blandede skoler har udviklet sig år for år opdelt på ejerforhold.
Årstal |
Andel blandede skoler i alt (pct.) |
Andel blandede privatskoler (pct.) |
Andel blandede offentlige skoler (pct.) |
2010 |
41,6 |
40,9 |
41,7 |
2011 |
35,6 |
29,7 |
37,3 |
2012 |
33,9 |
30,0 |
35,0 |
2013 |
32,9 |
31,0 |
33,5 |
2014 |
30,3 |
26,7 |
31,4 |
2015 |
28,7 |
26,2 |
29,6 |
2016 |
29,2 |
25,3 |
30,6 |
2017 |
28,1 |
24,8 |
29,3 |
2018 |
27,6 |
24,2 |
29,0 |
2019 |
27,3 |
24,3 |
28,4 |
2020 |
27,1 |
22,0 |
29,1 |
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre.
Hver anden privatskole har overvægt i toppen, mens hver anden folkeskole har overvægt i bunden
Tabellen viser, hvor stor en andel af henholdsvis offentlige og private skoler, der er blandede eller har en overvægt af elever fra top eller bund.
Ejerform |
Offentlig (pct.) |
Privat (pct.) |
Blandet |
29 |
22 |
Overvægt i bunden |
48 |
20 |
Overvægt i toppen |
17 |
48 |
Øvrige |
5 |
9 |
I alt |
100 |
100 |
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre.
Anm.: Opgjort for skoleåret 2020/2021 på baggrund af 2019-indkomstdata. Overvægt i bunden omfatter skoler med en overrepræsentation af elever i 1. kvintil eller en underrepræsentation af elever i 5. kvintil. Overvægt i toppen angiver modsat de skoler med en overrepræsentation i 5. kvintil eller en underrepræsentation i 1. kvintil. Øvrige dækker de resterende tilfælde, hvor en skole ikke er blandet, fx ved en over- eller underrepræsentation i de midterste indkomstgrupper.
Kontakter
Sune CaspersenSenioranalytiker
Tlf:26 20 02 28sc@ae.dkBilleder
Links
Information om AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Reventlowsgade 14, 1. sal
1651 København V
3355 7710https://www.ae.dk/
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Danmark bedst i EU til at få ledige i job – for 13. år i træk27.3.2024 06:23:55 CET | Pressemeddelelse
I løbet af det seneste år var det i gennemsnit 42 procent af alle arbejdsløse i et givent kvartal, der var i arbejde i det efterfølgende kvartal, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Danmark var også bedst til at få langtidsledige i job.
Kraftig fremgang i beskæftigelsen blandt ikke-vestlige indvandrerkvinder8.3.2024 07:06:43 CET | Pressemeddelelse
Især flere kvinder fra Filippinerne og Syrien er kommet i arbejde de seneste fire år, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Dog har blandt andet syriske kvinder fortsat en lav beskæftigelsesfrekvens trods fremgangen.
Kvinder rammes oftere af arbejdsrelateret stress end mænd8.3.2024 05:05:00 CET | Pressemeddelelse
På tværs af brancher, uddannelsesniveau og alder viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), at kvinder oftere end mænd oplever arbejdsrelateret stress. Kvinder med hjemmeboende børn oplever sjældnere arbejdsrelateret stress end jævnaldrende kvinder uden børn.
Råderummet kan opjusteres med omkring otte milliarder, peger ny analyse på7.3.2024 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Det finanspolitiske råderum er flere gange blevet opjusteret markant i løbet af de seneste år, og økonomiske nøgletal peger i retning af endnu en opjustering i foråret. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) vurderer, at den strukturelle beskæftigelse kan opjusteres med 30.000 personer, svarende til et øget råderum på otte milliarder kroner.
Den typiske topleder er en mand over 50 år – og han er blevet mere typisk siden 20106.3.2024 07:07:00 CET | Pressemeddelelse
Knap seks ud af ti danske administrerende direktører er nu mænd, der er over 50 år, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). I 2010 udgjorde de +50-årige mænd lidt mere end fire ud af ti administrerende direktører. Anderledes ser det ud i de øverste ledelser i den offentlige sektor.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum