Bryggeriforeningen

Færre nye danske øl på grund af Corona

Del
Estimat viser, at der kom en fjerdedel færre nye danske øl i 2020 på grund af Covid-19

I 2020 samt foreløbig også her i 2021 har de danske bryggerier været stærkt påvirket af corona-nedlukningerne af caféer, restauranter, barer og nattelivet – foruden f.eks. kultur- og musikarrangementer.

En analyse, som Beerticker har udarbejdet i samarbejde med Bryggeriforeningen, viser, at der kom en fjerdedel færre nye danske øl på markedet i 2020 på grund af Covid-19. 1792 nye øl så dagens lys. Men Beertickers estimat viser, at hvis 2020 havde været et almindeligt år, så var der kommet ca. 2400 nye øl på markedet – baseret på den årlige procentvise stigning i antal nye øl, der har været de seneste år.

Således blev der i januar og februar sidste år sat månedsrekorder - aldrig før er der kommet så mange nye øl i henholdsvis januar og februar. Så som udgangspunkt så det ud til, at 2020 ville blive endnu et rekordår. Indtil den første nedlukning ramte Danmark i marts.

I rekordåret 2019 kom der 2115 nye danske øl. Et tal, Beerticker estimerer, ville være steget med lidt over 13 procent til 2400 i 2020, hvis det havde været et almindeligt år.

”Heldigvis fik øl-nyderne trods alt et væld af nye og interessante øl at vælge imellem i 2020. Men den markante nedgang i antallet af nye øl er desværre et håndgribeligt tegn på, at Corona-nedlukningen har stækket en ellers sprudlende branche. Vi foreslår, at regeringens ekspertgruppe snarest bør regne på konsekvenserne af en genåbning af restaurationsbranchen, som efter vores opfattelse kan ske sundhedsmæssigt forsvarligt”, siger Bryggeriforeningens direktør, Niels Hald.

Covid-19 havde også store konsekvenser i julemånederne, som traditionelt er den vigtigste årstid for bryggerierne. Men aflysningen af julefrokostsæsonen havde stor betydning for en stor del af bryggerierne. Ud over den manglende omsætning endte mange bryggerier også med at brænde ind med julebryg, der ikke kunne sælges efter nytår. Det er ikke ualmindeligt, at juleøl bliver brygget helt tilbage i sommermånederne.

Maj er traditionelt den måned, hvor der kommer flest nye øl. Således var der hele 326 nye øl i maj 2019. Sidste år kom der kun 120 nye øl i maj. Årsagen er, at de to største danske ølfestivaler plejer at blive afholdt i maj. De blev naturligvis aflyst denne gang.

Nøgleord

Kontakter

Kontakt Bryggeriforeningen for yderligere information om bryggerierne og Covid-19:
Kommunikationschef Louis Illum Honoré
Tlf.: 5158 8796
lih@bryggeriforeningen.dk



Redaktør Peter Myrup Olesen
Beerticker
pemyol@gmail.com
Mobil: 3162 8141

Billeder

Vedhæftede filer

Links

Information om Bryggeriforeningen

Bryggeriforeningen
Bryggeriforeningen
Faxehus, Gamle Carlsbergvej 16
1799 København V

7216 2424https://www.bryggeriforeningen.dk/

Om listen over nye danske øl

Beertickers bagmand, Peter Myrup Olesen, har nu i 14 år udarbejdet en årsliste over nye danske øl. Det startede i forbindelse med, at Danske Ølentusiaster før i tiden brugte en årsliste til afstemningen om Årets Danske Ølnyhed.

Listen inkluderer i Danmark kommercielt tilgængelige øl fra dansk cvr-registrerede bryggerier og kontraktbryggerier. Listen er baseret på oplysninger indsamlet fra utallige kilder i løbet af året. Til sidst er listen gjort tilstræbt komplet og korrekt, baseret på at langt størstedelen af de danske bryggerier er blevet kontaktet af Beerticker.

Følg pressemeddelelser fra Bryggeriforeningen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Bryggeriforeningen

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye