Beskæftigelsesministeriet

Færre kontanthjælpsmodtagere flytter fra deres bolig

Del
Der har igen været fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere, som flytter fra deres bolig. Det viser en analyse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der sammenligner kontanthjælpsmodtagernes flyttemønstre i 2017 med tidligere år.

En ny analyse af kontanthjælpsmodtagernes flyttemønstre for 2017, viser ligesom i 2016, at der ikke er sket flere flytninger efter kontanthjælpsloftets og 225-timersreglens indførsel. Tværtimod er andelen af ydelsesmodtagere, som flytter, faldet siden 2014, hvor kontanthjælpsreformen trådte i kraft, og frem til 2017.

Cirka 202.500 personer modtog ydelse i kontanthjælpssystemet i løbet af 2017. Blandt disse flyttede 18.400 personer, svarende til 9,1 procent mindst én gang. Andelen af ydelsesmodtagere, som er flyttet mindst én gang, er faldet fra 9,8 procent i 2014 til 9,1 procent i 2017.

Fra 2014 til 2017 er antallet af personer på kontanthjælp, der er flyttet mindst én gang faldet fra 9,8 procent til 9,1 procent

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen siger:

- Flere oppositionspartier har advaret om, at man ville se, at flere fraflyttede deres boliger pga. loftet. På nuværende tidspunkt kan vi konstatere, at antallet af flytninger er faldet for femte år i træk, dermed er der intet der tyder at kontanthjælpsmodtagere er tvunget til at flytte på grund af loftet.

Ser man på de knap 24.000 kontanthjælpsmodtagere, der var berørt af 225-timersreglen i løbet af 2017, så flyttede 1.900 personer, hvilket svarer til 7,9 procent. Blandt de personer der i 2017 var berørt af timereglen og også modtog ydelse i 2014, flyttede 10 procent. Denne gruppe flytter altså mindre i 2017, end samme gruppe gjorde de foregående år.

- Jeg synes det vidner om at vores politik ikke har de store utilsigtede konsekvenser, som oppositionen varslede. Vi har hele tiden haft en forventning om, at vi ikke ville se en voldsom stigning i antallet der fraflytter deres bolig. Jobreformen ændrer ikke på, at man som ydelsesmodtager i kontanthjælpssystemet fortsat har et rimeligt forsørgelsesgrundlag, siger Troels Lund Poulsen.

Efter kontanthjælpsloftet har en typisk familie, hvor begge forældre er på kontanthjælp, med to børn på kontanthjælp 23.800 kroner i samlede offentlige ydelser om måneden efter skat.

Beskæftigelsesministeriet følger udviklingen, og analysen vil derfor blive gentaget, når der foreligger data for 2018 over flyttemønstrene.

Læs analysen fra STAR her:

Kontakt Beskæftigelsesministeriets presseenhed på tlf: 51 23 28 30

Information om Beskæftigelsesministeriet

Beskæftigelsesministeriet
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal
1060 København K

7220 5000http://bm.dk/

Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensens kommentar til lønmodtagerbeskæftigelsen for februar 202422.4.2024 08:10:49 CEST | Pressemeddelelse

I februar 2024 var der 3.014.700 lønmodtagere i job. Det er 5.300 flere end måneden før svarende til en stigning på 0,2 procent. Siden februar 2023 er der dermed samlet set kommet 34.200 nye beskæftigede til. Ser man på den private sektor, er der kommet 3.800 flere lønmodtagere fra januar 2024 til februar 2024. I samme periode er der kommet 1.600 flere offentligt ansatte. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger: - Beskæftigelsen ramte med hele 3.014.700 i februar endnu en rekord. Det er utrolig positivt, at vores virksomheder og den offentlige sektor fortsat har brug for flere medarbejdere, og at flere hermed bidrager til fællesskabet og forsørger sig selv. - Vi har fortsat en stærk økonomi med et robust arbejdsmarked, som vi kan være stolte af. Dertil kommer at antallet af kontanthjælpsmodtagere er faldet og nu er på et rekordlavt niveau.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensens kommentar til STAR's ledighedstal for marts 202419.4.2024 09:00:10 CEST | Pressemeddelelse

Det er anden gang, Beskæftigelsesministeriet offentliggør egne ledighedstal. Ledighedstallene viser, at der i marts 2024 var 86.500 fuldtidsledige. Det betyder, at udviklingen i ledigheden er uændret. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger: - STAR’s ledighedstal viser igen i marts, at ledigheden er uændret. Antallet af ledige har de sidste par år ligget på et lavt niveau, hvilket kommer os alle til gavn. Vi har en stærk økonomi, så vi har fortsat udsigt til et robust arbejdsmarked. - Vi har stadig brug for arbejdskraft både i den private og den offentlige sektor. Derfor giver vi ufaglærte mulighed for at tage en faglært uddannelse på 110 procent dagpenge. Desuden har vi et lønløft parat til offentligt ansatte grupper i vores velfærdssektor, og så er det vores mål, at nogle af de 43.000 unge, der i dag er uden job eller uddannelse, kommer med i arbejdsfællesskabet. Fremover offentliggør Beskæftigelsesministeriet sine egne ledighedstal samt egen indikator for ledigheden. Ledi

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye