Færre elever på vigtig uddannelse i hele landet – se tallet for din landsdel
11.5.2022 08:25:19 CEST | AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd | Pressemeddelelse

UNGE UDEN JOB OG UDDANNELSE
Den Forberedende Grunduddannelse har på et år oplevet en tilbagegang i antallet af elever, og selvom det gælder i alle landsdele, er der alligevel forskel på, hvor stort faldet er.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.
Nordsjælland har med 35 procent oplevet det største fald i elever, mens København, Østsjælland og Bornholm har oplevet de laveste fald på mellem 6 og 19 procent.
Cirka 46.000 unge er uden både job og uddannelse, og Den Forberedende Grunduddannelse, FGU, slog dørene op i sommeren 2019 med det formål at hjælpe netop den gruppe af unge videre i livet.
”Der er ikke en eneste landsdel, der har oplevet fremgang det seneste år, og det er foruroligende. FGU’en er en ny institution, der er sat i verden med en meget vigtig mission, og når skolerne oplever tilbagegang, går det ud over økonomien og kvaliteten på skolerne,” siger Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker og projektchef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
”Man kan godt blive bekymret, når de unge uden job og uddannelse i mindre grad er på FGU’en. Den er jo beregnet til at hjælpe dem videre, og når de ikke er på FGU’en, må vi håbe, at kommunerne så ved, hvor de er,” siger Mie Dalskov Pihl.
”Er de unge kommet i uddannelse eller i job ad andre veje, er det godt, men ellers har vi et problem,” siger Mie Dalskov Pihl.
I 2019 havde uddannelsen 8.800 elever, hvilket steg til 12.000 elever i 2020, men er faldet til 8.800 elever i 2021.
Analysens hovedkonklusioner
- Antallet af elever på FGU steg med 35 procent eller 3.050 elever fra 1. oktober 2019 til 2020. De seneste tal for 1. oktober 2021 viser et fald på 2.900 elever eller 25 procent sammenlignet med 2020.
- Nedgangen i elevtallet er sket i hele Danmark. Størst er faldet i Nordsjælland, på Fyn samt i Syd- og Nordjylland, men generelt er der tale om store fald i elevbestanden i hele landet.
- Også aldersmæssigt er nedgangen i elevtallet bredt funderet. Kun blandt de yngste elever har der været en lille fremgang i elevtallet.
- FGU’en er målrettet unge under 25 år, der hverken er i job eller under uddannelse. Ifølge de seneste tal fra 2020 stod 46.600 unge under 25 år uden hverken job eller uddannelse uden at have fået en uddannelse udover grundskoleniveau.
Faldende elevbestand i alle dele af landet fra 2020 til 2021
Tabellen viser udviklingen i elevbestand på FGU i henholdsvis 2019-2020 og 2020-2021 fordelt på landsdele.
|
Antal flere/færre elever (2019-2020) |
Antal flere/færre elever (2020-2021) |
Udvikling i procent (2019-2020) |
Udvikling i procent (2020-2021) |
|
|
Nordsjælland |
244 |
-302 |
39 pct. |
-35 pct. |
|
Sydjylland |
407 |
-491 |
35 pct. |
-31 pct. |
|
Nordjylland |
356 |
-343 |
39 pct. |
-27 pct. |
|
Fyn |
474 |
-333 |
63 pct. |
-27 pct. |
|
Østjylland |
612 |
-459 |
52 pct. |
-26 pct. |
|
Ukendt |
-209 |
-51 |
-50 pct. |
-25 pct. |
|
Vestjylland |
305 |
-181 |
61 pct. |
-23 pct. |
|
Vest- og Sydsjælland |
384 |
-347 |
29 pct. |
-20 pct. |
|
Byen København |
208 |
-168 |
32 pct. |
-20 pct. |
|
Østsjælland |
64 |
-88 |
16 pct. |
-19 pct. |
|
Københavns omegn |
191 |
-132 |
30 pct. |
-16 pct. |
|
Bornholm |
12 |
-5 |
17 pct. |
-6 pct. |
|
I alt |
3048 |
-2900 |
35 pct. |
-25 pct. |
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik
Anm.: Bopælen er målt 1. januar det år man påbegynder uddannelsen. Ukendt bopæl dækker over elever som er startet før 2018 eller som ikke boede i landet 1. januar det år de startede deres FGU. Af diskretionshensyn er personer med bopæl i kommunerne Dragør, Christiansø, Fanø, Ærø, Odder, Samsø, Læsø udeladt.
Kontakter
Mie Dalskov PihlChefanalytiker og projektchef
Tlf:26 20 40 36md@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkBilleder
Links
Information om AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
AE - Arbejderbevægelsens ErhvervsrådReventlowsgade 14, 1. sal
1651 København V
3355 7710https://www.ae.dk/
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Mange unge med lave karakterer vælger at gå på gymnasiet: Se tallene for din kommune31.8.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
I Hørsholm Kommune begynder ni ud af ti unge med lave karakterer på gymnasiet, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). I Hedensted Kommune gælder det fire ud af ti. Unge, der vælger gymnasiet, selvom de ikke er fagligt rustet til det, har højere risiko for at droppe ud eller ikke tage en videregående uddannelse.
Ny prognose: Danmark har udsigt til historisk høj vækst i 202618.8.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
BNP står til at vokse med samlet 4,2 procent i 2026, viser ny prognose fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er markant mere end hidtil ventet. Samtidig forventes der en fortsat vækst i både beskæftigelse og produktivitet i de kommende år.
6 ud af 10 unge med lave karakterer vælger gymnasiet11.8.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere unge med lave karakterer i grundskolen vælger at gå på gymnasiet end tidligere, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). De er den primære årsag til, at flere unge end tidligere vælger en gymnasial uddannelse. Men kun hver anden af de unge opfylder gymnasiets formål i form af at gennemføre og starte på en videregående uddannelse.
Uddannelse: Unge kvinder med ikke-vestlig baggrund er nu på niveau med kvinder med dansk oprindelse23.7.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end otte ud af ti kvindelige efterkommere med ikke-vestlig baggrund får en uddannelse, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er samme andel som blandt kvinder med dansk baggrund. Blandt mændene er der fortsat et gab, men det er skrumpet hastigt ind siden 2015. Ikke-vestlige efterkommere bruger i høj grad uddannelse til at bryde den sociale arv.
Over 43.000 unge er uden job og uddannelse: Politisk målsætning misset med 5.000 personer20.7.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Det kræver politisk handlekraft, hvis 2030-målet om en halvering af unge uden job og uddannelse i forhold til niveauet i 2016 skal nås, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Delmålet for 2025 om en reduktion på 20 procent blev ikke engang halvvejs indfriet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
