Færre bliver forsørget af det offentlige

- I syv fede år er der kommet stadig færre på offentlig forsørgelse. Det er en kombination af arbejdsmarkedsreformer og opsving. Men der er stadig brug for at holde næsen i reformsporet, for det er i solskinsvejr og opgangstider, hvor der er job at få, at man skal blive ved at finjustere strukturerne på arbejdsmarkedet og i skattesystemet, siger Dansk Byggeris cheføkonom.

Danmarks Statistik har offentliggjort nye tal for antallet af offentligt forsørgede. Korrigeret for sæsonudsving, var der i 2. kvartal 705.500 16-64 årige på offentlig forsørgelse, omregnet til fuldtidspersoner. Det er et fald på 8.500 i forhold til kvartalet før.

Reformer har virket

- Tilbagetrækningsreformerne virker, og i de seneste ca. fire år har statistikken for offentligt forsørgede også fået en håndsrækning fra det økonomiske opsving. Der er nu færre på offentlig forsørgelse end i 2008, da finanskrisen satte ind, siger Bo Sandberg.

Efterlønsreformen betyder, at mange af dem, der tidligere ville have været på efterløn nu bliver på arbejdsmarkedet. Og at flere uden for arbejdsmarkedet kommer i job.

Flere uden for arbejdsmarkedet i job i byggeriet

- Der er også positive effekter af et stramt arbejdsmarked. For det er en gylden mulighed for at få flyttet marginaliserede grupper ind på arbejdsmarkedet, og her spiller ikke mindst byggeriet en vigtig rolle. Fra 2013 til 2016 lykkedes det ifølge en undersøgelse fra Kraka og Dansk Byggeri at flytte ca. 7.000 fra passiv forsørgelse til et job i bygge- og anlægsbranchen, siger cheføkonom Bo Sandberg, Dansk Byggeri.

- Desuden bør man huske på, at reformer jo bestemt ikke altid behøver at være med pisk, men også kan være med gulerod. Eksempelvis kan man i forbindelse med finansloven give yderligere skattemæssigt incitament til at få seniorerne til at blive længere tid på arbejdsmarkedet.

Ifølge Danmarks Statistik er der isæt blevet færre efterlønnere (-11.000) og kontanthjælpsmodtagere (-5.100) det seneste år.