Færøske kvoter for delfin-drab er et bluffnummer
14.7.2022 16:02:34 CEST | World Animal Protection Danmark | Nyhed

Færøerne laver nu kvoter for delfin-drab. Den 26. juli 2022 træder en bekendtgørelse fra den færøske lagmand om en fremtidig kvote på 500 årlige delfindrab i kraft. Men de sidste års tal viser, at det er et bluffnummer.
Tallene afslører, at 500 ikke er en begrænsning, men tværtimod en voldsom opgradering af delfin-jagten på Færøerne.
Minus det ualmindeligt høje tal fra massakren sidste år på 1428 delfiner, viser tallene gennem de sidste 12 år, at der fra 2009-2020 årligt blev dræbt i gennemsnit 116 hvidsidede delfiner ved den såkaldte drivjagt.
Med en kvote på 500, er det faktuelt en stigning på 383 flere delfindrab, hvis man tager gennemsnittet fra samme periode.
Fem år var tallet et blankt nul, mens det et enkelt år (2017) var på 488 dræbte delfiner.
Det møder kritik fra internationale dyrebeskyttelsesorganisationer.
“Selvom den færøske lagmand forsøger at få tallet på 500 til at se ud som om et fremskridt, er det i virkeligheden et voldsomt tilbageskridt. Det er en uacceptabel officiel blåstempling af drab på vilde dyr, der bliver udsat for voldsom stress under jagten, samt unødige lidelser under drabene, hvor de kan ligge døende i vandet, mens der kan gå op til mange minutter før de endeligt dør af deres sår fra knive og harpuner,” siger Gitte Buchhave, direktør i den danske afdeling af World Animal Protection.
Hun mener ikke, at man skal acceptere delfindrabene ud fra præmissen om, at det er en tradition:
“For det første er der slet ingen tradition på Færøerne for at jage og dræbe delfiner. Jagten på de hurtigt svømmende dyr er først blevet aktuel i nyere tid med hurtigtgående speedbåde. Og der har aldrig været officielle kvoter på delfin-drab før nu. Det er simpelthen ikke i orden at blåstemple det her fra officielt hold,” siger Gitte Buchhave.
Det er den færøske præsident Stieg Bardur Nielsen, kaldet lagmanden, der efter massakren sidste år på 1428 delfiner i Skålefjorden på Færøerne har udstedt en årlig kvote for delfindrab.
Jagten og drabene på det enorme antal hvidsidede delfiner blev stærkt kritiseret af dyreværnsorganisationer verden over, samt af mange lokale færinge, der fandt drabene unødvendige.
Efter den voldsomme episode, udtalte den færøske lagmand, at færingerne nu måtte se på, hvilken rolle delfin-jagt fremover skal spille i den færøske kultur.
Og her et år efter ligger resultatet på bordet: Den 26. juli indføres den misvisende kvote på 500 for hvidsidede delfiner.
Delfin-kvoten møder også stærk kritik internationalt:
“Det er en farce, at den færøske regering indfører kvoter. Derved formaliserer de en form for jagt, der ikke var blåstemplet officielt tidligere,” siger Sally Hamilton fra den britiske velgørenhedsorganisation ORCA, til den engelske avis, The Guardian:
“Færøerne er efterhånden blevet en slagtehal for havpattedyr, og de ansvarlige på øen er blinde og døve over for den kritik, der kommer fra resten af verden og det internationale samfund,” siger Hamilton til den britiske avis.
- FAKTA om delfiner:
Delfiner er den mindste art af hvaler, og de mest intelligente havpattedyr i verden.
Der er 42 kendte delfin-arter i verden, der lever sammen i større eller mindre flokke som familier det meste af deres liv.
Delfiner kan blandt andet genkende sig selv i et spejl, lære simpelt tegnsprog, samt forstå enkle menneskelige sætninger.
De kommunikerer, jager og leger sammen via klik og hver delfin har sit eget unikke ‘fløjt’, der gør, at de kan genkende hinanden på længere afstande.
Nøgleord
Kontakter
Kenan SeebergPresseansvarlig
Tlf:+45 21731722kenanseeberg@worldanimalprotection.dkBilleder



Information om World Animal Protection Danmark
World Animal Protection DanmarkAmagertorv 29, 2.
1160 København K
https://www.worldanimalprotection.dk/
OM WORLD ANIMAL PROTECTION:
- World Animal Protection International har status som rådgiver i Europarådet og har højeste rådgivningsstatus i FN.
- Organisationen har hovedsæde i London, og opererer i mere end 50 lande fra 12 afdelinger på seks kontinenter.
Følg pressemeddelelser fra World Animal Protection Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra World Animal Protection Danmark
Ny undersøgelse afslører: Dyrevelfærd i danske fastfoodkæder under al kritik17.2.2026 06:00:00 CET | Nyhed
Populære fastfood-kæder som McDonalds og Domino’s står meget svagt i ny bred undersøgelse om kyllinge-velfærd.
EU Kommissionen meldt til ombudsmanden i strid om mink10.2.2026 06:00:00 CET | Nyhed
Mere end 100 organisationer anklager nu EU’s ledelse for grov tilsidesættelse af en række demokratiske principper i forbindelse med striden om fortsat pelsavl i EU. “Både borgerne og EU’s egne eksperter bliver kørt ud på et sidespor,” mener World Animal Protection Danmark.
To ud af tre Thai-elefanter i fangenskab lever under uacceptable forhold12.1.2026 06:00:00 CET | Nyhed
En kortlægning fra World Animal Protection viser, at 69 procent af alle Thailands turistelefanter i fangenskab, fortsat lever under dårlige eller uacceptable forhold.
Hun så en dansebjørn - og ændrede verden for millioner af dyr6.11.2025 06:00:00 CET | Nyhed
Gitte Buchhaves personlige møde med dansebjørne på glødende kul blev til den danske afdeling af World Animal Protection, der i denne måned har 75 års jubilæum.
Szhirley: Jeg vil være dyrenes stemme i en hård verden30.10.2025 11:27:34 CET | Nyhed
Sangerinden tager kampen op for dyrene som ny ambassadør for World Animal Protection DK – og lover at bruge sin stemme for dem, der ikke selv kan tale.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum