Molslinjen A/S

Færger får en travl vinterferie

Del
Mens corona trækker sig tilbage, gør danskerne klar til at holde vinterferie. Og mens skipisterne i Sydeuropa lokker, så ser det ud til, at mange danskere holder deres vinterferie hjemme. I hvert fald oplever alle Molslinjens færgeruter lige nu usædvanligt mange bookinger i den kommende uge.
Der venter færgerne på Kattegat en travl uge 7, hvor mange danskere vil holde deres vinterferie hjemme - den første rigtige ferie, siden corona-restriktionerne blev fjernet.
Der venter færgerne på Kattegat en travl uge 7, hvor mange danskere vil holde deres vinterferie hjemme - den første rigtige ferie, siden corona-restriktionerne blev fjernet.

Molslinjens færger får travlt i de kommende uger, når danskerne tager på vinterferie. På tværs af alle ruter oplever rederiet usædvanligt mange bookinger. Samlet set er der på tværs af alle ruter hele 37 procent flere bookinger sammenlignet med samme periode i 2020, hvor den sidste normale vinterferie blev holdt.

Tal er trukket på bookinger frem til og med den 8. februar til rejser mellem den 11. februar til den 20. februar 2022.

”Det fortæller os, at mange danskere fortsat holder ferie hjemme og er helt klar på den første rigtige ferie, siden corona-restriktionerne forsvandt. Vi har allerede hævet bemandingen på vores færger og gør klart til at have rigtigt travlt”, siger Molslinjens kommercielle direktør, Jesper Skovgaard.

Særligt Bornholm, Samsø og Fanø ser ud til at kunne glæde sig til mange besøgende i vinterferieugerne, men også på Kattegats hurtigfærger er der næsten 40 procent flere bookinger i år end i 2020.

”Normalt er vinterferie ikke som sådan højsæson for færgerne, men det ser anderledes ud i år, hvor en slags normalitet er ved at indfinde sig efter en lang corona-vinter”, siger Jesper Skovgaard.

Skolernes vinterferie i Danmark falder i ugerne syv og otte, mens den Bornholmske vinterferie holdes i uge ni.

Molslinjen sejler med ruterne Bornholmslinjen, Samsølinjen, Langelandslinjen, Alslinjen og Fanølinjen samt hurtigfærgerne på Kattegat mellem Jylland og Sjælland.

Kontakter

Billeder

Der venter færgerne på Kattegat en travl uge 7, hvor mange danskere vil holde deres vinterferie hjemme - den første rigtige ferie, siden corona-restriktionerne blev fjernet.
Der venter færgerne på Kattegat en travl uge 7, hvor mange danskere vil holde deres vinterferie hjemme - den første rigtige ferie, siden corona-restriktionerne blev fjernet.
Download

Information om Molslinjen A/S

Molslinjen A/S
Molslinjen A/S
Færgevej 7A
8000 Aarhus C

https://www.molslinjen.dk/

Om Molslinjen:

Molslinjen er Danmarks største indenrigs færgeselskab. Med en flåde på 15 skibe driver selskabet i alt ni ruter fordelt på Alslinjen, Bornholmslinjen, Fanølinjen, Langelandslinjen, Molslinjen og Samsølinjen. Tilsammen har færgerne mere end otte millioner gæster årligt. Ruterne Aarhus – Odden, Ebeltoft – Odden og Rønne – Ystad betjenes af nogle af verdens største katamaran-færger, og det gør Molslinjen til et af verdens største hurtigfærge-rederier. I samarbejde med Herning Turist driver Molslinjen busruten Kombardo Expressen. Den kører direkte til København fra Aarhus, Randers, Aalborg, Holstebro, Herning, Silkeborg og Rønne samt en række andre jyske byer.

Molslinjen beskæftiger i dag mere end 1000 medarbejdere. Mere info: www.molslinjen.dk

CSR: Molslinjen Commitment / Molslinjen Code of Conduct for Business Relationships.

Følg pressemeddelelser fra Molslinjen A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Molslinjen A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye