Fængselsforbundet

Fængselsbetjentes overarbejde tredoblet på tre år

Del
Overarbejdet stiger markant i fængsler og arresthuse. I 2018 kostede det næsten 100 millioner kroner, viser et svar, justitsministeren har sendt til Retsudvalget.

”Vil ministeren oplyse udgifterne til overarbejdsbetaling for fængselsbetjentene i årene 2015 til nu?” Sådan lyder spørgsmålet fra Trine Bramsen (S) i Folketingets Retsudvalg til justitsminister Søren Pape Poulsen (K).

Justitsministeren svarer, at det samlede overarbejde er steget fra 33 millioner kroner i 2015 til 98 millioner kroner i 2018. Det er en stigning på cirka 65 millioner kroner på tre år.

Udgifterne til overarbejde ser ud til at fortsætte i 2019. I februar 2019 blev der udbetalt 8,5 millioner kroner. I samme måned i 2018 var tallet kun 5,9 millioner.

Flere fanger – færre betjente
Ifølge justitsministeren skyldes de store overarbejdsudgifter, at der er kommet flere indsatte samtidig med, at antallet af betjente er faldet.

Han peger på, at Kriminalforsorgen har iværksat en række tiltag, der skal dæmme op for udviklingen.

”For at imødekomme manglen på fængselsbetjente og nedbringe overarbejdet blandt de eksisterende fængselsbetjente har Kriminalforsorgen i løbet af 2018 blandt andet kørt omfattende kampagner for at rekruttere nye fængselsbetjente og betjente til den nye transportbetjentuddannelse,” skriver ministeren.

Den nye skole i Møgelkær Fængsel nævnes også som et af de løsningsforslag, der skal stoppe stigningen i overarbejdet.

Læs Søren Pape Poulsens svar her

Læs 3.500 ubesatte vagter i fængslerne

Kontakter

Billeder

Download
Note: Overarbejdsbetaling til fængselsbetjente – udgifter til værkmestre og civilt ansatte indgår ikke.
Note: Overarbejdsbetaling til fængselsbetjente – udgifter til værkmestre og civilt ansatte indgår ikke.
Download

Information om Fængselsforbundet

Fængselsforbundet
Fængselsforbundet
Ramsingsvej 28A
2500 Valby

7255 9976http://faengselsforbundet.dk/

Fængselsforbundet har cirka 3.500 medlemmer og repræsenterer fængselsbetjente, transportbetjente, institutionsmedarbejdere, værkmestre og uniformerede ledere i Kriminalforsorgen i Danmark, Grønland og på Færøerne. Desuden repræsenterer forbundet fiskerikontrollører i Fiskeristyrelsen. Vi er uafhængige af partipolitik og fokuserer alene på at forbedre vores medlemmers arbejdsliv.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye