Fængselsbetjent overfaldet i Nyborg Fængsel
25.7.2019 14:06:23 CEST | Fængselsforbundet | Pressemeddelelse
Overfaldet var kulminationen på en række konflikter med den indsatte, der blandt andet flere gange var blevet bedt om at rydde op efter sig selv.
Den indsatte nægtede, råbte en fængselsbetjent ind i hovedet og slog hende gentagne gange med knytnæveslag i ansigt og baghoved og måtte lægges i håndjern af to kollegaer. Fængselsbetjenten blev efterfølgende kørt på skadestue.
Martin Sørensen er tillidsrepræsentant i Nyborg Fængsel og fortæller, at han er meget lettet over, at der netop denne dag var hentet ekstra mandskab ind til den særligt sikrede afdeling, hvor overfaldet fandt sted.
”Optimalt skal der være tre fængselsbetjente på vagt på afdelingen, men vi har ikke bemanding nok, så normalt er der kun to. Da overfaldet skete, var der hentet en ekstra mand ind fra vores forstærkningshold, så der var to kollegaer til at håndtere overfaldssituationen og hjælpe den betjent, der blev overfaldet. Jeg tør ikke tænke på, hvordan situationen havde udviklet sig, hvis de kun var to på vagt,” siger han.
Umotiverede overfald kan ikke forhindres, når man arbejder med hårde kriminelle, men man kan sikre, at sikkerheden er i orden, mener tillidsrepræsentanten: ”Vi vil aldrig kunne forhindre umotiverede overfald, men vi kan bemande ordentligt. Vi kan jo ikke garantere, at et lignende overfald ikke finder sted i næste uge, hvor de igen kun er to fængselsbetjente på vagt.”
Bemandingsproblemet udfordrer sikkerheden i alle landets fængsler, der lige nu rummer flere indsatte til færre ansatte end nogensinde. Formand for Fængselsforbundet, Bo Yde Sørensen, opfordrer til handling.
”Kriminalforsorgen er simpelthen nødt til at begynde at se realistisk på sikkerheden. Så sent som i denne uge afviste områdedirektøren for netop Nyborg Fængsel i et radioindslag, at bemanding påvirker sikkerheden. Jeg må blot konstatere, at jeg nu igen har en kollega, der er blevet overfaldet på den mest primitive vis. Måske er det på tide at slå autopiloten fra hos den øverste ledelse i Kriminalforsorgen og træde ind i fængselsbetjentenes virkelighed,” siger Bo Yde Sørensen.
Kontakter
Bo Yde SørensenFormand
Tlf:72559998bys@faengselsforbundet.dkInformation om Fængselsforbundet
Fængselsforbundet har cirka 3.500 medlemmer og repræsenterer fængselsbetjente, transportbetjente, institutionsmedarbejdere, værkmestre og uniformerede ledere i Kriminalforsorgen i Danmark, Grønland og på Færøerne. Desuden repræsenterer forbundet fiskerikontrollører i Fiskeristyrelsen. Vi er uafhængige af partipolitik og fokuserer alene på at forbedre vores medlemmers arbejdsliv.
Følg pressemeddelelser fra Fængselsforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fængselsforbundet
René Larsen udpeget som fungerende formand for Fængselsforbundet17.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fængselsforbundets forretningsudvalg har i enighed udpeget forbundssekretær René Larsen som fungerende formand for Fængselsforbundet, efter Bo Yde Sørensen har forladt posten.
Bo Yde Sørensen stopper som formand for Fængselsforbundet16.9.2026 16:19:44 CEST | Pressemeddelelse
Fængselsforbundets formand Bo Yde Sørensen har valgt at give stafetten videre.
Danmarks ældste fængselsbetjent28.8.2026 13:17:51 CEST | Nyhed
Trods sine 70 år har fængselsbetjent Henning Schram ingen akutte planer om at stoppe. Han har snart 50-års jubilæum i tjenesten.
Arbejdsmiljørepræsentant i Nyborg Fængsel: "Arbejdsmiljøet er ikke-eksisterende"13.8.2026 07:00:00 CEST | Nyhed
Efter 10 år som arbejdsmiljørepræsentant i Nyborg Fængsel har Morten Ronny Pedersen valgt at råbe vagt i gevær.
Sårbare indsatte deler nu celler på Kragskovhede Fængsel11.8.2026 09:29:37 CEST | Nyhed
Også Kragskovhede Fængsel er blevet pålagt at oprette et markant dobbeltbelæg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
