Fængsel venter kyniske bagmænd
Udnyttelse af sårbare arbejdere ”under åbenlyst urimelige forhold” kan fremover koste en tur bag tremmer.
”Vi møder i 3F desværre et stadigt stigende antal sårbare, udenlandske kolleger, der arbejder og lever under aldeles umenneskelige og uacceptable forhold. Bl.a. i landbruget, i fiskeriet, i restaurationsbranchen, i transportsektoren og i byggeriet,” siger Henning Overgaard.
”Derfor er der al mulig grund til at takke regeringen og de politiske forligspartier for deres aftale og initiativer, rettet imod denne kyniske praksis. Den nye straffelovsbestemmelse, der netop er vedtaget enstemmigt, kan koste bagmænd dyrt; også en velfortjent fængselsstraf, hvis de bliver dømt,” siger 3F’s formand.
Henning Overgaard kvitterer særskilt for det grundige arbejde, partiernes ordførere har leveret under Folketingets behandling af lovforslaget. Her er der i dialog med regeringen lavet tilføjelser, som vil forstærke den forebyggende effekt, lovbestemmelsen https://bit.ly/3FWN5Zt skal have:
”Det er nu en skærpende omstændighed, hvis der er tale om udnyttelse af særligt sårbare – eksempelvis flygtninge. Prostitution og børnepornofotografering er omfattet af lovbestemmelsen. Og retten kan også idømme en ekstra bødestraf under hensyntagen til bagmændenes økonomiske gevinst.”
3F’s formand retter i forbindelse med Folketingets vedtagelse af den nye straffelovsbestemmelse en særlig tak til tidl. justitsminister Nick Hækkerup, der har været tovholder i de politiske forhandlinger om en styrket indsats imod menneskeudnyttelse – som bl.a. også har omfattet forligskredsen omkring de såkaldte SSA-midler (til social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet) https://bit.ly/3Pvfyto.
”Nu har politikerne leveret væsentlige værktøjer til en markant styrket myndighedsindsats, som kan supplere fagbevægelsens mangeårige, faglige kamp imod tvangsarbejde og grov, grov udnyttelse. Jeg vil indtrængende opfordre til, at arbejdsgiverne og deres organisationer nu også stempler ind i kampen og det opsøgende arbejde imod de her uhyrligheder,” siger Henning Overgaard.
Kontakter
For yderligere information, kontakt 3F's pressetelefon på 88 92 88 92.
Information om 3F
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
3F’s medlemmer har stemt stort ja til OK2415.4.2024 15:00:10 CEST | Pressemeddelelse
Et stort ja til OK24 fra 3F’s medlemmer, betyder markante lønstigninger allerede fra 1. april samt bedre barselsrettigheder og frihedsopsparingskonto. Stemmeprocenten var den højeste i mange år.
Lønsnyd for 10 millioner på offentligt milliardbyggeri10.4.2024 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Omkring 160 italienske og rumænske brobyggere på det offentlige byggeri af den nye Storstrømsbro er blevet underbetalt for mindst 10 millioner kroner i 2021-2023, fastslår en ny afgørelse. Nu skal den danske virksomhed PK & ECD med italienske ejere betale regningen. 3F’s Byggegruppe kalder på politisk handling, så skattekroner ikke går til svindel og underbetaling.
3F: Regeringen åbner endnu en ladeport for billig udenlandsk arbejdskraft i landbruget26.3.2024 12:35:00 CET | Pressemeddelelse
Landbrug og gartnerier får nu ubegrænset adgang til udenlandske landbrugspraktikanter. ”Dybt skuffende” mener 3F.
3F: Nye asbestkrav er livsnødvendigt20.3.2024 10:19:36 CET | Pressemeddelelse
Asbest er dødsensfarligt for alle i Danmark. Det er på høje tid, at der nu fremsættes et lovforslag om en autorisationsordning med nødvendige krav til håndteringen af de farlige asbestfibre.
Ja-anbefaling fra 3F's hovedbestyrelse14.3.2024 16:05:48 CET | Pressemeddelelse
Massiv opbakning til OK24-forlig
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum