Sparta Atletik og Løb

Fællestræning gjorde drømmen mulig

Del
Den 19. Maj går en drøm i opfyldelse for Helle Juel Jørgensen. Her løber hun nemlig Telenor CPH Marathon. En drøm der for 7 år siden var meget langt væk.
Helle Juel Jørgensen løber her crossløb i Faksinge Skov. Den 19. maj debuterer hun på maratondistancen ved Telenor CPH Marathon. (Foto: Michael B. Rasmussen)
Helle Juel Jørgensen løber her crossløb i Faksinge Skov. Den 19. maj debuterer hun på maratondistancen ved Telenor CPH Marathon. (Foto: Michael B. Rasmussen)

47 årige Helle Juel Jørgensen fra Nakskov har igennem de sidste 7 år været igennem en stor forvandling. Fra at have været overvægtig i hele sit voksenliv, så er hun nu klar til sin maratondebut ved Telenor Copenhagen Marathon den 19.maj. En proces som har været hård, men som også har givet en masse livsglæde.

”Jeg har i det meste af mit voksenliv været meget overvægtig, og jeg havde igennem en årrække forsøgt at komme i gang med at løbe, men jeg blev skadet hver gang. Jeg havde en fornemmelse af, at det måtte være den ultimative følelse af frihed, og det er jeg blevet bekræftet i, efter det for alvor er lykkedes mig at komme i gang med at løbe kontinuerligt,” siger Helle Juel Jørgensen.

Det store vendepunkt

Hun har nu efterhånden løbet i syv år, dog bremset af et år med skader, og det store vendepunkt kom i 2012, hvor en operation var med til at sikre, at hun var i stand til at tabe sig.

”Da først jeg havde tabt 20 kilo forsøgte jeg mig igen med løb, og denne gang lykkedes det. Efter tre til fire måneder var jeg i stand til at løbe 5 kilometer, og jeg blev virkelig grebet af at løbe. Jeg følte mig fri og stærk og kiloene raslede af mig, mens jeg sled asfalten tynd. Inden jeg fik set mig om, havde jeg tabt mig 50 kilo, og jeg havde genvundet ejerskabet over min krop,” siger Helle Juel Jørgensen.

Op i distance

I takt med at kiloene forsvandt og løbeformen blev bedre og bedre blev distancen på løbeturene også længere. Helle løb en række halvmaratons og drømmen om at gennemføre et maraton voksede sig større og større. I 2016 skulle slaget stå, og hun trænede mere end nogensinde før.

”Jeg følte mig klar, og jeg trænede hårdt – og også for hårdt. Halvanden måned før løbet blev jeg skadet i foden. En skade som betød, at jeg ikke kunne løbe i næsten et år,” siger hun.

Dermed blev maraton-drømmen også begravet, men den var på ingen måde død. Så da løbeskoene blev fundet frem igen i 2017, så boblede drømmen lige så stille frem igen, og pludselig passede det hele bare sammen. 

” Da Vestlolland Triatlonklub annoncerede, at de ville være en del af Spartas Fællestræning optil CPH Marathon 40 års jubilæum, var det som at sol og måne stod helt rigtigt. Min form og sind var klar til styrkeprøven. Her var mulighed for fællestræning gennem hele vinteren og foråret optil løbet, mulighed for transport til og fra løbet og massere at ligesindede at dele rejsen med. 

Det var det sidste skub til at tage den endelige beslutning,” siger Helle Juel Jørgensen, som glæder sig til sin maratondebut den 19. Maj.

”Når træningspassene bliver for fyldte med mørke aftener med regn, kulde og blæst, så har jeg et stærkt og lysende billede af min sejr d. 19. maj. Et billede hvor jeg krydser finish-linen, med et hjerte, der fylder over af glæde, over at have kunnet gennemføre et maraton,” siger Helle Juel Jørgensen.

Kontakter

Billeder

Helle Juel Jørgensen løber her crossløb i Faksinge Skov. Den 19. maj debuterer hun på maratondistancen ved Telenor CPH Marathon. (Foto: Michael B. Rasmussen)
Helle Juel Jørgensen løber her crossløb i Faksinge Skov. Den 19. maj debuterer hun på maratondistancen ved Telenor CPH Marathon. (Foto: Michael B. Rasmussen)
Download

Information om Sparta Atletik og Løb

Sparta Atletik og Løb
Sparta Atletik og Løb
Gunnar Nu Hansens Plads 11
2100 København Ø

35 26 69 00https://sparta.dk/

Sparta Atletik og Løb er Danmarks førende løbe- og atletikklub med 1500 medlemmer og en af Europas største løbsarrangører af events som CPH Half, CPH Marathon, DHL Stafetten København og Copenhagen Athletics Games. 

Vi står desuden for den tekniske afvikling af store events såsom Royal Run, Tour de France Grand Départ og VM Halvmaraton i 2014.  

Sparta Atletik og Løb er baseret ved Østerbro Stadion. Her driver vi Danmarks største atletiklub båret af et passionerede trænerstab og et inspirerende træningsmiljø fra børnenes sandkassehold til det højeste internationale eliteniveau. 

I vores løbeafdeling tilbyder vi daglig løbetræning på mere end 20 forskellige træningshold. Her mødes, trænes og inspireres løbere på alle distancer og alle niveauer – fra nybegynderen og den sociale motionsløber til Danmarks allerhurtigste løbere.

Følg pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye