Fællessang på Glumsø Bibliotek
11.5.2023 11:28:59 CEST | Næstved Bibliotek og Borgerservice | Pressemeddelelse

Fællessang er en nem og rar måde at komme i kontakt med musikken. At synge sammen med andre skaber en smittende følelse blandt deltagerne, hvor man oplever glæde og samhørighed – hvilket netop er dét musikken kan skabe.
Den lokale Glumsø Musikforening spiller op til fællessang og håber, at Glumsøs borgere har lyst til at stemme i, når vi samles om musik og sang tre lørdag formiddage på Glumsø Bibliotek, Torvet 1, 4171 Glumsø.
Så kom forbi og oplev glæden ved fællessang sammen med andre. Vi synger på biblioteket følgende lørdage kl. 10.30–11.00: den 20. maj, den 3. juni og den 17. juni.
Det er gratis og alle er velkomne. Tilmelding er ikke nødvendig.
Fakta: Glumsø Musikforening er en forening i udvikling, og der er rig mulighed for at få indflydelse på foreningens arbejde. Formålet med foreningen er at styrke det lokale musikalske fællesskab og give lokale børn, unge og voksne de bedste muligheder for at spille musik. Foreningen har ikke til formål at udkonkurrere de tilbud, som allerede findes, herunder musikskolen, kirken og AOF, men at supplere disse tilbud. Det kan f.eks. være gennem afholdelse af jam-aftener, åben-scene-koncerter, øvelokaler for bands, fællessang ved arrangementer m.m.
Vedr. billeder: Hermed gives tilladelse til at bruge vedhæftede billeder redaktionelt.
Kontakter
Henriette Nielsen, tlf 60372707, glumsoemusikforening@gmail.com
Vibeke SøllingBibliotekar, kulturformidler
Tlf:5588 4123visje@naestved.dkBilleder

Information om Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Kastanjemanden og virkelighedens kriminelle12.2.2026 08:51:15 CET | Pressemeddelelse
Mød bestsellerforfatterne og ægteparret Kristina Antivakis og Søren Sveistrup til dette fælles foredrag om deres passion for krimi og true crime. Det foregår på Næstved Bibliotek torsdag den 5. marts kl. 19.00-21.00.
Kriseparat - lær at klare dig selv i tre døgn11.2.2026 10:58:14 CET | Pressemeddelelse
Beredskabsstyrelsen anbefaler borgerne at være forberedt på kriser og opbygge et hjemmeberedskab. Lær mere om hvordan, når der er kursus på Næstved Bibliotek tirsdag den 3. marts kl. 18.15-20.15.
Litterær gåtur: Mod det uendelige univers6.2.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Oplev en unik kombination af byvandring og litteratur, når Næstved Bibliotek inviterer til en litterær gåtur mod det uendelige univers. Det foregår onsdag den 24. februar kl. 15.30-17.00.
Tid til noveller6.2.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nu starter forårets oplæsning af noveller for voksne. Første møde i sæsonen bliver fredag den 13. februar kl. 14.00-14.45 på Næstved Bibliotek.
Den Litterære Cocktail går i hundene sammen med Tom Kristensen26.1.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Torsdag den 12. februar kl. 19:00-21:00 inviterer Høghs Cocktailbar i samarbejde med Næstved Bibliotek til endnu et sanseligt og stemningsfuldt litteraturarrangement. Denne gang med fokus på den legendariske danske forfatter Tom Kristensen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
