FÆLLES OPRÅB: Vi hjælper efterladte ved at turde tale om døden
22.2.2021 05:00:00 CET | Det Nationale Sorgcenter | Pressemeddelelse
Hvert år dør 55.000 mennesker i Danmark. Et dødsfald efterlader i gennemsnit fire mennesker i sorg. Godt 200.000 personer i Danmark oplever altså hvert år en sorg, som i en kortere eller længere periode fylder alt. Nogle efterladte oplever, at omverdenen trækker sig umiddelbart efter begravelsen eller bisættelsen og undgår at tale om den, der er død. Godt 20.000 efterladte udvikler en behandlingskrævende sorg, der ødelægger deres liv, hvis de ikke får den nødvendige hjælp til at leve med den.
TrygFonden og Det Nationale Sorgcenter vil på den baggrund over de næste tre år styrke samarbejdet om at bryde tavsheden. Partnerskabet løber fra 2021-2023, og målet er at starte en offentlig debat om sorgens konsekvenser, om sorgens tabu og om den hjælp, der tilbydes efterladte med behandlingskrævende sorg.
Døden er stadig et tabu
Mødet med tabuet og muren af tavshed kan filminstruktør Katrine Philip tydeligt genkende. Hun er netop nu aktuel med den prisbelønnede dokumentarfilm ’Bag Skyerne’, der følger en gruppe børn, der har mistet forældre eller søskende og som mødes i støttegrupper. Under filmoptagelserne døde Katrine Philips egen far, og her havde omgivelserne også svært ved at tale med hende om det:
- Da min far døde var tavsheden det værste. Jeg mødte af og til mennesker, der ikke vidste, hvad de skulle sige til mig, måske lammet af frygt for at tale om døden og sorgen, eller for at gøre mig mere ked af det. På trods af at vi alle vil opleve at miste en dag, er døden stadig et tabu i vores samfund, siger Katrine Philip.
I vores forhold til døden er mange af os analfabeter
Hos TrygFonden efterlyser underdirektør Jette Jul Bruun, at vi styrker den fælles samtale om sorgen:
- Der er brug for en stærkere debat om sorg i Danmark. Derfor skal vi forstå mere om sorgens afledte konsekvenser for efterladtes mentale og fysiske sundhed og for deres trivsel, sociale liv, uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder. En viden der skal bruges som løftestang for en helt nødvendig debat om den støtte og hjælp, vi tilbyder efterladte, siger Jette Jul Bruun.
Preben Engelbrekt, direktør i Det Nationale Sorgcenter, udtaler:
- Når det gælder vores forhold til døden, er mange af os analfabeter, og tabuiseringen af døden risikerer at spænde ben for os selv på arbejdspladsen, i skolen, i daginstitutionen eller hjemme hos familien. Derfor er jeg meget taknemmelig for partnerskabet med TrygFonden. For vi skal bryde muren af tavshed og turde tale med hinanden om både døden og sorgen, siger Preben Engelbrekt.
Om Partnerskabet
Siden 2018 har TrygFonden og Det Nationale Sorgcenter samarbejdet om at gøre livet lettere for efterladte i Danmark. TrygFonden har i partnerskabets første fase (2018-2020) støttet Det Nationale Sorgcenters arbejde med 14,5 mio. kr. Der har i perioden været fokus på at etablere konkrete tilbud om sorgstøtte til efterladte og på at give ny viden om sorg og sorgreaktioner til fagprofessionelle, der møder efterladte, og som skal forebygge, opspore og behandle komplicerede sorgreaktioner. Der er opnået flotte resultater ikke mindst etablering og offentlig forankring af en landsdækkende Sorglinje til alle pårørende og efterladte i Danmark. Derudover er der etableret en årlig tilbagevendende sorgkonference og faglige netværk samt gennemført kursus-, uddannelses- og implementeringsforløb for en bred vifte af sorgområdets aktører, herunder sygeplejersker, psykologer m.fl.
I perioden 2021-2023 tilføres partnerskabet 9 mio. kr. fra TrygFonden. Et stort og nyt element er igangsætningen af en bredere debat om sorg. Partnerskabet vil i perioden kortlægge de kort- og langsigtede konsekvenser af sorg igennem data, undersøgelser og surveys. Et ’Sorgpanel’ vil dertil sikre, at efterladte i højere grad inddrages og kommer til orde. Viften af dokumentationsindsatser skal give ny viden og være løftestang for en offentlig debat. Dertil udbredes tilbud om sorgstøtte, ’Fortrolige Voksne’, fra 1 til 3 regioner, hvor man gennem en peer-to-peer-tilgang vil kunne hjælpe flere unge efterladte, som mangler en støttende voksen i deres liv.
Kontakter
Preben EngelbrektDirektør i Det Nationale Sorgcenter
Tlf:25 61 12 62pe@sorgcenter.dkKaren BøgedalPressechef i TrygFonden
Tlf:30 56 34 32kb@trygfonden.dkBilleder
Links
Information om Det Nationale Sorgcenter
I Det Nationale Sorgcenter arbejder vi med forskning, viden, formidling og efteruddannelse til fagpersoner i hele landet. Og vi sætter sorg og død til debat i samfundet og overfor den brede befolkning for at mindske tabuiseringen.
Følg pressemeddelelser fra Det Nationale Sorgcenter
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Nationale Sorgcenter
Emil Marling om at miste sin gode ven Søren Pape: Sangen skal blive glad igen15.9.2026 05:45:00 CEST | Pressemeddelelse
De fleste kendte Søren Pape Poulsen som politiker. For Emil Marling var han først og fremmest en nær ven. I et nyt afsnit af Det Nationale Sorgcenters podcast ’Sorgen er da noget, vi taler om’ fortæller årets vinder af TV2's reality serie “Forræder: Ukendt grund” til direktør Preben Engelbrekt om det pludselige tab, den offentlige sorg og om langsomt at finde en ny måde at have sin ven med videre på.
Sorgen følger med på arbejde – og vi ved ikke, hvordan vi skal møde den10.9.2026 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Hver fjerde dansker på arbejdsmarkedet har alvorlig sygdom eller død tæt inde på livet. Næsten halvdelen oplever, at situationen påvirker deres arbejdsliv negativt. Nu lancerer Det Nationale Sorgcenter et nyt forsknings- og udviklingsprojekt, der skal gøre danske arbejdspladser bedre rustet til at støtte medarbejdere i sorg. Målet er at udvikle forskningsbaseret viden og konkrete redskaber til ledere, HR og kolleger. Projektet er støttet af Salling Fondene, gennemføres i samarbejde med fire store danske arbejdspladser og forskere fra Center for Krisepsykologi, Universitetet i Bergen.
Sommerferien gør savnet større9.7.2026 10:05:01 CEST | Pressemeddelelse
For mange danskere er sommerferien årets højdepunkt. Tid til familien, rejser og fælles oplevelser. Men når én mangler, kan netop ferien blive en smertefuld påmindelse om alt det, der aldrig bliver som før. Derfor oplever mange mennesker i sorg, at sommerferien er en af årets sværeste perioder.
Ny familiecamp skal hjælpe familier efter tabet af et barn25.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Da 11-årige Lærke dør, ændrede livet sig for hendes forældre, Jimmi og Kira, og lillebroren Emil. Nu er familien blandt de første deltagere i et nyt tilbud fra Landsforeningen Mistet Barn og Det Nationale Sorgcenter, der skal hjælpe familier, der har mistet et barn.
Louise Herping Ellegaard træder ind i bestyrelsen for Det Nationale Sorgcenter12.6.2026 14:36:37 CEST | Pressemeddelelse
Investor, bestyrelsesmedlem og ikke mindst ’løve’ fra DR's tv-program Løvens Hule, Louise Herping Ellegaard, indtræder nu i bestyrelsen for Det Nationale Sorgcenter. Her skal hun være med til at styrke den stigende folkelige opbakning, som Det Nationale Sorgcenter oplever, så endnu flere kan få støtte og hjælp, når de bliver ramt af sorg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


