Fælles fokus på arbejdsmiljø giver resultater
HK Handel ønsker Dansk Supermarked Nonfood Lager tillykke med Arbejdsmiljøprisen i kategorien Arbejdsulykker.
Når ledelse og medarbejdere sammen skaber en sikkerhedskultur, kan det for alvor rykke ved arbejdsulykkestatistikken. Det viser indsatsen hos Dansk Supermarked Nonfood Lager, der har nedbragt antallet af arbejdsulykker fra 16 ulykker i 2013 til 2 i 2017. Det svarer til næsten 90 procent.
HK Handels arbejdsmiljøkonsulent kalder resultatet markant:
- Det er et markant resultat, som viser, at det kan betale sig at arbejde for at forbedre arbejdsmiljøet, siger Merete Kaffka, arbejdsmiljøkonsulent i HK Handel.
- Nøglen til succesen hos Dansk Supermarkeds Nonfood Lager ligger i, at ledelsen har prioriteret og fastholdt en indsats med forskellige tiltag, og at det er lykkedes at skabe en sikkerhedskultur, siger Merete Kaffka.
Dansk Supermarked Nonfood Lager har blandt indført daglige tavlemøder med arbejdsmiljø som førsteprioritet og sikkerhedsvideoer i kaffestuen. Derudover har de fokus på, at vikarer også får de obligatoriske sikkerhedskurser.
Det er Arbejdsmiljørådet, der for 12. år i træk uddeler priser for det gode arbejdsmiljø for at sætte spot på de gode eksempler og inspirere. Der uddeles priser i fire kategorier, hvor Dansk Supermarked Nonfood Lager modtager prisen i kategorien Arbejdsulykker.
Nøgleord
Kontakter
Merete Kaffka, arbejdsmiljøkonsulent, HK Handel: 2322 8290
Nina Juhl Østergaard, presseansvarlig, HK Handel: 5162 8770
Information om HK/Danmark
Følg pressemeddelelser fra HK/Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK/Danmark
Husk de privatansatte, når der tales whistleblowerordninger!20.2.2019 11:36:33 | Pressemeddelelse
Lastbiler med farligt gods uden sikkerhedsgodkendelser, udbredt moms – og skattesnyd, potentielt socialt bedrageri og svindel med miljøprøver. Privatansatte HK’ere sidder ofte i nøgleroller i virksomheden med indsigt i fx økonomi, personaleforhold og godkendelsesprocedurer. Men muligheden for at handle på denne viden er for privatansatte i dag desværre voldsomt begrænset.
HK Handel: BR-elever blev kimet ned13.2.2019 08:15:00 | Nyhed
Eleverne i TOP-TOY stod på bar bund, da kæden gik konkurs. Heldigvis viste der sig at være stor interesse i branchen for at få fingrene i eleverne. Således er over 80 % i dag videre til en ny elevplads.
HK/Privat: Lovforslag om udenlandsk arbejdskraft er social dumping ind ad bagdøren6.2.2019 12:30:40 | Pressemeddelelse
Simon Tøgern, formand for de 110.000 privatansatte lønmodtagere i HK/Privat, kalder regeringens lovforslag om udenlandsk arbejdskraft, som bliver fremsat i dag, for ”social dumping ind ad bagdøren”.
HK: Øremærket forældreorlov til mænd er en sejr for ligestillingen24.1.2019 23:11:06 | Pressemeddelelse
I dag er forhandlere fra Europa-Parlamentet, Rådet og Europa-Kommissionen blevet enige om et forslag, der vil pålægge medlemslandene at øremærke 2 måneders forældreorlov til begge forældre. Et forslag, der vækker glæde i HK.
HK: Spændende pensionsudspil fra Socialdemokratiet22.1.2019 14:20:32 | Pressemeddelelse
Socialdemokratiet har netop præsenteret deres udspil til ændringer af folkepensionen. Formålet er at give nedslidte ret til at trække sig tidligere fra arbejdsmarkedet.
Lægesekretærer kan aflaste læger og sygeplejersker18.1.2019 12:48:56 | Pressemeddelelse
Læger og sygeplejersker har mange administrative opgaver, som lægesekretærerne er parate til at gå ind og løse. Derfor opfordrer Danske Lægesekretærer regeringen til at få tænkt lægesekretærerne ind i arbejdet med at skaffe flere hænder i sundhedsvæsenet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum