Fælles e-læringsprojekt på tværs af sjællandske kommuner skal få ledige hurtigere i job
1.5.2023 09:05:56 CEST | Næstved Kommune | Pressemeddelelse

Den ledige borgers første møde med jobcentret skal i langt højere grad handle om konkrete ledige job frem for juridiske regler om rettigheder og pligter. Derfor introducerer 14 sjællandske kommuner – heriblandt Næstved – et nyt e-læringsforløb, som borgerne skal gennemgå, inden de møder til første samtale i jobcentret.
Det frigiver mere tid i samtalen til at tale jobs, og det giver plads til, at jobcentrets medarbejdere kan have fokus på det vigtige match mellem virksomhed og ledig, fortæller arbejdsmarkedschef i Næstved Kommune, Torben Bahn Petersen.
- Vi er ligesom regeringen optagede af at skabe et hurtigere fokus på reel jobrettet rådgivning og på at tale konkrete ledige jobs, som selvfølgelig skal være relevante for den ledige borger. Men der er rigtig mange krav til, hvordan vi i kommunerne skal vejlede om regler og rettigheder, og det tager meget tid på den første samtale med den ledige. Den viden har vi nu digitaliseret i et e-læringsforløb, som den ledige i stedet kan tage derhjemme i egne rammer, når det passer ind, forklarer han.
Sjælland skal tænkes som ét arbejdsmarked
Siden januar har Roskilde og Greve Kommuner, som en del af projektet ”Jobformidling først – vi bringer konkrete jobs i spil”, afprøvet løsningen. Den har virket efter hensigten, og derfor går e-læringsforløbet nu også i luften hos de 12 andre kommuner, som indgår i projektsamarbejdet. I Næstved går det løs fra starten af maj.
Hovedformålet er at få flere ledige borgere i beskæftigelse. Det handler for jobcentrene om, at der i samtalerne med de ledige sættes yderligere fokus på den enkeltes jobsøgning og motivation og på at bringe flere konkrete jobs i spil.
Målgruppen i Næstved Kommune er nyledige dagpengemodtagere og nyledige jobparate kontanthjælpsmodtagere, og projektet er støttet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Det er en ny måde at tænke beskæftigelsesindsats på, hvor praksis udfordres først og fremmest ved at gøre op med en mangeårig tradition om at gennemgå paragrafferne på et fysisk møde – og nu i stedet digitalisere processen, så den konkrete jobrådgivning fremrykkes.
Samtidig vil de 14 kommuner i langt højere grad tænke Sjælland som ét arbejdsmarked i jobformidlingen til borgerne. Det er blandt andet sket via ansættelsen af to tværgående sjællandske formidlingskonsulenter.
Fokus på konkrete ledige jobs i matchet
Projektet handler i høj grad også om at justere tankegangen hos både de ledige og medarbejderne i jobcentret, så der kommer øget fokus på at få den ledige hurtigt i arbejde - også selvom det ledige job ikke er drømmejobbet.
- Der er i dag en uoverensstemmelse mellem det arbejdskraftbehov, virksomhederne har og den type ledige, vi primært ser. Af den grund er vi nødt til i matchet at kigge på, hvad der i praksis kan lade sig gøre. Derfor vil vi med projektet også sætte fokus på, at vi alle sammen i en periode af vores liv kan blive nødt til – eller ligefrem have gavn af – at søge og tage et andet job end det, vi som udgangspunkt ønsker os allermest, forklarer Torben Bahn Petersen, der sammen med de øvrige jobcenterchefer har ambitioner om i højere grad at hjælpe de ledige med at få øje på andre muligheder.
Som en væsentlig del af projektet har de 14 sjællandske kommuner igangsat en intern kompetenceudvikling, hvor medarbejderne introduceres til nye arbejdsgange og konkrete metoder til at italesætte det pragmatiske match i dialogen med de ledige.
Nøgleord
Kontakter
Torben Bahn PetersenArbejdsmarkedschefCenter for Arbejdsmarked, Næstved Kommune
Tlf:55 88 65 10Tlf:40 35 63 12tbpet@naestved.dkMia Than WestUdviklings- og kommunikationskonsulentCenter for Arbejdsmarked, Næstved Kommune
Tlf:55 88 66 18Tlf:27 36 25 37mthwes@naestved.dkBilleder

Information om Næstved Kommune
Fakta
- "Jobformidling først – vi bringer konkrete jobs i spil” er et tværkommunalt samarbejde mellem følgende 14 sjællandske kommuner: Faxe, Greve, Guldborgssund, Køge, Lejre, Lolland, Næstved, Ringsted, Roskilde, Slagelse, Solrød, Sorø, Stevns og Vordingborg.
- De nye e-læringsforløb er udviklet af it-virksomheden Schultz og har to spor: Et til nyledige dagpengemodtagere og et til nyledige jobparate kontanthjælpsmodtagere.
- Systemet blev i første omgang udrullet i Roskilde og Greve Kommuner i januar 2023 – og skal nu også i drift i de øvrige 12 sjællandske kommuner, som er med i projektet.
- Borgerne inviteres via Digital Post (e-Boks) – og sendes via et link videre til løsningens borgerportal, hvor der logges ind med NemID eller MitID. Det sikrer, at det er den korrekte borger, der påbegynder og gennemfører vejledningen. Herefter kan vejledningen startes, og den kan til enhver tid afbrydes og genoptages.
- Hvert forløb består af en eller flere små animationsvideoer, som vejleder borgeren i ret og pligt. Der er "quizzer" undervejs, som skal give en indikation af, om borgeren har forstået vejledningen
- Projektet er støttet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og løber fra april 2022 til december 2023.
- Hovedformålet er at få flere ledige borgere i beskæftigelse.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Næstved står sammen og donerer millionbeløb til Danmarks Indsamling31.1.2026 23:38:09 CET | Pressemeddelelse
Børn, forældre og bedsteforældre, foreninger og virksomheder i Næstved Kommune har i fællesskab samlet 3.188.754 kroner ind til børn i glemte kriser. Næstved har vist sig som en eventby, der virkelig bakker op, siger borgmester Kenneth Sørensen.
Projektkoordinator sætter skub i projekter mellem danske og tyske borgere i Femern Bælt29.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Borgerprojektfonden bidrager til at styrke relationer og samarbejde på tværs af det dansk-tyske grænseland - og med Næstved Kommunes og Region Sjællands nyeste initiativ bliver det i fremtiden nemmere at finde projektpartnerskaber og søge midler fra fondens tre puljer.
Byrådet i Næstved Kommune godkender lokalplan for boliger og hotel i Rådmandshaven28.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tirsdag aften godkendte et bredt flertal i byrådet i Næstved lokalplanen for Rådmandshaven, hvor Udviklingsselskabet Rådmandshaven vil opføre et fire-stjernet hotel og 143 ejer- og lejeboliger samt en ny urban park.
Byrådet i Næstved Kommune udpeger ny formand for Arena Næstved27.1.2026 20:30:00 CET | Pressemeddelelse
Pia Allerslev er udpeget til ny bestyrelsesformand i Arena Næstved og afløser dermed Carsten Haurum, der har ydet en stor indsats på posten gennem otte år.
Elever har fået skolemad i tre uger: - Det er dejligt, at man ikke skal spise madpakker27.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vesterlandsskolen er med i et forsøg med skolemad, hvor elever på mellemtrinnet får serveret mad hver dag. Madordningen er blevet taget godt imod af eleverne
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
