Landdistrikternes Fællesråd

Fælles appel til Folketinget om at forhindre butiksdød

Del

Landdistrikternes Fællesråd, Coop og DSK er gået sammen om at appellere til Folketinget om at begrænse den liberalisering af planloven, som regeringen har lagt op til.

Steffen Damsgaard er bekymret for de planlagte lempelser af detailhandelsbestemmelserne. Han har skrevet en kronik med COOP og DSK.
Steffen Damsgaard er bekymret for de planlagte lempelser af detailhandelsbestemmelserne. Han har skrevet en kronik med COOP og DSK.

Landdistrikternes Fællesråd og to store aktører i dagligvarehandlen i Danmark; Coop og købmændene er gået sammen om at appellere til Folketinget om at begrænse den liberalisering af planloven, som regeringen har lagt op til. De advarer om butiksdød, faldende huspriser, og at de ældre vil blive ramt hårdt.

Det fremgår af et fælles synspunkt af Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd, Peter Høgsted, koncernchef i Coop og John Wagner, adm. direktør i De Samvirkende Købmænd, som i dag er bragt i Nordjyske Stiftstidende.

Regeringen kom i efteråret 2015 med sit udspil til en liberalisering af planlovens detailhandels-bestemmelser, hvor hovedelementerne er en forhøjelse af de nuværende grænser fra 1.000 m2 til 2.000 m2 for enkeltstående dagligvarebutikker og fra 3.500 m2 til 5.000 m2 for dagligvarebutikker i bymidter og bydelscentre.

Der lægges også op til, at kommunerne selv kan udpege både bymidter og bydelscentre og dermed helt frit bestemme, hvor de enkelte butikker kan placeres - uden hensyntagen til andre end kommunens egne ønsker.

- Som repræsentanter for dem, der bor og arbejder i de danske landdistrikter, og for de ca. 800 dagligvarebutikker i kæderne Dagli'Brugsen, LokalBrugsen, Spar, Min Købmand og Letkøb, der alle er funderet i de mindre byer og i landdistrikterne, er vi overordentligt bekymrede, lyder det i det fælles synspunkt fra Coop, DSK og Landdistrikternes Fællesråd.

De tre afsendere af synspunktet deler frygten for, at Folketingets politikere, der i disse uger forhandler planlovsrevisionen, i en sen nattetime tænker: "Hvad betyder et par få hundrede butikskvadratmeter fra eller til, og hvorfor skal kommunerne ikke bare selv kunne give butikkerne lov til at ligge, hvor de finder det mest hensigtsmæssigt?"

- Detailhandelsbestemmelserne drejer sig om langt mere end "bare" om de 800 nærbutikkers overlevelse. Detailhandelsbestemmelserne er et vigtigt element i hele den måde, vi har indrettet vores danske samfund og de danske byer på. De har afgørende indflydelse på vores bymidter, på huspriserne, miljøet, de ældres mulighed for at blive i lokalsamfundet, foreningslivet og den danske selvstændighedskultur, forklarer John Wagner, DSK.

Hvis politikerne vælger at tillade store discountbutikker på 1.500 eller måske endda 2.000 m2 ved indfaldsvejene til de større byer, vil disse butikkers såkaldte oplandseffekt alt andet lige blive så meget desto større, jo større selve butikken bliver.

Kontakter

Yderligere oplysning hos Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 5174 0062, Peter Høgsted, koncernchef i Coop (informationsdirektør Jens Juul Nielsen, tlf. 5159 4468) og John Wagner, adm. direktør i De Samvirkende Købmænd, telefon 2023 2616

Billeder

Steffen Damsgaard er bekymret for de planlagte lempelser af detailhandelsbestemmelserne. Han har skrevet en kronik med COOP og DSK.
Steffen Damsgaard er bekymret for de planlagte lempelser af detailhandelsbestemmelserne. Han har skrevet en kronik med COOP og DSK.
Download

Information om Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd
Tybovej 2
6040 Egtved

61 313 636http://www.landdistrikterne.dk

Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.

Vi tæller 48 kommuner, der tilsammen repræsenterer over 2,6 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer og virksomheder samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.

Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum