Natten mellem 10. og 11. februar 1659 er en skæbnestund for det dansk-norske kongerige. Danmark er på rekordtid blevet invaderet af svenske tropper, og kun København står tilbage. Isvinteren bider, og hovedstaden er omringet. For den svenske konge Karl d. 10 Gustav er stormløbet et nådestød, der for alvor skal knægte den danske rival.

Men virkeligheden blev en anden. Den nat holdt København stand. Borgerne i byen kæmpede for deres hjem og var forberedt på det svenske stormløb. Faktisk blev det en regulær katastrofe for de svenske styrker.

Til næste Fad & Foredrag fortæller seniorforsker ved Nationalmuseet Poul Grinder-Hansen om et af danmarkshistoriens vigtigste slag, der var medvirkende til, vi overhovedet fik en enevældig konge i riget.

Danmark afstår Sverige

Belejringen af byen fortsatte indtil en fredsaftale i 1660. Danskerne håbede at få tabte svenske landsdele tilbage, nu da krigen var endt med et svensk nederlag, men sådan gik det ikke. Det store danske rige i nord fik et knæk, det aldrig kom sig over.

Enevælden indføres

En indirekte følge af krigen blev, at hovedstadens standhaftige forsvarer, kong Frederik 3., fik opbakning af byens borgere til at indføre enevælden, da krigen var forbi.
Den nye styreform samlede al magt i landet hos kongen og indførte arvekongedømme. Således mistede den gamle adel magt og politisk indflydelse.

Information
Tid: Torsdag den 17. november 2022 kl. 17.00 – 19.00.
Sted: Krigsmuseet. Tøjhusgade 3, 1220 Kbh. K.
Pris: 150 kr.

Billetten inkluderer en kold fadøl for gæster over 18 år, til gæster under 18 år inkluderer billetten en vand.

Billetten giver også gratis adgang til Krigsmuseets øvrige udstillinger fra kl. 16 samme dag.