FactSet Research Systems Inc.
Samarbejde med Scanrate giver FactSets kunder adgang til førende data og analyseredskaber for danske obligationer
NORWALK, Conn., ob København, Sept. 29, 2020 (GLOBE NEWSWIRE) -- FactSet
(NYSE:FDS) (NASDAQ:FDS), en global udbyder af integreret finansiel information, analytiske applikationer og brancheførende services, meddeler, at de har lanceret data og analyseredskaber for danske realkreditobligationer på tværs af alle deres distributionskanaler, herunder FactSet workstation. Virksomheden har indgået et samarbejde med Scanrate
, en førende udbyder af software, modeller og data til det danske obligationsmarked, om at levere øget dækning på det danske marked.
“Danmark er et af de sikreste ejendomsmarkeder i verden, og vi ser allerede efterspørgsel fra obligationskunder, der efterspørger mere fleksible investeringer i jagten på afkast” siger Carl Cedstrand, Vice President and Regional Director, UK and Nordics, FactSet. “Vi leverer et unikt datasæt takket være vores samarbejde med Scanrate, som er en af de eneste virksomheder, der tilbyder så detaljeret dækning af det danske obligationsunivers.”
En tredjedel af det danske obligationsmarked på godt 4.100 mia. DKK består af 20 til 30-årige fastforrentede realkreditobligationer, hvor låntagerne har en konverteringsret meget lig tilsvarende fastforrentede realkreditobligationer udstedt i USA. I modsætning til europæisk statsgæld og de obligationer, der forventes udstedt af Den Europæiske Union, som for det meste tilbyder negative afkast, indeholder de AAA-ratede danske realkreditobligationer stadig interessante afkastpotentialer for investorer, der er i stand til at analysere og håndtere den potentielle konverteringsrisiko. Derfor er den udenlandske beholdning af danske fastforrentede realkreditobligationer fordoblet i løbet af de seneste fem år og den udgør nu 34 pct. af det samlede udestående.
Tilføjelsen af Scanrate til FactSet betyder, at kunder kan få adgang til:
- Referencedata, historiske udtræk og markedskurser for det fulde danske obligationsunivers;
- Dagligt opdaterede konverterings- og værdiansættelsesmodeller, der dækker alle aspekter af det danske obligationsmarked;
- Optionsjusterede risikomål, delta- og gammavektorer;
- Forventede cash flows, scenarianalyser;
- Performance attribution.
”Scanrates modeller kan bruges til både den daglige rapportering og interaktive analyser” siger Svend Jakobsen, CEO, Scanrate. ”Integrationen med FactSets værktøjer giver dig mulighed for at analysere, hvordan risiko- og afkast for danske realkreditobligationer passer ind i din globale renteportefølje.”
For mere information, besøg venligst:
https://www.factset.com/solutions/business-needs/portfolio-analytics/portfolio-analytics
eller https://www.scanrate.dk/
.
Om FactSet
FactSet® (NYSE:FDS | NASDAQ:FDS) leverer førende indhold, analyseredskaber og en fleksibel teknologi, der hjælper mere end 131.000 brugere med at se og gribe mulighederne hurtigere. Vi giver investeringsfagfolk indsigt til at slå konkurrenterne, workflow-løsninger på tværs af porteføljens livscyklus og brancheførende support fra dedikerede specialister. Vi er stolte over at være blevet anerkendt med flere priser for vores analytiske og datadrevne løsninger og har gentagne gange opnået 100 på Human Rights Campaign® Corporate Equality Index for vores LGBTQ + -omfattende politikker og praksisser. Abonner på vores blog om thought leadership for at få frisk indsigt leveret dagligt på insight.factset.com . Lær mere på www.factset.com og følg os på Twitter: www.twitter.com/factset .
Om Scanrate
Scanrate Financial Systems A/S blev grundlagt i 1986 og er et privatejet dansk firma, der leverer software til obligationsanalyse, reference data og markedsværdiopgørelser. Scanrate har udviklet konverterings- og værdiansættelsesmodeller, der i vid udstrækning anvendes som benchmark for det danske obligationsmarked og leverer det fulde spektrum af analyseredskaber, der er nødvendige til risiko- og afkastmåling samt regulativ rapportering. Kunder inkluderer centralbanker, banker, formueforvaltere og leverandører af finansiel data.
For at se dette indhold fra www.globenewswire.com, så skal du give din accept på toppen af denne side.Information om Globenewswire
Følg pressemeddelelser fra Globenewswire
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Globenewswire
International Dialogue Centre - KAICIID24.10.2025 18:23:17 CEST | Press release
KAICIID Convenes the 6th European Policy Dialogue Forum (EPDF) to Renew Shared Values in a Fragmented Europe
Damac Properties Dubai Co. PJSC24.10.2025 18:02:55 CEST | Press release
DAMAC Invites the World to Apply for “The Ultimate DAMAC Islander”
Clariant International Ltd24.10.2025 18:00:00 CEST | Press release
Clariant Board of Directors decided to reduce its size and enhance corporate governance
Volta Finance Limited24.10.2025 17:14:29 CEST | Press release
Volta Finance Limited Net Asset Value(s) as at 30 September 2025
CoinShares International Limited24.10.2025 17:00:00 CEST | Press release
CoinShares Announces Change to Financial Calendar as Part of its US Transaction
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
