Få strøm på elbilen over hele kommunen
12.2.2021 09:29:40 CET | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse

20 nye offentlige elladepladser er i denne uge kommet til Guldborgsund Kommune. Pladserne er bredt fordelt over de større byer i kommunen.
- Det er en vigtig del af vores grønne mål, at få rykket på transportsektoren. Transport er en af de tunge kategorier, når man ser på den samlede CO2-udledning i en kommune, så det er et vigtigt indsatsområde for at nå vores klimamål, siger formand for Teknik, Miljø og Ejendomsudvalget Peter Bring-Larsen.
Det samlede antal ladepladser i kommunen er nu på 32. Dertil kommer flere pladser som private virksomheder investerer i, og de mange ladestandere, der hver dag lader elbilerne op i den kommunale bilpark.
- Vi håber, at vi med den her investering fjerner en af de barrierer, der kan være, når borgerne står over for at skifte benzinbilen ud til et grønnere alternativ. Elbilen skal ikke fravælges, fordi det er for svært at finde en ladeplads, siger udvalgsformanden.
Investeringen i offentlige ladestandere kommer oveni flere tiltag, der skal gøre kommunens kørsel grønnere og understøtte indsatsen indenfor FN’s Verdensmål. Teknik, Miljø og Ejendomsudvalget har for eksempel besluttet at alle busserne i den kollektive trafik skal køre på el fra sommeren i år, og samtidig bliver elbiler en stadig større del af den kommunale bilpark.
- Hvis vi skal nå klimamålet, så kræver det at vi står sammen og handler. Både erhvervsliv, borgere og os som kommune. Vi har et stort fokus på at tage de grønne klimavalg, hvor vi kan. Samtidig vil vi gerne bakke op og investerer der, hvor vi kan skubbe til borgernes grønne investeringer, så det bliver en mulighed at tage valget om for eksempel at skifte benzinbilen ud med en elbil, siger Peter Bring-Larsen.
Elladestanderne der er sat op kan lade et bilbatteri alt afhængig af typen på mellem 2 – 3 timer.
Der arbejdes lige nu på at få hurtigladere op i kommunen. Her kan ladetiden komme helt ned til 20 minutter.
Fakta:
De nye elladestandere er placeret følgende steder:
Torvet i Sakskøbing, Torvet i Stubbekøbing, havnen i Nysted, Apotekergade i Nørre Alslev, Jernbanegade i Eskilstrup, havnen i Guldborg, havnepladsen i Nykøbing, strandgade/Fejøgade i Nykøbing og i Rådhusgården i Nykøbing og så er der tilføjet en ladestander i Marielyst på parkeringspladsen ved Møllebakken.
Der er allerede ladestandere i Nykøbing på parkeringspladsen mellem Ejegodvej og Møllebakken og i Marielyst ved parkeringspladsen på Møllebakken.
Kontakter
Udvalgsformand Peter Bring-Larsen telefon 25 18 00 02
Leder TM Myndighed Martin Steenstrup, telefon 25 18 08 47
Kommunikationskonsulent Stine Melissa Jensen, telefon 25 18 04 90
Billeder
Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Politikerne stiller op til Foreningernes dag10.9.2026 15:10:00 CEST | Pressemeddelelse
De to udvalg for Kultur, fritid og folkesundhed samt Landdistrikter, bosætning og medborgerskab deltager med deres egen stand for at tale med borgere og aktører.
Bibliotek og Borgerservice samles i Nysted2.9.2026 14:14:26 CEST | Pressemeddelelse
Fra 5. oktober 2026 kan borgerne møde både bibliotek og borgerservice i Det Gamle Pakhus i Nysted
Faciliteter i landdistrikterne får et løft: 339.000 kroner til lokale fællesskaber1.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire projekter i Grænge, Stubbekøbing og Øster Toreby får tilsammen 339.000 kroner fra Landdistriktspuljen. Pengene går til nyt tag, en mastekran, toiletforhold og en ny tribune. Fælles for projekterne er, at de skaber bedre rammer for et aktivt hverdagsliv og stærke lokale fællesskaber.
Guldborgsund Kommune afslører vejnavn opkaldt efter falden soldat27.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nybygget skoles vej i Sundby på Lolland opkaldes efter en falden soldat fra lokalområdet. Lørdag den 5. september bliver vejnavnet afsløret i anledningen af Flagdagen, hvor udsendte og faldne soldater hædres for deres indsats.
Guldborgsund Kommune indgår samarbejde om værested for tidligere udsendte26.8.2026 12:05:50 CEST | Pressemeddelelse
Der er behov for flere tilbud til tidligere udsendte i Guldborgsund. Særligt til dem, som kommunen har svært ved at komme i kontakt med. Derfor har Socialudvalget i Guldborgsund netop besluttet at indgå et offentligt-civilt samarbejde om værestedet BaseCamp i Radsted.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


