Haderslev Kommune

Få hjælp til at holde en event

Del

Haderslev Erhvervsråd og Haderslev Kommune vil hjælpe foreninger og frivillige med deres store og små events og samtidig synliggøre, hvordan man kan søge støtte til arrangementer i kommunen. Møde for interesserede den 1. februar 2016.

Haderslev Kommunes Eventpulje og Haderslev Erhvervsråds Oplevelsesnetværk står bag et arrangement, der skal hjælpe foreninger og frivillige med at få deres idéer omsat til gode events. Derfor har de inviteret til et møde den 1. februar kl. 18 i Fuglsang Lounge i Haderslev Idrætscenter. Arrangementet har til formål at skabe større synlighed om Haderslev og sætte fokus på de mange små og større events, der afvikles i Haderslev Kommune året rundt.

Invitationen er gået ud til frivillige, foreninger og andre aktører, der afholder, ønsker at afholde eller idéudvikle events. På mødet orienteres om mulighederne for støtte fra Eventpuljen og om Erhvervsrådet oplevelsesnetværk, der har 4 indsatsområder.

Endvidere bliver der mulighed for at præsentere en event, som efterfølgende kan kommenteres og videreudvikles af resten af mødedeltagerne. Disse er arrangørerne bag DM i orienteringsløb - Orienteringsklubben HTF, DM i Karting - Vojens Karting Klub, Grand Prix Haderslev og Lillebælt Vandsport, der vil fortælle om arbejdet med at tilrettelægge deres events.

Alle interesserede og potentielle arrangører er velkomne. Der er tilmelding senest den 28. januar på mail lene@her.dk eller jmha@haderslev.dk



Kontaktinformation:

Chefkonsulent, Jørn Mejer, telefon 74 34 17 40

Vedhæftede filer

Information om Haderslev Kommune

Haderslev Kommune
Haderslev Kommune
Gåskærgade 26
6100 Haderslev

http://www.haderslev.dk/

Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum