Haderslev Kommune

Få et indblik i fremtidens nære sundhedsindsats

Del
Mandag den 21. august er der borgermøde med fokus på det kommende sundhedscenter i Haderslev, der vil styrke samarbejdet mellem særligt psykiatrien og kommunen. Kig forbi og få et indblik i, hvad sundhedscentret kommer til at indeholde.

Sydbank Parks Fuglsang Lounge kommer til at danne ramme om det borgermøde, der mandag den 21. august fra klokken 15.30-17.30 skal gøre personer i Haderslev og omegn klogere på, hvad det kommende sundhedscenter skal indeholde.

I sundhedscentret vil der være fokus på den almene sundhed i bred forstand og desuden på den mentale. Når sundhedscentret står færdigt, vil der blandt andet være plads til jordemoderkonsultation, vagtlægefunktion, sundhedspleje, samt forskellig sundhedstilbud: bl.a. lokalpsykiatri, socialpsykiatri, misbrugsbehandling samt funktioner relateret til jobcenteret.

Centret kommer også til at huse foreninger, institutioner og andre sundhedsfremmende tilbud fx patientforeninger, idrætshold, personaleaktiviteter og meget mere.

”Det bliver i høj grad borgernes hus. Det skal være et sted, hvor de har lyst til at komme, og derfor er det også vigtigt, at de er på banen. Vi er kommet rigtig godt fra start, både med byggeriet og ikke mindst det gode samarbejde med regionen. Nu ser jeg frem til, at vi arbejder videre med de idéer og forslag, som borgerne kommer med. Det er vigtigt for os, at brugerne af huset er med i processen”, siger Preben Holmberg, formand for Udvalget for Sundhed og Forebyggelse i Haderslev Kommune.  

Det står allerede klart, at der vil være fokus på mental sundhed, og Psykiatrien i Region Syddanmark kommer også til at være en stor del af centret, der både vil huse lokalpsykiatrien, socialpsykiatrien, et misbrugscenter og ambulant behandling. Endelig vil den lokale Psykinfo også ligge her.

- Vi skal sætte liv i visionen om et hus for mental sundhed. Og vi håber med dette møde at kunne kickstarte en åben samarbejdskultur og få lagt en af hjørnestenene til et nyt moderne forsamlingshus. Et hus hvor borgere og frivillige har en bærende rolle, siger Thies Mathiasen, formand for psykiatriudvalget i Region Syddanmark.

Sundhedscentret i Haderslev skal styrke det i forvejen gode samarbejde mellem region og kommune og skabe en mere sammenhængende behandling for psykisk syge mennesker.

Alle er velkomne på dagen, som udover at give et indblik i fremtidens nære sundhedsindsats og visionerne for centret også vil give de fremmødte mulighed for at komme med deres inputs til, hvordan centret kan blive et åbent tilbud for dermed at styrke foreningslivet og den frivillige indsats. Endelig vil der komme en status på byggeprojektet.

Program i overskrifter:

  • 15.30 Ankomst, kaffe og kage
  • Kl. 15.40 Velkomst v. formand for Psykiatri- og socialudvalget i Region Syddanmark, Thies Mathiasen og formand for Udvalget for Sundhed og Forebyggelse i Haderslev Kommune, Preben Holmberg
  • 15.50 Visionen for Haderslev Sundhedscenter v. Charlotte Scheppan, direktør for Voksen og Sundhedsservice i Haderslev Kommune og Ole Ryttov, sygeplejefaglig direktør i Psykiatrien i Region Syddanmark
  • 16.00 Det moderne forsamlingshus. Cases på, hvordan borgere i andre kommuner er med til at skabe liv i offentlige bygninger
  • 16.15 Gruppedrøftelser – hvordan bliver Sundhedscenteret i Haderslev til et moderne forsamlingshus med fokus på sundhed og liv i huset døgnet rundt?
  • 17.00 Hvad skal der ske nu og frem til august 2018, hvor huset står klar?
  • 17.30 Tak for nu

Kontakter

• Preben Holmberg, formand, Udvalget for Sundhed og Forebyggelse, Haderslev Kommune, telefon 24 44 40 55
• Thies Mathiasen, formand, Psykiatri og Socialudvalget i Region Syddanmark, telefon 40 40 77 46.
• Charlotte Scheppan, direktør, Voksen og Sundhedsservice, Haderslev Kommune, telefon 74 34 27 01
• Ole Ryttov, sygeplejefaglig direktør, Psykiatrien i Region Syddanmark, telefon 99 44 48 03

Information om Haderslev Kommune

Haderslev Kommune
Haderslev Kommune
Christian X's Vej 39
6100 Haderslev

http://www.haderslev.dk/

Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye