F-16 kampfly til Air Policing i Baltikum
29.8.2019 12:00:45 CEST | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Fire danske F-16 kampfly og op til ca. 60 personer vil igen i 2021 blive udsendt til Baltikum, hvor de i tre måneder vil deltage i suverænitetshåndhævelse af de tre landes luftrum. Regeringen har i dag rådført sig med Udenrigspolitisk Nævn herom. Ønsket om igen at udsende kampfly til Baltic Air Policing skal ses på baggrund af en forespørgsel fra NATO. Der er tale om en opgave, som balterne ikke selv kan løfte, da de ikke råder over kampfly.
”Danmark vil i 2021 igen bidrage med kampfly til suverænitetshåndhævelse i Baltikum. Opgaven er en vigtig del af NATO’s kollektive forsvar og sender et tydeligt signal om alliancesolidaritet, der er højt værdsat af de baltiske lande. Sammen med den fornyede udsendelse af et dansk bidrag på ca. 200 personer til NATOs fremskudte tilstedeværelse i Estland i 2020 vil det øge den generelle stabilitet i Østersøområdet – også til gavn for Danmark”, siger udenrigsminister Jeppe Kofod.
”Jeg er stolt og glad over, at vi på mandag for syvende gang sender F-16 kampfly og vores dygtige folk til Baltikum. Og at vi netop er blevet enige om at sende endnu et dansk bidrag i 2021. Med den sikkerhedspolitiske udvikling i Østersø-området er der ingen tvivl om behovet for NATO alliancens tilstedeværelse i Baltikum og relevansen af Forsvarets deltagelse i Baltic Air Policing.”siger forsvarsminister Trine Bramsen.
Mandag den 2. september tager fire F-16 kampfly og ca. 60 personer til Litauen, hvor de vil have base. Denne udsendelse finder sted på baggrund af en rådføring med Udenrigspolitisk Nævn i juni 2018.
Kontakt:
Presserådgiver for udenrigsministeren: Poul Kjar 41865975
Presserådgiver for forsvarsministeren: Linda Liboriussen 25274528
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Ny evaluering: Særlig type bistand kan styrke det multilaterale system og fremme nordiske værdier23.6.2026 13:30:45 CEST | Nyhed
I en tid, hvor verden er i opbrud, og det multilaterale system og udviklingssamarbejdet er under pres, er bistand til trustfonde et godt værktøj, konkluderer ny fællesnordisk evaluering, der dog anbefaler, at bistanden til de mange trustfonde prioriteres og koordineres bedre.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn23.6.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde tirsdag den 23. juni kl. 15.00.
Danmark genåbner ambassade i Iran23.6.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den danske ambassade i Iran er blevet genåbnet. Det har udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen i dag meddelt Udenrigspolitisk Nævn. Den danske ambassade i Iran har været midlertidigt lukket for offentligheden siden 10. marts 2026 grundet den alvorlige situation i landet. I lyset af den forbedrede sikkerhedssituation i Iran genåbnes ambassaden i Teheran. Danmarks ambassadør til Iran har siden 19. juni arbejdet fra ambassaden. De iranske myndigheder er orienteret om ambassadens genåbning og ambassadørens returnering. Med genåbningen følger Danmark en række andre EU-lande, som også har genåbnet deres ambassader i Teheran. Genåbningen af ambassaden i Teheran ændrer ikke ved, at Udenrigsministeriet fortsat fraråder alle rejser til Iran, ligesom danskere, som opholder sig i Iran, fortsat opfordres til at forlade landet. For yderligere kontakt: pressevagten@um.dk
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn22.6.2026 16:53:28 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde tirsdag den 23. juni kl. 08.00.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn17.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde onsdag den 17. juni kl. 10.30.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
