Molslinjen A/S

Express 5 klar til turen mod Rønne

Del
Express 5 er nu klar til at påbegynde sin lange rejse fra Filippinerne til hjemhavnen i Rønne. De sidste tests er forløbet godt, og det sidste papirarbejde er overstået. Så besætningen på verdens største hurtigfærge håber at kunne forlade havnen i Filippinerne til midnat dansk tid.
Express 5 klar til afgang mod Rønne. Målt på biler og passagerer er det verdens største hurtigfærge, som i løbet af få timer sætter kursen mod Bornholm.
Express 5 klar til afgang mod Rønne. Målt på biler og passagerer er det verdens største hurtigfærge, som i løbet af få timer sætter kursen mod Bornholm.

De sidste papirer er underskrevet, og de sidste tests til søs er gennemført med succes. Express 5 er klar til den lange tur mod Rønne. Express 5 er målt på biler og passagerer verdens største hurtigfærge. Molslinjen afgav ordre på færgen tilbage i oktober 2019, og siden har byggeriet foregået hos Austal ’s hurtigfærgeværft i Filippinerne. Nu skal færgen til Rønne.

”Vi glæder os meget til at få Express 5 hjem til Rønne. Det har været en lang byggeproces, hvor corona har drillet os undervejs, så det bliver godt at se færgen i sin nye hjemhavn”, siger Molslinjens administrerende direktør, Kristian Durhuus.

Turen hjem varer 24 til 26 dage afhængig af vejr og vind på den cirka 10.000 sømil lange rejse. Det svarer til små 19.000 kilometer med en gennemsnitsfart på 20 knob, inden færgen kan gå ind mellem molehovederne i Rønne.

Den elleve-mand store besætning får selskab af fire observatører – tre fra værftet og en fra motorproducenten Wärtsila. De skal tage turen fra værftet til Colombo, Sri Lanka over Suezkanalen via Malta, gennem Kielerkanalen og derfra til Rønne.

Kontakter

Billeder

Express 5 klar til afgang mod Rønne. Målt på biler og passagerer er det verdens største hurtigfærge, som i løbet af få timer sætter kursen mod Bornholm.
Express 5 klar til afgang mod Rønne. Målt på biler og passagerer er det verdens største hurtigfærge, som i løbet af få timer sætter kursen mod Bornholm.
Download

Information om Molslinjen A/S

Molslinjen A/S
Molslinjen A/S
Færgevej 7A
8000 Aarhus C

https://www.molslinjen.dk/

Om Molslinjen:

Molslinjen er Danmarks største indenrigs færgeselskab. Med en flåde på 15 skibe driver selskabet i alt ni ruter fordelt på Alslinjen, Bornholmslinjen, Fanølinjen, Langelandslinjen, Molslinjen og Samsølinjen. I 2023 overtog Molslinjen det Helsingborgbaserede rederi, ForSea med ruten mellem Helsingør og Helsingborg. Tilsammen har færgerne mere end 15 millioner gæster årligt. Ruterne Aarhus – Odden, Ebeltoft – Odden og Rønne – Ystad betjenes af nogle af verdens største katamaran-færger, og det gør Molslinjen til et af verdens største hurtigfærge-rederier. I samarbejde med Herning Turist driver Molslinjen busruten Kombardo Expressen. Den kører direkte til København fra Aarhus, Randers, Aalborg, Holstebro, Herning, Silkeborg og Rønne samt en række andre jyske byer.

Molslinjen beskæftiger i dag mere end 1000 medarbejdere. Mere info: www.molslinjen.dk

CSR: Molslinjen Commitment / Molslinjen Code of Conduct for Business Relationships.

Følg pressemeddelelser fra Molslinjen A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Molslinjen A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye