EWII Koncernen præsenterer supersolidt årsresultat for 2019
15.4.2020 12:00:00 CEST | EWII A/S | Pressemeddelelse

Mens 2020 allerede har vist sig at byde på store udfordringer, var 2019 noget nær et regnskabsmæssigt drømme-år for energikoncernen EWII. I dag fremlægger koncernen et årsregnskab for sidste år med et overskud på 516 millioner kroner.
”Det er et supersolidt resultat, som vi er stolte af. Og ikke mindst er det et resultat, der giver os bedre mulighed for at håndtere de vanskeligheder, der præger og vil præge resten af 2020,” lyder det fra EWII Koncernens administrerende direktør, Lars Bonderup Bjørn.
Han understreger samtidig, at resultatet også afspejler et sammenfald af gunstige omstændigheder i 2019, og at det høje tal ikke er et udtryk for en øget likviditet.
”Det er det samlede årsresultat for hele koncernen. Det er ikke noget, der gør os rigere i rede penge, men vi står med en styrket balance. Det er vigtigt,” siger Lars Bonderup Bjørn.
Resultatet er et sammenfald af særlige omstændigheder, der alle skete i 2019:
Aktiemarkederne lå usædvanligt højt, og EWII Koncernens datterselskaber, EWII Invest I og II, der forvalter koncernens formue, endte derfor med et overskud på 267 millioner kroner, som tæller på plussiden i det samlede regnskab. Dertil kommer, at koncernen i 2019 har frasolgt sin tilbageværende ejerandel i EWII Mobility, samt alle gaskunder i selskabet EWII Energi. Salgene giver en en-gangs-fortjeneste på 17 millioner kroner. Slutteligt påvirker det årsresultatet, at datterselskabet TREFOR Varme har fået godkendt en ansøgning om forrentning af indskudskapital, hvilket påvirker resultatet positivt med 246 millioner kroner i EWIIs årsregnskab for 2019.
Det flotte resultat for 2019 skal ses i lyset af disse omstændigheder, pointerer Lars Bonderup Bjørn:
”Mest glædeligt er det dog, at vi har fået stabiliseret driften. Vi har en grundlæggende sund forretning, og vores medarbejdere har rigtig meget at være stolte af. De har leveret en fantastisk indsats i 2019, og derfor kan man se på årsregnskabet, at forretningen viser gode takter. Det er en vigtig del af resultatet. Men når det er sagt, så er vi fremadrettet udfordret i vores el-net og vi har ikke indflydelse på, hvordan aktiemarkederne opfører sig, og vi kan ikke sælge datterselskaber to gange. Det er omstændigheder, der er unikke for netop dette årsregnskab, og de er også en del af resultatet,” siger Lars Bonderup Bjørn.
Et af de store tal i årsregnskabet er forrentning af indskudskapitalen i datterselskabet TREFOR Varme. Selskabet har for år tilbage indsendt en ansøgning om at få lov til at forrente selskabets indskudskapital, og har i 2019 fået grønt lys af Forsyningstilsynet, hvilket har resulteret i et bidrag til årsresultatet på 246 millioner kroner.
Da afgørelsen fra Forsyningstilsynet var i hus valgte koncernen via TREFOR Varme at sænke prisen på varme med 2,00 DKK eksklusiv moms pr MWh pr 1. januar.
”Mens vi nu går i gang med at opkræve de indtægter, vi skal have hjem fra forrentning af indskudskapital, sænker vi opkrævningerne til henlæggelser. For kunderne bliver det således billigere, mens TREFOR Varme får en styrket egenkapital”, forklarer Lars Bonderup Bjørn.
Med de mange gunstige begivenheder, der knytter sig til netop 2019, forventer direktøren ikke, at næste regnskabsår kommer til at kunne matche årets stærke resultat.
Men det er heller ikke der, hans fokus ligger, siger han:
”Jeg glæder mig utroligt meget over, at vi kan se på årsregnskabet, at driften af virksomheden er stabiliseret, og at kerneforretningen hænger godt sammen. Det er utrolig godt gået af medarbejderne, og det er det, der giver os vækst og stabilitet. Så det er det, vi kommer til at tage med os herfra og bruge som fremadrettet fokus i 2020,” siger Lars Bonderup Bjørn.
Læs mere i årsrapporten her: https://ewii.com/om-ewii/aarsrapport
For yderligere information kontakt venligst:
Administrerende direktør i EWII Koncernen, Lars Bonderup Bjørn, på telefon 23 23 71 18
Nøgleord
Billeder

Information om EWII A/S
EWII Koncernen er med afsæt i Trekantområdet leverandør af el, vand, varme og fiber. Vi sikrer livets selvfølgeligheder med høj forsyningssikkerhed, og vi vægter, at det skal være nemt at være kunde hos os. Vi sælger el og energirådgivning til kunder over hele landet. Varme, vand og fiber sælger vi i Trekantområdet. Vi er med til at forme fremtiden for energibranchen, og spiller en vigtig rolle i udviklingen af fremtidens intelligente løsninger og fleksible energisystemer for at sikre en optimal udnyttelse af de grønne teknologier. Vi bygger fremtidens fibersamfund og udvikler løsninger til fremme heraf. Vi investerer ansvarligt og fremsynet i udviklingen af vores fælles samfund. EWII er en af Trekantområdets største private arbejdspladser med mere end 450 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra EWII A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EWII A/S
EWII advarer mod falske sms’er10.9.2026 11:06:21 CEST | Pressemeddelelse
Energikoncernen EWII oplever i øjeblikket, at falske sms’er bliver sendt ud i EWIIs navn. Modtager du en besked, opfordres du til at slette den uden at klikke på linket i beskeden.
Nu kan du stille op: EWII skal have ny formand efter valg til repræsentantskab31.8.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Når energikoncernen EWII i november afholder valg til koncernens repræsentantskab, står én ting allerede klart: Koncernen skal have ny bestyrelsesformand. Fra den 3. september kan du melde dig som kandidat til EWIIs repræsentantskab, hvis du er forsyningskunde i Trekantområdet eller på Bornholm.
EWII sælger forretningsområde med gadebelysning26.8.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Energikoncernen EWII har i mere end 20 år serviceret gadebelysning og lysreguleringer i en række kommuner. Nu har infrastrukturvirksomheden Eltel købt forretningsområdet og overtager dermed opgaverne. I alt 9 medarbejdere fra EWII bliver en del af Eltel Danmark.
Slut med sprøjtegifte: Med nye aftaler sikrer EWII fremtidens drikkevand26.8.2026 07:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Energi- og forsyningskoncernen EWII har fået Kolding Kommunes godkendelse til at udføre grundvandsbeskyttelse på tre ejendomme. Dermed forbydes sprøjtning på vigtige arealer nær Trudsbro Vandværk, der forsyner store dele af Kolding med drikkevand.
EWII i høringssvar: Akutplanen er ubrugelig4.8.2026 12:02:09 CEST | Pressemeddelelse
Energikoncernen EWII påpeger, at akutplanen for løsningen på kapacitetsmanglen i elnettet er uklar og efterlyser i sit høringssvar mere præcise kriterier, der ikke skal fortolkes fra sag til sag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
