Evaluering af evakueringsindsats i Afghanistan
27.8.2021 13:00:00 CEST | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Evakueringen af personer ud af Kabul var en af de mest komplekse internationale kriseindsatser, som danske myndigheder har gennemført. Som alle andre lande stod Danmark over for en meget vanskelig udfordring med behov for hurtig evakuering, ikke alene af danske statsborgere og udsendte, men også af et stort antal lokaltansatte, tolke og andre, som havde samarbejdet med Danmark, samt ansatte ved internationale organisationer og deres familier.
Forløbet kalder efter regeringens opfattelse på grundig refleksion - og på, at der drages læring for at sikre, at myndighederne fremover er bedst muligt rustet til at løse lignende kriseopgaver.
Derfor igangsætter regeringen nu en grundig evaluering af evakueringsindsatsen.
Evalueringen vil bestå af en samlet, tværgående kortlægning og evaluering af myndighedernes arbejde med evakueringen fra Kabul. Særligt Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet samt Udlændingestyrelsen og Rigspolitiet var involveret i indsatsen, som blev gennemført under stort tidspres og meget vanskelige og uforudsigelige vilkår.
Der etableres en tværministeriel gruppe til at forestå evalueringen bestående af Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Justitsministeriet samt relevante underliggende myndigheder. Evalueringsarbejdet forankres i et sekretariat i Udenrigsministeriet.
Evalueringen vil - baseret på en detaljeret kortlægning af forløbet - indeholde en vurdering af planlægningen og beredskabet mhp at identificere relevante læringspunkter og styrke danske myndigheders parathed til at adressere denne type kriseopgaver i fremtiden. Evalueringen vil fokusere på perioden fra primo 2021 og frem til Kabuls fald. Evalueringen vil fokusere på fem overordnede hovedområder:
1. Tidslinje – Kortlægning af optakten til og forløbet af evakueringsindsatsen.
2. Beredskabsniveau– Var danske myndigheder og internationale samarbejdspartnere godt nok forberedt på en krise af denne karakter?
3. Vidensgrundlag og efterretningsbillede– Hvad vidste danske myndigheder om udviklingen i Afghanistan, herunder særligt om Talibans fremmarch? Hvilket materiale byggede beslutningerne på, og hvordan kan vidensgrundlaget i sådanne situationer forbedres?
4. Operativ myndighedsindsats – Læringspunkter omkring planlægning, beslutningsgange, koordination, myndighedssamarbejde og praktisk gennemførsel af evakueringen, herunder identifikation og sikkerhedsscreening af evakuerede.
5. Danmarks brug af lokalt ansatte og tolke i lyset af evakueringen– Hvilken læring kan drages af forløbet vedrørende rammerne for håndtering af disse grupper i alvorlige krisesituationer?
Ekstern referencegruppe: Der nedsættes som led i evalueringen en ekstern gruppe med henblik på at indhente bidrag om erfaringer fra evakueringsindsatsen. Det gælder bl.a. bidrag fra relevante danske parter uden for centraladministrationen, som deltog i evakueringsarbejdet. Andre landes erfaringer vil også blive inddraget.
Tidshorisont: Afslutning inden for 3-4 måneder.
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Situationen i Mellemøsten påvirker levering af brevstemmer til folketingsvalget og lagtingsvalget på Færøerne6.3.2026 15:00:00 CET | Pressemeddelelse
Levering af post fra og via Mellemøsten er aktuelt ramt af store forsinkelser, og visse steder indstillet, som følge af situationen i regionen.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn27.2.2026 11:04:21 CET | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde fredag den 27. februar kl. 13.00.
Joint Statement24.2.2026 14:44:38 CET | Pressemeddelelse
We, the Foreign Ministers of the Federative Republic of Brazil, the French Republic, the Kingdom of Denmark, the Republic of Finland, the Republic of Iceland, the Republic of Indonesia, Ireland, the Arab Republic of Egypt, the Hashemite Kingdom of Jordan, the Grand Duchy of Luxembourg, the Kingdom of Norway, the State of Palestine, the Portuguese Republic, the State of Qatar, the Kingdom of Saudi Arabia, the Republic of Slovenia, the Kingdom of Spain, the Kingdom of Sweden, the Republic of Türkiye, and the Secretary Generals of the League of Arab States and the Organization of Islamic Cooperation, condemn in the strongest terms a series of recent Israeli decisions that introduce sweeping extensions to unlawful Israeli control over the West Bank. Changes are wide-ranging, reclassifying Palestinian land as so-called Israeli ‘state land’, accelerating illegal settlement activity, and further entrenching Israeli administration. We are clear that Israel’s illegal settlements, and decisions
Danmark sender humanitært bidrag til vinterkoldt Ukraine24.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmark bidrager med yderligere 190 millioner kroner i humanitær støtte til ukrainerne.
Ny evaluering: Styrk kapacitet, sammenhæng og nærhed til partnerne19.2.2026 16:44:11 CET | Pressemeddelelse
En ny evaluering “Evaluation of Management of Danish Development Cooperation – 20 Years after Decentralisation” ser på, hvordan det danske udviklingssamarbejde er blevet forvaltet de seneste to årtier, i lyset af en ny global virkelighed præget af klimakrise, krig, migration og geopolitiske udfordringer. Evalueringen peger bl.a. på behovet for at styrke kapacitet, overblik og lokal forankring, hvis Danmark skal levere effektiv og synlig bistand i en mere kompleks verden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
