Patent- og Varemærkestyrelsen

Evaluering af designlov er i gang

Del

EU-Kommissionen efterlyser input om den eksisterende EU-lovgivning om designbeskyttelse fra designere, virksomheder og forbrugere. Høringen er startskuddet på en evaluering af designloven, der blev vedtaget i 1998.

Designbeskyttelse har i stigende grad betydning for at fremme innovation og udvikling af nye produkter med attraktivt design. Derfor er der et voksende behov for tilgængelig, moderne, effektiv og konsekvent retlig beskyttelse af designrettigheder i EU.

Evalueringen af den eksisterende EU-lovgivning om designbeskyttelse skal give svar på, om loven fungerer som tiltænkt, og om der er erfaringer, der giver anledning til, at loven skal ændres.

Formålet med designloven var at give beskyttelse til et produkt eller en del af et produkts udseende, som er nyt og har individuel karakter. Det er det visuelle, som danner rammen for loven.

Designloven regulerer, hvem der kan udnytte et design - hvem det er, som i sidste ende har lov til at fremstille, markedsføre og sælge produktet.

Patent- og Varemærkestyrelsen medvirker i høringen sammen med en bred gruppe af interessenter og vil desuden bidrage til, at de danske iværksættere og designere bliver hørt. Senest er varemærkeloven blevet ændret og moderniseret, hvor en tilsvarende proces blev igangsat af EU-kommissionen. Nu er turen kommet til designloven og tilpasning heraf til den teknologiske udvikling og erhvervslivets nutidige behov.

Læs høringsnotatet her: https://ec.europa.eu/info/law/better-regulation/initiatives/ares-2018-3527248/public-consultation

Kontakter

Tine Heide ThomsenKommunikationschef

Tine er Kommunikationschef i Patent- og Varemærkestyrelsen. Ring til Tine, hvis du vil i kontakt med Patent- og Varemærkestyrelsen.

20 76 92 08tiht@dkpto.dk

Billeder

Information om Patent- og Varemærkestyrelsen

Patent- og Varemærkestyrelsen
Helgeshøj Allé 81
2630 Taastrup

43 50 80 00https://www.dkpto.dk/

Patent- og Varemærkestyrelsen hjælper virksomheder med at gøre ideer til forretning.

Vi er den myndighed i Danmark, der udsteder patenter og registrerer varemærker, brugsmodeller og designbeskyttelser.

Herudover arbejder Patent- og Varemærkestyrelsen for at udvikle politik og forbedre betingelserne for brugen af Immaterielle ejendomsrettigheder i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Patent- og Varemærkestyrelsen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Patent- og Varemærkestyrelsen

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum