Teknologisk Institut

EU's største innovationssatsning har stor tillid til den fynske robotklynge

Del
Den fynske robotklynge er topscorer i EU-midler til robotinnovation, viser en ny rapport. Teknologisk Institut i Odense placerer sig som nummer et af alle 362 institutioner i Europa, der modtager EU’s investeringer i robotinnovation.

Det er lykkedes den fynske robotklynge at lægge sig helt i toppen, når det kommer til at få tildelt EU-midler til europæiske robotprojekter.

Det viser en ny rapport foretaget af konsulentfirmaet Grøn/Bruun.

- Det er helt fantastisk, at den fynske robotklynge har så stærk en tilstedeværelse i et europæisk forsknings- og udviklingsmiljø, siger Mikkel Christoffersen fra Odense Robotics og tilføjer:

- Det understreger, hvor stærk en position klyngen har som internationalt centrum for robotteknologi.

Horizon 2020 er EU’s største forsknings- og innovationsprogram, der skal være med til at sikre Europas globale konkurrenceevne.

Ud af de 253,4 millioner euro, svarende til 1,89 milliarder danske kroner, som Horizon 2020- programmet har uddelt som støtte til europæiske robotprojekter, har Danmark fået tildelt 131,1 millioner kroner, hvilket er en syvendeplads i forhold til totale beløb, men en førsteplads, hvis man kigger på det i forhold til antallet af indbyggere.

Danmarks stærke evne til at tiltrække forsknings- og udviklingsinvesteringer i robotinnovation er især trukket af Teknologisk Instituts robotteknologicenter i Odense. Instituttet har fået investeringer for 89,7 millioner kroner og indtager dermed førstepladsen blandt alle 362 europæiske institutioner, der får Horizon 2020-investeringer til robotteknologisk udvikling.

Igennem de EU-projekter, Teknologisk Institut har tiltrukket, er mere end 20 danske virksomheder blevet involveret i europæiske samarbejder.

- Danske virksomheder fortjener at få adgang til den bedste robotforskning i Europa. Det har vi sat os i spidsen for at bringe ud til det danske erhvervsliv, og samler derfor de bedste innovatører og topforskere fra hele Europa i projekter, der kommer danske virksomheder til gode, siger Kurt Nielsen, der er centerchef på Teknologisk Institut.

Nøgleord

Kontakter

Centerchef Kurt Nielsen, Teknologisk Institut, mobil: 7220 2211, mail: kuni@teknologisk.dk

Vedhæftede filer

Information om Teknologisk Institut

Teknologisk Institut
Teknologisk Institut
Gregersensvej
2630 Taastrup

7220 2000http://www.teknologisk.dk/

Teknologisk Institut styrker danske virksomheder ved hjælp af banebrydende teknologier og mere end 1.100 medarbejderes faglige ekspertise. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S, Teknologisk Institut AB Sverige og DTI Spain.

Læs mere om Instituttet.

Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på pressetelefon 7220 1066 – eller kommunikation@teknologisk.dk

Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye