Eurowind Energy A/S erhverver SE Blue Renewables
23.12.2019 11:15:00 CET | Norlys | Pressemeddelelse

SE Blue Renewables har aktuelt 222 vindmøller i drift med en samlet kapacitet på 184 MW samt byggeprojektet Overgaard Vindmøllepark i Randers Kommune. Projektet består af 26 nye vindmøller (heraf nedtagning af 12 eksisterende vindmøller). Derudover har selskabet en række udviklingsprojekter. Selskabets vindmøller i drift vil indgå i Eurowind Energy’s nuværende administrationsportefølje, der aktuelt udgør ca. 1.100 MW vind- og solparker.
Hos Eurowind Energy A/S er der stor tilfredshed med erhvervelsen:
- I forbindelse med vores fusion med Eniig Renewables i starten af året og Eniigs efterfølgende fusion med SE opstod muligheden for at overtage SE Blue Renewables. Med erhvervelsen kan vi drage fordel af de synergier, som en sammenlægning på kort og lang sigt muliggør for både det overtagne selskab og Eurowind Energy A/S, herunder at optimere byggeprocessen for Overgaard Vindmøllepark samt at skabe synergier i sammenhæng med den eksisterende portefølje, udtaler Jens Rasmussen, administrerende direktør i Eurowind Energy A/S.
Gert Vinther Jørgensen, som er CFO hos Norlys, udtrykker stor glæde over, at handlen er faldet på plads:
- Vi ser samlingen af aktiviteterne på området som en stor styrke og mulighed for at høste yderligere synergier og stordriftsfordele. Samtidig har vi været meget tilfredse med processen sammen med PFA og Eurowind Energy A/S, og vi konstaterer, at vi med aftalen styrker den samlede portefølje og rentabilitet i Eurowind Energy, hvilket i sidste ende er til gavn og glæde for Norlys’ andelshavere.
Med erhvervelsen af SE Blue Renewables-porteføljen øges Eurowind-koncernens egen ejede portefølje til omtrent 600 MW i drift samt 400 MW under byggeri på vej. Den primære ambition i koncernens langsigtede strategi er at udbygge ejerskabet af MW og dermed opbygge en energikoncern med produktion af energi fra vedvarende energikilder. Eurowind-koncernen er således et stort skridt på vejen til at blive en førende europæisk udvikler og operatør af vedvarende energiprojekter. I den forbindelse ser Eurowind Energy A/S frem til at byde nye, dygtige medarbejdere fra SE Blue Renewables velkommen i koncernen.
For yderligere information:
Jens Rasmussen, administrerende direktør i Eurowind Energy A/S, tlf. +45 2074 0903.
Billeder
Information om Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern. Vi leverer energi, ladestandere, internet og tv til 1,7 millioner kundeforhold og har 3.500 medarbejdere i blandt andet Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København. Norlys er ejet af 800.000 andelshavere.
Vi arbejder for grøn omstilling og digitalisering. Ud over vores kunderettede aktiviteter ejer vi landets største elnet og landets største fibernet. Derudover er vi delejere af Norlys Energy Trading, som handler med energi og Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
Elprisen topper i aften, men ekstremt høje priser er stadig en sjældenhed22.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Elprisen tager igen i aften et markant hop, men forbrugerne bør se på årets samlede prisbillede frem for ganske få dyre timer. For der er faktisk langt flere timer med negative elpriser end med de ekstremt dyre.
Dyr gas sender elprisen over én krone i gennemsnit for første gang siden energikrisen15.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Halvvejs gennem september ligger den gennemsnitlige elpris over én krone per kilowatt-time for første gang i knap fire år. Hvis priserne fortsætter på samme niveau, tegner september til at blive en dyr måned for de danske elkunder.
Norlys’ kundeselskab henter erfaren teleprofil til bestyrelsen11.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Thomas Helbo, der er teknologidirektør i hollandske VodafoneZiggo, er indtrådt i bestyrelsen hos Norlys’ kundeselskab. Han kommer med stor international erfaring fra telebranchen og et stærkt fokus på teknologi, automatisering og kundeoplevelser.
Vindstille vejr og dyre gaspriser sender elpriserne i vejret10.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne skal forberede sig på nogle af årets dyreste strømtimer torsdag aften. I de dyreste timer passerer den rene elpris nemlig 3 kr./kWh i både Vest- og Østdanmark.
Norlys vender mobilmarkedet på hovedet og gør fri data til standard1.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. september gør Norlys fri data til standard i alle nye private mobilabonnementer. I stedet for at vælge datapakke skal kunderne fremover vælge den hastighed på forbindelsen, der passer til deres behov.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


