Europas veje, vindmøller og vandforsyning skal vedligeholdes af robotter
2.2.2022 08:00:00 CET | Teknologisk Institut | Pressemeddelelse

Sikre broer, rent vand og varme stuer. Mennesker udfører i dag et hav af ensformige, risikable og tidskrævende inspektions- og vedligeholdsopgaver i sektorer som eksempelvis transport, vandforsyning og energi – som er med til at sikre, hvad mange af os tager for givet.
Det globale marked for inspektion og vedligehold er faktisk estimeret til 450 milliarder euro, og der er et massivt potentiale for robotteknologiske løsninger til at øge produktiviteten og forbedre sikkerheden.
Det potentiale arbejder Teknologisk Institut – gennem et EU-finansieret projekt, der hedder RIMA – at få danske virksomheder til at realisere og udnytte til deres fordel.
50 eksperimenter på tværs af Europa
RIMA (Robotics for Infrastructure Inspection and Maintenance) er et fireårigt, europæisk projekt (2019-2022), som hjælper små- og mellemstore virksomheder med at indføre robotteknologi til at løse udfordringer inden for inspektion og vedligehold - eksempelvis vandforsyning, veje, jernbaner, infrastruktur i byer og energiproduktion og -distribution.
Mere konkret modtager man med Teknologisk Institut - som leder den danske indsats i projektet - nøgleservices til at opnå acceleration. Det inkluderer støtte til tests og teknologioverførsel, rådgivning og træning i robotteknologi inden for inspektion og vedligehold.
Netop nu indledes sidste runde af i alt 50 eksperimenter, hvor virksomheder modtager støtte til at løse en udfordring eller udvikle teknologier og løsninger til inspektion og vedligehold. Heriblandt er også et par danske virksomheder.
Fortovstyggegummi og undervandsoperationer
76 millioner stykker tyggegummi bliver hvert år efterladt på danske fortove. Det er en udfordring, som den aarhusianske virksomhed Capra Robotics har kastet sig over og gennem RIMA-projektet ønsker at udvikle en løsning til.
I Odense har en anden virksomhed, Blue Atlas Robotics, sat sig for at gøre inspektionsopgaver under vandets overflade nemmere og mere effektiv med en autonom undervandsdrone.
- Der er en flaskehals, når det kommer til at forbinde teknologien til markedets behov og applikationer med stort potentiale. Det er derfor en fornøjelse at kunne bidrage til, at også danske virksomheder får den specialistviden, de har brug for, får adgang til et europæisk netværk og får accelereret væksten i feltet for robotter til inspektion og vedligehold, siger centerchef Kurt Nielsen fra Teknologisk Institut.
RIMA-konsortiet består af 16 ledende forskningsorganisationer fra forskellige europæiske lande og syv organisationer, som repræsenterer slutbrugere og forskellige sektorer. RIMA er blevet finansieret med 120 millioner kroner af EU.
Nøgleord
Kontakter
Centerchef Kurt Nielsen, Teknologisk Institut, mobil: 7220 2211, mail: kuni@teknologisk.dk
Billeder
Information om Teknologisk Institut
Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på pressetelefon 7220 1066 – eller kommunikation@teknologisk.dk
Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Ny filtreringsproces gør CO2-oprensning mere effektiv29.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Teknologisk Institut og Estech har udviklet en filtreringsproces, der reducerer både energiforbrug og kemikalieaffald i forbindelse med CO2-oprensning. Det giver en meget ren CO2, som kan udnyttes til andre formål.
Erhvervsgiganter i fælles indsats: Brugte industriprodukter skal leve meget længere28.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt industrisamarbejde skal gøre det lettere og mere attraktivt at genbruge, reparere og genfremstille tekniske produkter.
Dansk teknologi skal beskytte robotter i rummet9.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Teknologisk Institut leder internationalt rumfartsprojekt, der skal udvikle særlig beskyttelse til rumrobotter. Teknologien skal bane vej for flere robotter i rummet, men rummer også potentiale for mere jordnær anvendelse.
Én indgang til data skal accelerere landbrugets grønne omstilling7.4.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fragmenterede data er en udfordring for landbrugets grønne omstilling. Nyt projekt vil samle data i én platform, så landbrugets aktører får et bedre grundlag for at udvikle datadrevne værktøjer.
Plantebaserede fødevarer skal have forbedret holdbarhed7.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fem danske virksomheder og Teknologisk Institut tester i nyt forskningsprojekt en række teknologier til at forlænge holdbarheden af plantemad uden konserveringsmidler. Projektet har fået 5.4 mio fra Fonden for Plantebaserede Fødevarer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

