Europas bedste på grønne byggerier: Erhvervsfyrtårn vil udnytte byggeriet af Femern-tunnelen

Byggeriet af den 18 km lange tunnelforbindelse under Femern Bælt er et grønt pionerprojekt, som giver Sjælland og øerne en unik mulighed for at skabe en førerposition i Europa inden for store, grønne infrastrukturprojekter.

Og den kommende Femern-transportkorridor, som tunnelbyggeriet fører med sig, skal være løftestang for at tiltrække flere virksomheder og flere turister til landsdelen, så der skabes vedvarende vækst, arbejdspladser og eksport.

Sådan lyder visionen bag det sjællandske erhvervsfyrtårn, som Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse netop har besluttet at støtte med 43,2 mio. kr. fra REACT-EU. Bestyrelsen udmønter i alt 595 mio. kr. som opfølgning på anbefalingerne fra de regionale vækstteams.  Med den politiske aftale En ny reformpakke for dansk økonomi har regeringen sammen med en række af Folketingets partier afsat yderligere 500 mio. kr. til at fremtidssikre danske styrkepositioner i de kommende år.

Bag fyrtårnsprojektet står et bredt konsortium med Erhvervshus Sjælland i spidsen og Business Lolland-Falster, Center for Erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster (CELF) og Femern Belt Development som centrale aktører.

Fyrtårnskonsortiet bruger Femern-byggeriet som afsæt for et nyt videns- og læringscenter for grønt byggeri. Centret skal ligge i Rødby - tæt på den enorme elementfabrik på 1 mio. kvadratmeter.

Mikkel Wesselhoff, adm. direktør, Business Lolland-Falster,spår centret en førerposition i Europa:

"Femern-byggeriet er et af de største anlægsprojekter i Europa nogensinde. Det er første gang, der anlægges en sænketunnel på 18 km. Det giver os en helt unik viden om grønne mega-infrastrukturprojekter, og byggeriets meget store anlægsopgaver skaber samtidig en kolossal efterspørgsel på både underleverandører og arbejdskraft.”

Direktør Mads Váczy Kragh, Erhvervshus Sjælland, peger også på kæmpebyggeriet som vækstdriver:  

"Femern-fyrtårnet kommer til at accelerere udviklingen i hele Region Sjælland. Med midlerne startes en indsats, der skal sikre, at vi udnytter potentialet og skaber en varig forandring inden for en lang række områder. Det gælder både bygge- og anlægsbranchen med et nyt videns- og læringscenter, hvor DTU spiller en central rolle, men i høj grad også det store potentiale, der ligger inden for turisme og erhvervsudvikling i hele Sjællands-geografien.”   

Fyrtårnskonsortiet vil også udnytte transportkorridoren til at skabe vedvarende vækst, arbejdspladser og eksport på Sjælland og øerne. Det skal ske gennem en række aktiviteter, der gør det mere attraktivt for virksomheder at etablere og internationalisere sig i området. Samtidig skal der udvikles flere attraktive turismeprodukter i området. De mange aktiviteter stiller krav om kvalificeret arbejdskraft, og derfor rummer fyrtårnsprojektet også indsatser for at rekruttere og kvalificere arbejdskraft.

Steen Munk, kreditdirektør i Nykredit og medlem af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, var medlem af det regionale vækstteam for Sjælland og øerne, som afleverede sine anbefalinger for landsdelen til regeringen sidste år:

"Det er positivt at se, hvordan konsortiet har grebet vækstteamets anbefaling om at udnytte den enorme synergi, der ligger i Femern-projektet. Med støtten vil vi skabe grundlaget for, at fyrtårnet kan løbes i gang, så etableringen af Femern-forbindelsen kan skabe grobund for vækst og udvikling på Sjælland. Det vil kræve en dedikeret og fokuseret indsats de kommende år, hvis visionen skal realiseres.”

FAKTA OM KONSORTIET BAG FYRTÅRN FEMERN

Erhvervshus Sjælland står i spidsen for et bredt konsortium, der involverer de fleste relevante aktører i regionen, herunder Business Lolland-Falster, videninstitutionerne RUC og DTU, Femern Belt Development, Teknologisk Institut og klyngerne MARLOG, WeBuildDenmark og Odense Robotics.

Erhvervshuset er ansøger for hovedaktiviteterne, der bl.a. angår opbygning af et videns- og læringscenter i Rødby, fastholdelse af tunnelelementfabrikken, udvikling af erhvervsliv og turisme og samarbejde i Femern-regionen.

Center for Erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster (CELF) er ansøger på de hovedaktiviteter, der bl.a. angår opkvalificering, rekruttering af udenlandsk arbejdskraft, innovation og digitalisering.

FAKTA OM LOKALE ERHVERVSFYRTÅRNE

• I foråret 2021 kom de regionale vækstteams med anbefalinger til regeringen om, hvordan man med udgangspunkt i lokale styrker og potentialer kan udvikle otte lokale erhvervsfyrtårne, der fremtidssikrer danske styrkepositioner, skaber vækst og sikrer arbejdspladser.
• I september 2021 indgik Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse en aftale med erhvervsministeren om at følge op på anbefalingerne fra de regionale vækstteams og udmønte midlerne fra REACT-EU til de lokale erhvervsfyrtårne.
• Med aftalen af 6. december 2020 om Stimuli og grøn genopretning er der afsat 500 mio. kr. fra REACT-EU til opfølgning på anbefalingerne fra de regionale vækstteams. Endvidere har Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse afsat 95 mio. kr. til udvikling af de otte lokale erhvervsfyrtårne. Disse midler blev 1. oktober 2021 udbudt i åben konkurrence på tværs af landsdele med et overordnet krav om geografisk balance i fordelingen af midler.
• Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har på sit møde den 2. februar 2022 besluttet at udmønte de 595 mio. kr. til de otte erhvervsfyrtårne på følgende måde:

Fyrtårnsregion	Emne	Tilsagn
Fyrtårn Nordjylland	Fangst, lagring og anvendelse af CO2	92,4 mio. kr.
Fyrtårn Sjælland	Udvikling af biosolutions	60,4 mio. kr.
Fyrtårn Sjælland	Femern som vækstdriver	43,2 mio. kr.
Fyrtårn Hovedstaden	Global sundhedshovedstad med fokus på overvægt	82,4 mio. kr.
Fyrtårn Fyn	Udvikling af fremtidens industri	108,5 mio. kr.
Fyrtårn Sydjylland	International, grøn energimetropol	105,3 mio. kr.
Fyrtårn Midtjylland	Vandteknologiske løsninger	75,7 mio. kr.
Fyrtårn Bornholm	Udnyttelse af grøn energi fra havvindmøller	27,2 mio. kr.

• De særlige REACT-EU-midler er målrettet en grøn og digital genstart efter COVID-19-pandemien.
• Med aftalen om En ny reformpakke for dansk økonomi er der afsat yderligere 500 mio. kr., herunder 400 mio. kr. fra EU’s strukturfonde, som udmøntes af Danmarks Erhvervsfremmestyrelse samt 100 mio. kr. fra EU’s Fond for Retfærdig Omstilling, til udviklingen af de lokale erhvervsfyrtårne i de kommende år.
• Regeringen vil i foråret 2022 nedsætte partnerskaber med Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, de tværkommunale erhvervshuses bestyrelser i de pågældende landsdele samt de lokale konsortier, der modtager midler til at udføre indsatsen med at opbygge erhvervsfyrtårnene. Partnerskaberne skal understøtte den langsigtede udvikling af erhvervsfyrtårnene.